Offentliggjort den: 17. september 2021

Lokale aktører gør en forskel i kommunerne

I debatten om de kommende naturnationalparker spiller f.eks. mange jægerråd en vigtig rolle i samspillet med lokalpolitikerne, borgerne og Naturstyrelsen. Deres indsats er særlig vigtig nu, når miljøministerens bruttoliste skal indsnævres fra 23 til 10 kommende naturnationalparker. Aktiviteten har allerede været stor i f.eks. kommunerne Læsø, Rebild, Halsnæs, Jammerbugt og Herning.

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

Onsdag aften præsenterede miljøministeren sin såkaldte bruttoliste med 23 potentielle lokationer for kommende naturnationalparker. Denne liste skal så – i løbet af nogle uger – skæres ned til 10 konkrete bud. Det vil bringe det samlede antal udpegede naturnationalparker op på i alt 15, idet Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt allerede udgør de første fem.

Flere kommuner, som onsdag kunne se sig selv nævnt på bruttolisten, har dog allerede takket nej til miljøministerens forespørgsel, også selvom områderne befinder sig på statens ejendom. Eksempelvis Læsø og Rebild kommuner, som begge har haft god støtte og hjælp fra de lokale jægerråd.

Danmarks Jægerforbund er principielt pro naturnationalparkerne, men de skal bl.a. være uden høje hegn, som hindrer vildtets frie bevægelighed, og reguleringsjagten i parkerne skal foretages af lokale jægere.

Indflydelse versus inddragelse

Der er da også en stigende tendens til lokal modvilje mod udsigten til en naturnationalpark i mange kommuner. Ikke fordi man er imod mere biodiversitet og natur, men f.eks. fordi det hele er gået alt for hurtigt, og fordi processen ikke i tilstrækkelig grad lægger op til reel indflydelse. Det mener Kirsten Skovsby, som er politisk ansvarlig for Danmarks Jægerforbunds indsats i forbindelse med naturnationalparkerne og medlem af den nationale arbejdsgruppe for interessenter, nedsat af Naturstyrelsen.

- Det er processen, folk er nervøse for. Det er indflydelse versus inddragelse. Vi inddrages måske, men det giver os ikke nødvendigvis indflydelse. Er man tilstrækkeligt inddraget, hvis man afgiver et høringssvar? Det er langt fra nok. Jeg har sagt til de lokale interessenter rundt omkring i landet, at de skal sørge for at komme med i nogle kommunale brugergrupper, så man kan være med der, hvor der sker noget. Mange lokalpolitikere er nemlig ved at indse, at der simpelthen skal være lokal opbakning til sådan et projekt, hvis det skal blive en succes, siger Kirsten Skovsby.

Læsø frygter manglende indflydelse

Kirsten Skovsbys opfordring til lokal involvering er blevet hørt mange steder i landet, hvor jægerråd og DJ-medlemmer af grønne råd er skredet til handling. Et eksempel er Læsø kommune, der i et høringssvar har takket nej til tanken om en naturnationalpark i Læsø Klitplantage.

Én af arkitekterne bag høringssvaret er den lokale jægerrådsformand Svend Thyø, som kommunen selv inviterede ind i et udvalg, som havde til formål at granske mulighederne. I høringssvaret forklares det, hvorfor et stort flertal i kommunalbestyrelsen søger folketingets forståelse for, at Læsø ikke kan leve med flere tiltag, der underminerer øens lokale og århundreder lange og meget skånsomme jagt- og fiskerikultur. Høringssvaret afslører også en lokal mistillid til de nationale myndigheders naturforvaltning på øen og en udtalt bekymring for, at befolkningen sættes udenfor indflydelse. Med Læsø Klitplantage som ét af emnerne på miljøministeriets bruttoliste er det ikke i første omgang lykkedes at overbevise Christiansborg, og kampen må fortsætte nogle uger endnu.

Rebild jægerråd skriver høringssvar

I Rebild kommune har en lignende historie fundet sted. Her var det det lokale jægerråd med formand Mogens Engedal i spidsen, som i første omgang skrev et høringssvar til Miljøministeriet. Men også byrådet blev kontaktet, og efterhånden lykkedes det at overbevise lokalpolitikerne om at tage stilling i sagen. Igen handler det ikke om en principiel modstand mod tanken om en naturnationalpark, men om en generel bekymring for, at brugerne af naturen – herunder jægerne og lystfiskerne – vil blive udelukket fra områderne, både i form af høje hegn og strenge regelsæt.

Samarbejdet med kommunen resulterede i et brev, afsendt af kommunens center for natur og miljø, hvori borgmesteren ikke vil pege på Rold skov som kommende naturnationalpark.

”I Rebild kommune findes som bekendt store statsejede arealer i Rold skov. Rold skov er et kæmpe aktiv I Rebild kommune, både den statsejede del, men også de store privatejede områder. Skoven er et vigtigt levested for dyr og planter, men også en betydelig kilde til bæredygtig og klimavenlig træproduktion og friluftsoplevelser for borgere og turister,” hedder det bl.a. i brevet.

De rasler med sablen ved Tranum

Selvom Tranum klitplantage i Jammerbugt kommune som nævnt allerede er udpeget som naturnationalpark, betyder det ikke at den hellige grav er velforvaret. Snarere tvært imod, hvis man spørger jægerrådsformand og formand for DJ's arbejdsgruppe vedr. Naturnationalpark Tranum klitplantage, Peter Holm. Her er den lokale modstand mod projektet tiltagende – igen bl.a. på grund af høje hegn, manglende indflydelse og bekymring for dyrene. Det var ellers kommunen selv, der i sin tid indstillede området, og som dengang forsikrede alle om, at der var stor folkelig opbakning til projektet – og at bl.a. jægerne var blevet inddraget.

Det var dog ikke sket, hvilket Peter Holm var hurtig til at påpege overfor borgmesteren. Denne beklagede, og snart var jægerrådsformanden involveret i en nystiftet borgergruppe, samt i Projektgruppe for Naturnationalpark Tranum, etableret af Naturstyrelsen. Siden har borgmesteren skærpet sine holdninger til naturnationalparken, og ytrer nu aktivt sin modstand mod tanken om bl.a. høje hegn.

Godt samarbejde ved Stråsø plantage

Endnu et eksempel på en udpeget naturnationalpark er Stråsø plantage, som strækker sig over kommunerne Holstebro, Herning og Ringkøbing-Skjern. Trods en frustrerende start, f.eks. fordi lokalpolitikerne i både Herning og Holstebro havde indstillet området uden at inddrage jægerne i deres beslutning, er der efterhånden vokset et frugtbart samarbejde frem.

Ole Rønnov, som er medlem af Grønt Råd i Herning kommune, formand for DJ's arbejdsgruppe vedr. Naturnationalpark Stråsø plantage og medlem af en lokal brugergruppe, har hele vejen igennem holdt fast ved kernepunkter som behovet for lokal inddragelse og problemet med risiko for høje hegn. Som forberedelse til sine møder har han gjort flittig brug af både jægerforbundets administration i form af politisk chefkonsulent Morten Sinding-Jensen og inputs fra Kirsten Skovsby.

Og Ole Rønnov oplever faktisk, at argumenterne bliver hørt. Derfor kommer der f.eks. ingen høje hegn i Naturnationalpark Stråsø plantage, kun lave landbrugshegn med glat tråd. Stemningen i gruppen er god, på kryds og tværs af interesser – ornitologer, landmænd, jægere, mv. imellem.

Kommunen tog ikke stilling

På Nordsjælland er bl.a. Tisvilde Hegn nævnt på miljøministerens bruttoliste. Området omfatter arealer i både Gribskov og Halsnæs kommuner, hvor kommunegrænsen løber i nordvest-sydøst gennem Tisvilde Hegn.

I Halsnæs følger bestyrelsesmedlem i jægerforbundets kreds 7, Finn Poulsen, nøje med i udviklingen, både i byrådet og i folkestemningen. Efter et så vidt forgæves forsøg på at få et møde i stand med borgmesteren, kontaktede han for nogen tid siden formanden for miljø- og teknikudvalget, som dog ikke havde lyst til at gå ind i sagen før en evt. udpegelse. Derfor har kommunen slet ikke forholdt sig til tanken om en naturnationalpark i området.

Det er man så nødt til at gøre nu.

- Min opgave er at få lokalpolitikerne til at interessere sig for sagen. På de sociale medier interesserer folk sig allerede virkelig meget for emnet, og mange er skeptiske, siger Finn Poulsen, som også satte emnet på dagsordenen på seneste møde i det grønne råd, tilbage i foråret.

Punktet blev udskudt, hvorefter han klagede til borgmesteren. Kampen fortsætter.

Den kommende proces

Nu, hvor Naturstyrelsen har offentliggjort sin bruttoliste med de 23 potentielle lokationer, er der afsat 14 dage til at indsende skriftlige kommentarer. Herefter indkaldes den nationale arbejdsgruppe for interessenter til et møde medio oktober, hvor listen igen drøftes. Danmarks Jægerforbund er som nævnt repræsenteret i denne gruppe. Atter afsættes der en periode til skriftlige kommentarer – denne gang tre uger, hvorefter arbejdsgruppedeltagerne i løbet af en 12 dages periode inviteres til lokale arrangementer på de 23 lokationer.

Det siger sig selv, at det næppe vil være muligt for interesserede at deltage i alle arrangementer, når de afholdes i løbet af så kort tid, spredt ud over hele landet. Naturstyrelsen forventer, at der inden årets udgang er taget beslutning om hvor de resterende naturnationalparker skal placeres.

Vi følger naturligvis sagen tæt, og vil bringe nyt i sagen, så snart der er yderligere at berette.