Råvildtsygen undersøges

Efter 14 år med ”råvildtsygen” er vi ikke blevet nævneværdigt klogere på ”sygdommens” anatomi. Derfor igangsættes nyt forskningsprojekt, støttet af jagttegnsmidlerne og 15. Juni Fonden, der skal gøre os klogere på emnet.

Skrevet af: Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund og Anne-Sofie Hammer, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU, 19. februar 2018
Foto af: Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund og Anne-Sofie Hammer, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU

Gennem de sidste 50 år har råvildtbestanden i Danmark haft stor succes, hjulpet godt på vej af forøgede arealer med vintergrønne afgrøder, snefattige vintre, lav rævebestand, stigende løvskovsareal samt prioritering af produktionsapparatet i den jagtlig forvaltning (Olesen mfl. 2002). På Fyn steg udbyttet af rådyr til knap 16.000 per år og lå, over en lang periode (1993-2003), rimeligt stabilt på et gennemsnitligt niveau svarende til 4,1 dyr/km². Udbyttet på Fyn lå i denne periode lidt højere end Vestsjælland (3,7), men væsentligt lavere end Bornholm med et niveau over 6 dyr/km2.

Sammenbruddet

I 2004 brød råvildtbestanden på Fyn sammen, og det jagtlige udbytte blev halveret over tre år (figur 1). Lokalt blev der berettet om op til 85% reduktion i råvildtbestanden. I perioden blev der fundet og aflivet mange stærkt afmagrede rådyr med kronisk (vedvarende) diarré med sorte tilsmudsede bagløb (se foto i toppen). Fænomenet er siden blevet kaldt ”Den fynske rådyrsygdom”, men ingen af de kendte husdyrsygdomme eller forgiftninger syntes at være involveret. Efterfølgende har der været mange spekulationer omkring årsagerne til situationen – herunder naturlig tæthedsafhængig tilpasning og følgerne af en skæv kønsfordeling pga. ensidig fokus på trofæjagt.

Artiklen fortsættes under billedet.

14 år efter sammenbruddet

Ud fra en populationsdynamisk vurdering, her 14 år efter sammenbruddet på Fyn, er situationen stærkt bekymrende. Med det formeringsmæssige potentiale, som rådyret besidder, burde bestanden have været i stigning for længst. Situationen er imidlertid den, at der stadig findes døde dyr og dyr, der må aflives med diarre og afmagring.

Udbyttet har desuden været lineært faldende med knap 4% om året over de seneste 9-10 år (figur 1). Det årlige udbytte er nu reduceret til ca. en tredjedel, og Fyn er blevet det sted i Danmark, hvor der nedlægges færrest rådyr per arealenhed.

Fortsætter udviklingen, vil der ikke nedlægges rådyr på Fyn efter 2032 (ekstrapolering 2006-2015, figur 2).

Artiklen fortsættes under billedet.

 

Noget vi har overset?

Den fortsatte reduktion i rådyrbestanden tyder på, at der er introduceret en (foreløbig ukendt) bestandsbegrænsende faktor i den fynske rådyrbestand, som forhindrer, at en genopbygning af bestanden følger det forventede mønster. Hvis bestandssammenbruddet på Fyn alene var et resultat af ”overbefolkning”, dvs. overskridelse af områdets bæreevne, ville man have forventet, at bestanden efter få år ville genopbygges som følge af stigende formeringsevne – svarende til hvad der sker med eksempelvis sælbestande efter udbrud af sælpest.

Udbyttet – retvisende spejl af bestanden?

Under normale omstændigheder er jagtudbyttet et godt spejl af bestanden (Olesen mfl. 2002). I en situation hvor råvildtbestanden er i tilbagegang kunne det imidlertid tænkes, at jagtintensiteten faldt ekstraordinært. En stigning i antallet af eftersøgninger af påkørt råvildt i trafikken på Fyn kunne tyde på en bedring, men blandt de professionelle skytter på de fynske godser meldes stadig om en råvildtbestand på et usædvanligt lavt niveau, som øjensynligt formerer sig dårligt (Olesen 2018).

Helt uafhængige observationer, som fald i infektioner med Borelia i befolkningen på Fyn (Andersen mfl. 2017), bekræfter også indirekte den stærkt reducerede bestand af rådyr.

Reduceret bæreevne?

Også for rådyr er et områdes bæreevne, frem for alt, et spørgsmål om fødegrundlag. I princippet kunne bestandsnedgangen derfor forklares med et stærkt fald i tilgængelige ressourcer. I den senere tid har bestanden af dåvildt på Fyn været i fremgang, og det har været foreslået, at dåvildtet æder alt føden og dermed nedsætter bæreevnen for rådyr.

Imidlertid taler klassiske fødeundersøgelser mod, at der er betydeligt overlap i fødevalget – og dermed konkurrence mellem de to arter. Den kendsgerning, at der stadig er områder af Fyn uden dåvildt, hvor råvildtbestanden er hårdt ramt, samt at begge arter lever i sunde og tætte bestande på Langeland, indikerer en beskeden sammenhæng på denne front.

Forkert afskydning

Rådyrsygen har vist sig at være en kompliceret størrelse, og det er derfor vigtigt, at man skræller alle lag væk, der ikke bidrager med løsning til problemstillingen.

Et sådant eksempel er diskussionen om hvorvidt en skæv køns-afskydning, med nedlægning af mange bukke, bidrager til bestandens negative udvikling. Under forudsætning af, at alle råer bedækkes, er svaret et klart nej. Tværtimod burde prioriteringen af hundyrene fremme en hurtig tilvækst i bestanden. I forhold til at forklare råvildtsygen forvirrer det således kun begreberne at tale om konsekvenser af en skæv kønsfordeling i afskydningen

 

Fodring

Direkte fodring af råvildt, eller indirekte ved at foderinstallationer tiltænkt fasaner tilgås af råvildtet, har været foreslået som medvirkende årsag til rådyrsygen. Det er rigtigt, at forkert fodring i vinterperioden kan give råvildtet fordøjelsesmæssige problemer, men det er vanskeligt at forestille sig, at fodring skulle være årsagen til sammenbruddet i bestanden, da der fodres råvildt og fasaner mange andre steder i landet, uden at der er iagttaget problemer af samme bestandsmæssige omfang som på Fyn.

Artiklen fortsættes under billedet.

Parasitter

Kan parasitter spille en rolle i spredning og vedligeholdelse af råvildtsygen på Fyn?

Hvis man tiltrækker mange rådyr til foderinstallationer, kan man tænke sig, at sådanne steder er arnested for optagelse af parasitter. Det kræver imidlertid, dels at rådyrene afsætter meget gødning tæt på foderinstallationerne, dels at der er fødeplanter som parasitlarverne kan kravle op på og som herefter ædes af rådyrene.

Virkeligheden er heldigvis en anden.

Dels fouragerer rådyrene ofte i højden (browsing af løvtræsblade), hvor parasitlaver ikke findes, dels kræver en effektiv spredning af endoparasitter, at rådyrene afsætter fæces i nærheden af foderpladser. Det sker sjældent i forhold til de steder, hvor de typisk ligger og hviler/tygger drøv. De mest betydningsfulde parasitter hos råvildt (løbe-tarmormene) lever normalt ikke længere end et år (er følsomme for udtørring og UV-stråler), så en eventuel parasitbelastning kan vanskeligt være et levn fra perioden før 2004 med høj bestandstæthed. Et bestandsniveau på under en tredjedel vil ikke kunne opretholde et højt parasitpres.

I forhold til spredning af virus eller bakterier kan det derimod ikke afvises, at foderinstallationer kan have betydning.

Nye undersøgelser

I realiteten er det kun ganske begrænsede midler, der i tidens løb er blevet anvendt på at identificere en årsag til råvildtsygen, men den manglende forbedring af bestanden efter 14 år sætter fokus på nye og grundlæggende undersøgelser, som er foreslået af Danmarks Jægerforbund i samarbejde med Københavns Universitet.

Til dette samarbejde er der ultimo 2017 ydet økonomisk støtte på ca. 1,2 mio. kr. fra jagttegnsmidlerne (Miljøstyrelsen) samt 0,6 mio. kr. fra 15. Juni Fonden til en undersøgelse af den manglende tilvækst i råvildtbestanden på Fyn samt en generel undersøgelse af råvildets fordøjelsessystem og bakteriologi.

cro@jaegerne.dk og hammer@sund.ku.dk