Flugtskydningsinstruktør

For at blive flugtskydningsinstruktør i Danmarks Jægerforbund skal du igennem en uddannelse bestående af to moduler. Læs mere om kurset her.

Kurserne

Optagelse på disse kurser forudsætter, at du er fyldt 18 år, har jagttegn med våbenpåtegning til haglgevær samt hvis du er medlem af DJ, en skriftlig godkendelse fra din jagtforeningsformand eller kassereren. Dette fremvises til underviser på kursusdagen. Kurset afsluttes med en skriftlig prøve.

  • Flugtskydningsinstruktør - Kurset afvikles over 2 dage, og koster 1.350,- kr. for medlemmer og 2.050,- kr. for ikke medlemmer. Prisen er inkl. undervisning, formiddags og eftermiddags kaffe.

Flugtskydningsinstruktøruddannelser fra andre forbund er også gyldige i regi af DJ, dog udsteder DJ kun ID-kort mv. til instruktører, der har gennemført DJ's uddannelse og som er medlem af DJ.

 

Tilvalg: Instruktionsteknik

Kurset instruktionsteknik fokuserer på instruktørernes praktiske færdigheder i det at instruere kursister.

På kurset arbejdes der med instruktion og undervisning i praksis, således at alle kursister prøver at undervise, modtage feedback og give feedback.

Kurset indeholder gruppearbejde og lægger vægt på følgende områder: Feedback og aktiv lytning, planlægning af undervisning, udførsel af undervisning, kontrol og styring af undervisning samt læringsteori.

Læs mere om instruktionsteknik her

Undervisningsmateriale

Du kan finde undervisningsmaterialet til uddannelsen her.

Tilmeld dig flugtskydningsinstruktør

Du tilmelder dig kurset i vores kursuskalender herunder, hvor du kan se, om der pt. er nogle planlagte kurser.

Er årets kurser afholdt kan du efterspørge mere information på kurser@jaegerne.dk, eller rette henvendelse til de regionale uddannelseskoordinatorer