Det juridiske grundlag for jagttiderne

Førend der kan fastsættes jagttid på en given art, skal der det juridiske grundlag være på plads, inden der fastsættes en egentlig jagttid. Når man så taler om det juridiske grundlag, så er der dels den dansk jagtlov, men også EU-direktiver og andre internationale aftaler der er med til at definere den juridiske ramme for fastsættelse af jagttider,

Hvad siger den danske jagtlov?

Jagtloven sætter rammen for fastsættelse af jagttiderne, hvor kapitel 2 sætter denne overordnede ramme. 

Kapitel 2
Generelle vildtforvaltningsbestemmelser

§3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

  1. Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.
  2. Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.
  3. Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.
  4. Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.
  5. Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.

Internationale direktiver?

De to naturdirektiver – habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet - sætter rammer for, hvordan den danske lovgivning kan indrettes og dermed også for, hvordan vores jagttider kan være.

Habitatdirektivet har p.t. kun betydning for jagtmulighederne på enkelte arter af pattedyr i Danmark - fx odder, bæver, ulv og sæler.

Derimod er fuglebeskyttelsesdirektivet en noget større udfordring for jagt på fuglearter, som det for eksempel er set med bramgåsen. Det skyldes ikke mindst, at det ikke er muligt at ændre på bilagene til fuglebeskyttelsesdirektivet uden at åbne selve direktivet (og det ønsker vi ikke). 

Direktivet har i bilagene en oversigt over, hvilke arter de enkelte medlemslande kan fastsætte jagttid på. Først og fremmest må et medlemsland kun fastsætte jagttider på arter, der på forhånd fremgår af direktivets Bilag II/1 (jagt tilladt i hele Europa) eller Bilag II/2 (jagt tilladt i specificerede lande). 

Der må derudover ikke fastsættes jagttider i en given arts yngletid eller under forårstrækperioderne til ynglepladserne.  Disse perioder fastsættes for de enkelte arter og lande i de såkaldte ”key concepts”. Perioderne indmeldes fra de enkelte medlemsstater til EU-Kommissionen, og den seneste version er derefter sammenholdt, tilpasset og koordineret på tværs af landegrænser gennem en vurdering af hver enkelt arts forårstræk- og yngleperiode i de forskellige lande. De er dog ikke nødvendigvis udarbejdet på helt det samme grundlag. Key concepts tager højde for, at perioderne kan være forskellige i forskellige dele af enkelte af de store lande, f.eks. Frankrig.

Internationale aftaler?

Ud over EF-fuglebeskyttelsesdirektivet så har Danmark også tiltrådt den såkaldte ”vandfugleaftale” - Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds (AEWA).

Dette er en aftale der er juridisk bindende (folkeretligt forpligtende), og Danmark følger i udgangspunktet aftalen. Det er dog muligt at indgive en reservation over for ændringer i f.eks. arternes status (og dermed jagtmulighederne), hvis et medlemsland ikke kan eller ikke ønsker at leve op til de krav, som den pågældende ændring medfører. EU indgiver ofte en reservation, som principielt dækker alle EU-landene, idet fuglebeskyttelsesdirektivet langt fra er lige så fleksibelt som AEWA’s aftaletekst og bilag.

Under AEWA bliver status på vandfuglene løbende evaluereret, hvor den sidste status er vedtaget på det 8. partsmøde, MOP8 (8 th Session of the Meeting of the Parties to AEWA) 26 - 30 September 2022, Budapest.

AEWATXT2.MHW [txt] (unep-aewa.org)

Bernkonventionen kan også nævnes, selvom den primært har betydning for de lande, der ikke er medlem af EU. OSPAR og HELCOM beskytter havmiljøet og har fokus på biodiversitet.

Pattedyrene

Fuglene