Guldsjakal (Canis aureus)

Feltkendetegn

Guldsjakalen har en kropslængde på 70 – 85 cm og en halelængde på ca. 25 cm. Skulderhøjden er 40-50 cm. Pelsfarven er gullig til blegt gylden, og pelsen er kort og ret strid med mørkebrun overpels på ryggen og halen. Pelsfarven kan variere henover året. Individer kommunikerer med en lang række forskellige kald.

Forveksling

Guldsjakalen minder af udseende om en lille spinkel ulv, men er mindre. Den ligger størrelsesmæssigt mellem ulv og ræv med en vægt på 7-15 kilo, hvilket er noget mere end ræven, som normalt vejer 6-8 kilo, men markant mindre end en ulv, som normalt vejer 25-60 kilo. Den gyldne til gullige pelsfarve er også forskellig fra ræv og ulv. I modsætning til ræv har den ingen hvid halespids. Et karakteristisk træk ved Guldsjakalen er, at de to midterste trædepuder på forpoterne er sammenvoksede ved basis.

Udbredelse og levesteder

Guldsjakalen har et meget stort udbredelsesområde, som strækker sig over det nordlige Afrika, Asien den arabiske halvø og Europa, hvor den findes i landene på Balkan, hvoraf den største bestand findes i Bulgarien. Arten har for relativt nyligt øget sit udbredelsesområde i Europa, hvor den er observeret i de baltiske lande inden for de seneste 5 år. Den har siden spredt sig videre til Tyskland og nu også til Danmark.

Arten er meget tilpasningsdygtig og findes derfor i mange forskellige naturtyper, fra Sahel-ørkenen til skovområder og i bjergegne. Der er endnu ikke megen viden om, hvilke levesteder arten er tilknyttet i Europa, men det tyder på, at den foretrækker et mosaik-landskab med ekstensive landbrugsarealer og naturprægede områder, hvor der findes føde i form af små pattedyr og frugter og bær. Den kan dog også søge føde nær bebyggelse og i byer.

Føde

Guldsjakalen er altædende og opportunistisk og kan i høj grad tilpasse sig fødeudvalget i de områder, den koloniserer. Dens føde består af både af planteføde og animalsk føde. Den spiser bl.a. små pattedyr, fugle, æg, ådsler, frugt og affald, hvor den lever nær menneskelig bebyggelse. Guldsjakalen nedlægger sjældent stort bytte.

Yngleforhold

Guldsjakalen danner monogame ynglepar og lever i små familiegrupper, hvor der kan være ”hjælpere” tilknyttet. Disse hjælpere er hvalpe fra tidligere år. Parrets aktivitet er meget synkroniseret, og både han og hun deltager i yngelpleje og territoriehævdelse. Tilstedeværelse af en hjælper øger familiens overlevelse markant, da den kan hjælpe med fødesøgning og yngelpleje.

Parret holder til i en ynglehule, som kan være en grav, de selv graver eller overtager fra en anden art. I områder med klippegrund laves hulen mellem klippesprækker.

Hunnens løbetid varer 3-4 dage. Hvalpene fødes efter 60-63 dages drægtighed. I det sydlige Europa fødes de i april-maj. Kuldet består af 2-4 hvalpe (kan spænde fra 1 – 9). Hvalpene vejer 200-250 g ved fødslen og er blinde. Øjnene åbner sig efter ca. 10 dage. Hvalpene dier i 8 uger, herefter fodres først de med opgylpet mad, og når de er 3 måneder gamle, begynder de at få fast føde. Hvalpene er kønsmodne, når de er 11 måneder gamle. 

Bestandsudvikling

Guldsjakalen har været tæt på udryddelse i dens oprindelige udbredelsesområde på Balkan i 1960’erne. Siden da er den genindvandret til disse områder og er nu relativt almindelig i hele det oprindelige udbredelsesområde. Arten er under naturlig spredning til resten af Europa, muligvis som resultat af ændrede klimaforhold, som mildere vintre. Genetiske studier af de baltiske individer viser, at disse stammer fra bestande henholdsvis Kaukasus os Sydøsteuropa. Guldsjakalen er i stand til at vandre flere hundrede kilometer, hvilket kan forklare den relativt hurtige udvidelse af udbredelsesområdet, der foregår i disse år.

Jagtmuligheder og fredninger

Der er i august 2016 endnu kun observeret to individer i Danmark, og arten er omfattet af den danske jagtlovgivning men har ingen jagttid. Den er klassificeret som ”ikke truet” på IUCNs rødliste. Guldsjakalen er på EU habitatdirektivets bilag 5, hvilket betyder, at Danmark skal sikre, at udnyttelsen af arten ikke påvirker eller hindrer, at arten kan opnå gunstig bevaringsstatus.

Danmarks Jægerforbunds holdning

Når arten når et bestandsniveau i Danmark, hvor der kan drives jagt på arten, skal der fastsættes en jagttid for guldsjakalen. Guldsjakalen er en ny art for Danmark, men den er klassificeret som en hjemmehørende art, da Danmark er den del af artens naturlige udbredelsesområde, hvilket vil sige det område, som den kan kolonisere naturligt uden menneskelig indblanding.