Nyjægerarrangementer/Hunting Skills

Nyjægerudvalget i Danmarks Jægerforbund arrangerer hvert år nyjægerarrangementer over hele landet, så årets nye jægere kan få god mulighed for at komme godt i gang med jagten. Hvor og hvornår arrangementerne løber ad stablen varierer lidt for år til år, men typisk afholdes de lige før eller efter sommerferien.

På siden her kan du se hvad vi har forberedt til de nye jægere i år. Vi glæder os til at tage imod dig, og hjælpe dig godt videre. Nederst på siden finder du nyjægerkalenderen, hvor du kan se alle de arrangementer som landets jagtforeninger laver, som er direkte målrettet dig som nyjæger.

Hvorfor kalder vi det Hunting Skills?

Det er der flere grunde til. I dag er nye jægere ikke alle unge, faktisk er gennemsnitsalderen næsten 40 år, så en del nye jægere, typisk af den lidt høje alder, ikke så glade for betegnelsen nyjægere, derfor kalder vi også arrangementerne for Hunting Skills da jagt er et håndværk. Det engelske udtryk 'skills' (håndværk) anvendes for at skabe parallellen til de arrangementer hvor landets bedste håndværkere mødes, og dyster på baggrund af deres faglige formåen. Vi jægere skal også vise vores håndværksmæssige formåen, og med stolthed vise de typer af naturhåndværk som vi praktiserer. 

Nedenstående events blev afholdt i 2022. Når programmerne for 2023 er helt på plads, bliver de uploadet på siden her

Hunting skills i Køge/Herfølge Jagtforening 14. august kl. 10 - 15

Program - opdateres løbende 

Har du spørgsmål til Hunting Skills i Køge/Herfølge kan du kontakte nyjægerkoordinatorer i kreds 6 eller 7

Du kan:

  • Du kan træne til haglskydeprøven med en dygtig flugtskydningsinstruktør, hvis du er ved at tage jagttegn, du får 18 gratis haglpatroner Green Shots og lerduer. Ønsker du at træne til haglskydeprøven mere end en gang, er det til Jagtforeningens normalpriser.
  • Se hagldækning og virkningen af jagtammunition på forskellige skudafstande. 
  • Prøve jagtbue og høre om buejagt – gælder både børn og voksne, og der er præmier til børnene.
  • Afprøve en natursti, en for jæger og en for hele familien, her er der også præmier til børnene.
  • Afprøve dine skydefærdigheder i SIMWAY jagtsimulator og bliv en bedre haglskytte.
  • Ligeledes udfordre dine riffelfærdigheder på Elgbanen.

I løbet af dagen kan du møde:

  • Repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund og lokale jagtforeninger, der hjælper dig med at etablere et netværk inden for Jagten, der passer dig. 
  • Reguleringsjægere fra Næstved, der fortæller om, hvordan de aktivt hjælper kommunen.
  • Bliv NaturligVis” spændende stand.
  • Jagtforretningen Jagtuniverset vil rådgive dig om den rette beklædning til hagljagt, riffeljagt, strandjagt og meget mere. Jagtforretning vil have favorable tilbud på dagen.
  • HIKMICRO vil være repræsenteret med deres spændende riffeloptik.
  • Åmosens lille Jagtgård der tilbyder en bred vifte af produkter inden for jagt og natur.
  • En zoologisk konservator der viser flotte eksemplarer på sit arbejde.
  • Jagtmagasinet Jagt, Vildt & Våben.
  • Få gode råd om kragejagt fra TDA Calls & Decoy design.

I løbet af dagen vil du opleve:

  • Jagthornblæsere og der vil også være mulighed for, at du selv kan udfordre og prøve dine musikalske evner.
  • Møde med Schweisshunden og dens fører og se dem finde dåvildt.
  • Forlægning af dåkalv klokken 10.30 og 12.30 og se hvordan man gør vildtet klart til et fantastisk grillmåltid, kokken laver smagsprøver.
  • Vildtmanden fra Vildtdelikatessen vil tilbyde sine spændende produkter.
  • Møde DKWAI hunting gear og hør om gåsekald og gåsejagt.
  • Møde en strand- og havjæger der viser pramme, lokkeænder og meget mere.
  • Få gode råd om forskellige hunderacer, hvad der passer til din familie og din jagtform. Der forventes at komme labrador, korthåret hønsehund, gammel dansk hønsehund, kleiner munsterlander og engelske springer FT, wiszla og weimaraner.
  • Display med apporterende hunde på land og vand en gang i timen fra 1100.
  • Få mærket din hund igennem - hunde terapi.
  • Aurora Jagtrejser kommer og fortæller om jagtoplevelser i udlandet.
  • Norliq likør spændende produkter.

 

Spejderne vil lave bål midt på pladsen, og der vil være mulighed for at børnene kan lave snobrød under kyndig vejledning.

For de voksne er der stole og bænke og mulighed for at købe pølser og lette måltider, forfriskninger kaffe, øl og vand.

Vi ses til en lærerig, sjov og inspirerende dag med fokus på at øge netop dine jagtmæssige færdigheder og netværk.

Nyjægerdag i NordVestHimmerlands Jagtforening 12. juni kl. 10 – 15

Program - opdateres løbende 

Har du spørgsmål til Nyjægerdag i NordVestHimmerland kan du kontakte nyjægerkoordinator i kreds 1

Du kan:

  • Du kan træne til haglskydeprøven med en dygtig flugtskydningsinstruktør, hvis du er ved at tage jagttegn, du får 18 gratis haglpatroner og lerduer. 
  • Se hagldækning og virkningen af jagtammunition på papir. 
  • Prøve en jagtriffel.
  • Prøve jagtbue og høre om buejagt – gælder både børn og voksne, og der er præmier til børnene.
  • Afprøve en natursti, for juniorjæger og en for hele familien, her er der også præmier til børnene.

I løbet af dagen kan du møde:

  • Repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund og lokale jagtforeninger, der hjælper dig med at etablere et netværk inden for Jagten, der passer dig. 
  • Reguleringsjægere, der fortæller om hvordan de aktivt hjælper kommunen.
  • Junior jæger ”Bliv NaturligVis” spændende stand.
  • To større jagtforretninger vil have favorable tilbud på dagen.

I løbet af dagen vil du opleve:

  • Jagthornblæsere fra Nibe Jagtforening, der vil også være mulighed for at du selv kan udfordre dine musikalske evner.
  • Møde med Schweisshunden og dens fører og se dem finde dåvildt.
  • Brækning af dådyr klokken 10:10
  • Forlægning af dådyr klokken 11.30 og se hvordan man gør vildtet klart til et fantastisk grillmåltid, kokken laver smagsprøver.
  • Møde en strand- og havjæger der viser pramme, lokkeænder og meget mere.
  • Få gode råd om forskellige hunderacer, hvad der passer til din familie og din jagtform. 
  • Display med apporterende hunde.

Vi ses til en lærerig, sjov og inspirerende dag med fokus på at øge dine jagtmæssige færdigheder og netværk.

Der er mulighed for at købe lette måltider, forfriskninger kaffe, øl og vand i jagtforeningens cafeteria.

Nyjægerkalender - arrangementer nær dig

Find alle arrangementer og tilbud for nyjægere i Danmarks Jægerforbund. Arrangementerne finder sted i hele Danmark, og der kommer hele tiden flere til.