Jægerforbundets krans til H.K.H. Prins Henriks bisættelse
Jægerforbundet bidrog med en krans til H.K.H. Prins Henriks bisættelse på vegne af vores medlemmer. H.K.H. Prins Henrik var protektor for forbundet.
Det var med stor sorg at Danmarks Jægerforbund modtog nyheden om vores protektor H.K.H. Prins Henriks død i sidste uge.
I dagene umiddelbart efter dødsfaldet sendte vi et kondolencebrev til H.M. Dronningen, og til bisættelsen, der fandt sted i Christiansborg Slotskirke den 20. februar, bidrog Jægerforbundet på vegne af vores medlemmer med en krans.
Kransen bestod, udover årstidens grønt fra den danske natur, af to kastestænger fra en kronhjort. På båndet stod ”Jagt forbi” og ”Danmarks Jægerforbund”. Kransen lå i første række i Slotskirken.
Du kan se et billede af kransen her i artiklen.
I april-nummeret af Jæger bringer vi en nekrolog over Jægerforbundets protektor, H.K.H. Prins Henrik.