Efteruddannelse, jagthundeinstruktør

Jagthundeinstruktører med tilknytning til Danmarks Jægerforbund har mulighed for at blive efteruddannet. Uddannelserne varetages af jægerforbundets forbundsinstruktører, og kurserne arrangeres rundt omkring i landet. Efteruddannelsen skal danne grundlag for, at nyuddannede og erfarne instruktører i fællesskab kan tilrettelægge et teoretisk og praktisk uddannelsesforløb for hunde og hundeførere i lokalforeningen.

Sigtet med Efteruddannelserne er at introducere nye og mere målrettede metoder til uddannelse af jagthunde, så træningen bliver bedst mulig målrettet og effektiv. Der arbejdes udelukkende positiv indlæring, hvor der fokuseres på den nyeste viden om hundens hjerne og evne til at lære. Alle jagthunderacer kan uddannes efter Efteruddannelsens metoder, som kan tilpasses til racernes individuelle specialer.

Efteruddannelsen Jagthundeinstruktør består fremover af følgende:

  • Efteruddannelse Jagthundeinstruktør del 1, teoretisk del. 1 dag
  • Efteruddannelse Jagthundeinstruktør del 2, praktisk del. 1 dag

Forløbet er tiltænkt i ovenstående rækkefølge. Der er ikke en afsluttende skriftlig prøve på Efteruddannelserne, men en løbende evaluering vil danne grundlag for en samlet faglig og pædagogisk bedømmelse. Kompetencen tilskrives din person på Medlemsnettet.

Bemærk, at kursister på dette kursus ikke skal medbringe egen hund.  

Mangler I, som jagtforening, efteruddannelsestilbud, så kontakt jeres lokale forbundsinstruktør. Jagtforeningerne har nu mulighed for i fællesskab at afholde efteruddannelserne lokalt, og derved dele omkostningerne. I finder jeres lokale forbundsinstruktør her.


Se de pt. annoncerede kurser her: