Musvåge (Buteo buteo)

Foto: Thomas Iversen, Musvåge hun

Feltkendetegn

Musvågen er udbredt i hele Danmark. Flyver typisk med stive, ikke særligt dybe vingeslag.

Musvågen er kraftigt bygget med et temmelig stort, bredt hoved og et typisk krumt rovfuglenæb. Dens fjerdragt er typisk brun, men specielt undersiden kan variere fra det helt lyse, næsten hvide til helt mørke fugle.

Forveksling

Musvågen kan især forveksles med hvepse- og fjeldvåge. Fjeldvågen har dog altid en hvid overgump, et mørkt bånd over bugen og yderst på halen, ligesom den har fjerklædte ben. 

Hvepsevågen der også kan forveksles med musvågen har slankere hale og et mindre, mere dueagtigt hoved.

Foto: Tomasz Proszek

Foto: Tomasz Proszek

Udbredelse og levesteder

Musvåger foretrækker afvekslende landskaber, den jager i det åbne land, mens ynglepladsen er fortrinsvis i skovenes randzoner.

Musvågen er udbredt i hele Danmark. De voksne musvåger overvintrer i Danmark, mens ungfuglene trækker til Holland, Belgien og Nordfrankrig. Samtidig overvintrer mange skandinaviske musvåger i Danmark, så vinterbestanden er dobbelt så stor som sommerbestanden. 

Føde

Fouragering foregår fortrinsvis som standjagt, i reglen fra pæl, gren eller lignende. 

Mus og andre mindre gnavere er det vigtigste bytte for musvågen, men også fugle krybdyr, padder, bløddyr, større insekter, harekillinger og ådsler indgår i menuen. Om vinteren ses musvåger ofte langs vejene, hvor de tiltrækkes af trafikdræbt vildt.

Musvågens kræfter rækker til at tage bytte op til en vægt af 500 g. Byttedyr med en større vægt, er taget som ådsler.

Yngleforhold

Musvågen er kønsmoden som 3-årig, hunnen lægger typisk 2-4 æg, med 2-3 dages mellemrum i april måned, som udruges på 36-38 dage af magerne i fællesskab.

Ungerne bliver i reden i 50-55 dage, og er normalt flyvefærdige sidst i juni måned. Efter yderligere 40-55 dages ungetid er ungerne selvstændige.  Musvågen bygger gerne ny rede hvert år højt til vejrs i et træ.

Det er uden for yngletiden, arten ses mest. Musvågen forlader i høj grad skovene og søger føde på de høstede marker i selskab med de overvintrende træk-gæster.