Haglskåle i plast

Danmarks Jægerforbund arbejder for, at der både bliver udviklet sikre og bionedbrydelige alternativer til haglskåle i plast, sådan at vi med tiden kan få udfaset de forurenende haglskåle.

Plastforurening er med god grund på alles læber i disse år, og i Danmarks Jægerforbund mener vi, at jægerne skal tage deres del af ansvaret.

Derfor har vi et tæt samarbejde med industrien om at udvikle, teste og producere patroner med bionedbrydelige haglskåle.

I december 2018 offentliggjorde regeringen deres plastikhandlingsplan, hvor et af punkterne netop også var at få lavet en kravspecifikation af bionedbrydelighed under danske naturforhold. Målet var at få udfaset plastikhaglskålene.

På disse sider samler vi materiale om vores arbejde med plastikforureningen.