Pibeand (Anas penelope)

Feltkendetegn

Pibeanden er en tætbygget, mellemstor and. Den er mere buttet og kompakt end de øvrige svømmeænder, med en kort hals og rundt hoved. Andrikken kan kendes på det brune hoved med gullig pandeblis. Den har et rosa bryst, hvid bug, grå overside og sort og hvid hale. Vingespejlet er grønt, med sorte kanter fortil og bagtil. På overvingen har andrikken et stort hvidt felt, der er meget synligt i flugten.

Anden har en mørk brun fjerdragt med hvid bug og spids hale. Vingespejlet hos hunnen er grønt og sort med en enkelt hvid fjer ind mod kroppen. Begge køn har et lille, lyseblåt næb med sort spids. I flugten virker pibeanden slank med lange vinger, kort hals og et lille rundt hoved. Pibeanden har tilnavnet ”brunnakke”.

Forveksling

Pibeanden kan kendes fra andre ænder på det lille, lyseblå næb med sort spids. I flugten kan pibeænder kendes på den hvide bug, andrikkens hvide felter på overvingerne og det fløjtende kald.

Udbredelse og levesteder

Pibeanden er udbredt i nordligste Skandinavien og videre østover gennem Nordrusland til Beringstrædet. I Danmark er den en ekstremt sjælden ynglefugl, men en meget almindelig trækgæst. Pibeanden overvintrer i Vesteuropa, især Holland, England og Frankrig. I milde vintre kan pibeanden vælge at forblive i danske farvande. I Danmark træffes pibeanden mest ved lavvandede fjorde og på strandenge over hele landet. Når den en sjælden gang yngler i Danmark, er den bedste lokalitet Vejlerne. Oversomrende pibeænder, der ikke yngler, forekommer over hele landet.

Føde

Pibeanden lever af græs, som den typisk spiser på gåsemanér ved at afgræsse enge. På lavt vand spiser pibeanden gerne ålegræs, havgræs og andre vandplanter. Den ses ofte sammen med knortegæs, når den afgræsser enge.

Yngleforhold

Pibeanden yngler ved søer og vandløb i nåleskovs- og fjeldområder i det nordlige Skandinavien, Island, Skotland, Nordrusland og Nordvestsibirien. Den er monogam og bliver kønsmoden som 1-årig. Reden bygges i høj vegetation på jorden nær vand. Her lægger den 8-9 æg, som udruges på 24-25 dage. Ungetiden er på 40-45 dage.

Bestandsudvikling

Det menes, at der yngler omkring 4-15 par i Danmark, dog er det ikke hvert år, den yngler her. Flyway-bestanden vurderes til at ligge stabilt på omkring 1,5 millioner individer. Pibeanden er en almindelig trækgæst i september-november og igen i marts-april. I Vadehavet er der talt op til 320.000 fugle over en sæson.

Jagtmuligheder og fredninger

Da flyway-bestanden er stabil, vurderes det, at jagten er bæredygtig. Jagtudbyttet har de seneste år ligget på 41.200 fugle i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger.

Du kan se den gældende jagttid på pibeand her.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er ønske om en voksende dansk ynglebestand, men det er usikkert om det er opnåelig. 

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagten anses for at være bæredygtig, men jagttiden ønskes udvidet i januar måned.