Taffeland (Aythya ferina)

Feltkendetegn

Taffelanden er en mellemstor, kompakt ferskvandsdykand. Andrikken i sommerdragt har kastanjebrunt hoved, sort bryst og gump og sølvgrå krop. Hannen har røde øjne og et stort, mørkt næb med lysegråt felt. Anden er gråbrun med lidt mørkere bryst, isse og hals. Hun har utydelige lyse og mørke tegninger på hovedet med en svag, mørk plet under øjet. Andens næb er mørkt med et smudsigt lysegråt felt.

Hannen i eclipsedragt ligner hunnen, dog har han en mere gyldenbrun farve på hoved og hals, og ryggen er mere grålig brun. Arten har en særlig hovedprofil med en blød, tydelig skrånende bue fra næbspids til isse. Begge køn har et lysegråt vingespejl. Ungfugle ligner hunnen dog uden lyse aftegninger på hovedet.

Forveksling

Taffelandrikken kan forveksles med pibeandrik, der dog har en gullig pande. Hun af taffeland kan forveksles med hun af troldand, der dog er mørkere og mangler lyse aftegninger i hovedet. Taffelandens hun kan også forveksles med bjergandens hun, der dog er mere brunlig og har et hvidt vingespejl.

Udbredelse og levesteder

Taffelanden yngler i et stort område, der strækker sig fra Vesteuropa til det centrale Asien. Den overvintrer i Middelhavet, Sortehavet og det Kaspiske Hav. I Danmark ser vi den mest yngle i næringsrige søer og moser i det østlige Danmark. Den er fåtallig som ynglefugl i Vest- og Nordjylland, hvor den især yngler i brakvandslaguner. Den optræder ofte kun med få ynglepar på samme lokalitet, og den ses relativt ofte i kolonier med hættemåger.

Som trækgæst er taffelanden mere almindelig i Danmark end som ynglefugl. Efterår og forår er der et betydeligt træk gennem Danmark af nordlige taffelænder, flest i oktober og i marts-april. Disse taffelænder raster i Danmark på deres træk fra middelhavsområdet mod Sverige, Finland, Baltikum og Rusland, hvor de yngler.

Uden for yngletiden optræder taffelanden i flokke, ofte sammen med troldænder. Den ses oftest i søerne ved København, i Dybsø Fjord, i Maribosøerne og i Ulvedybet, Hjarbæk Fjord og Vejlerne i Nordjylland. Ved isdække af søerne trækker taffelanden ud til lavvandede fjorde og havneområder. Varer frosten ved, trækker de ud af landet.

Føde

Taffelanden lever af vandplanter, insekter, krebsdyr og bløddyr. Den både dykker og snadrer efter sin føde.

Yngleforhold

Taffelanden bliver kønsmoden i en alder af ca. 1 år. Den danner par for de enkelt ynglesæsoner. Taffelanden bygger en dun- og bladbeklædt rede i rørskov nær vand, hvor den lægger 8-10 æg i maj. Æggene klækkes efter ca. 25 dage, og ungetiden er på yderligere 50-55 dage.

Bestandsudvikling

Den seneste viden tyder på, at verdensbestanden af taffeland er i tilbagegang, og taffelanden er derfor blevet optaget på listen over sårbare arter på den globale rødliste. I Europa har bestanden været i tilbagegang over de sidste 22 år. Der er ikke nogen entydig årsag til tilbagegangen. Den globale bestand er estimeret til at være på 1,9-2.2 millioner individer, og den europæiske bestand er estimeret til at være på 300.000-570.000 individer.

Den danske ynglebestand har haft en årlig tilbagegang på 3,3 % i perioden 1989-2011. Antallet af overvintrende taffelænder i Danmark har dog været stabilt siden 1986/87. I 2010 var antallet af overvintrende taffelænder opgjort til ca. 17.000 individer.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er ønske om en voksende bestand.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

At genindføre jagttiden.