4. afsnit: Fri ved fod og lineføring

Fri ved fod og lineføring (koblet) burde for de fleste hunde være næsten identiske. Ofte sker det dog, at hvis hunden er god til at gå uden line, er den ikke skrap til at gå med line, altså koblet. Og omvendt; er hunden god til at gå med line, så går den tit som den selv vil, når den skal gå fri ved fod.

Greb til bedre træning

Inden jeg kommer nærmere ind på mulige indlæringsprincipper til grundfærdighederne, så vil jeg fremhæve et vigtigt budskab. Alle racer er forskellige, og der er indenfor den enkelte race forskel på de enkelte individer, og der er ikke er to hundeførere, der er ens.

Derfor er det vigtigt, at vi som hundeførere aktivt søger de greb til træningen, som vi har mulighed for, og at vi gemmer disse i vores ”værktøjskasse” med viden. Når vi så står i en situation, hvor et af de mange greb, som vi har gemt i værktøjskassen, kan bruges, hiver vi det op, og bruger det på bedst tænkelige måde. Selvfølgelig under hensyntagen til både hund, hundefører og ikke mindst den enkelte situation.

Motivation og drivkraft

Der er flere måder at komme i mål med træning på, men fælles for alle grundfærdigheder er, at motivation og drivkraft skal være til stede i indlæringen. Motivation hentes i hundens følelsescenter og er bygget op omkring et godt forhold mellem hund og fører. Det skal give mening for hunden at gå ved siden af og være sammen med føreren.

Grundfærdighederne har som udgangspunkt ingen biologisk værdi for hunden. Altså kræves det ikke af hunden for, at den kan overleve. Ikke desto mindre, så har det en enorm værdi for os hundefører. Vi vil gerne, som familie og jægere, at hunden efterkommer vores ønsker. Den skal komme, når vi kalder. Den skal sætte sig, når vi siger sit, og den skal gå ved siden af os, med eller uden line, når vi beder den om det. For at efterkomme de krav, vi stiller, er det vigtigt, at drivkraften er høj nok.

Det er vigtigt, at hunden finder det positivt at gå ved siden af hundeføreren (hverken foran eller bagved). At få det til at lykkes hurtigt og bedst - med eller uden line - er ved at træne i små sekvenser flere gange dagligt.

Indlæring fra hvalp til unghund

Motivationen skabes allerede tidligt, og hvad enten det er med ros (dygtiiig), godbidder eller med anden belønning, så er det vigtigt, at hunden finder det positivt at gå ved siden af hundeføreren. Hurtigste og bedste vej til at få en hund, der går pænt med og uden line, er ved at træne i små sekvenser. 3 - 5 minutter 3 - 4 gange dagligt. Nogen finder det nemmest at starte indlæringen med linen på, andre foretrækker at starte uden line. Fælles for begge metoder er dog, at hunden skal lære at gå ved siden af føreren og ikke to meter foran eller to meter bagved.

Jeg starter min træning med mine hvalpe uden line. På den måde undgår jeg at bruge linen som en begrænsning for hunden, og jeg tvinger mig selv til at være til stede og motivere hunden til at blive ved mig. Derfor er det en af de øvelser, som i indlæringen bør trænes hjemme og uden forstyrrelser af andre hunde eller personer.

Tips til fri ved fod og lineføring

Jeg starter med at lære hunden at sidde pænt ved siden af mig ved at rose hunden, og belønne den for rigtig adfærd med en godbid. Langsomt øger jeg tiden, hvor hunden skal sidde. Tidsrummet er individuelt og afhænger af hundens motivation og min evne til at skabe værdi for hunden ved at blive siddende.

Langsomt begynder jeg med at gå et skridt, eller maksimalt to, og aldrig længere, end hunden er motiveret til at følge med. Sikkert, men relativt hurtigt øges antallet af skridt. I indlæringen er det nu vigtigt hele tiden at variere hastighed og ændre retning. På den måde udnytter jeg, at hunden aldrig ved, hvor hurtigt vi skal gå eller i hvilken retning.

Hurtigt kombinerer jeg fri ved fod med line føring ved at sætte en line i halsbåndet på hunden. Den skal være så kort, at hunden ikke kan træde på den. Under fri ved fod lader jeg i første omgang linen hænge løst på hunden. Langsomt tager jeg den i hånden, men sikrer mig hele tiden, at linen er løs.

Godbiddernes placering og timing

Ofte bliver jeg konfronteret med, at det ikke fungerer at belønne hunden med en godbid, fordi hunden finder ud af, hvor godbidden er, og så konstant vil gå med snuden på lommen. Hvad så, når der ikke er godbidder? Vil hunden så også følge med?

På samme måde, som jeg ofte ændrer hastighed og retning i løbet af to minutters træning, skifter jeg hele tiden hundens belønning ved at flytte godbidderne fra lomme til lomme. Jeg skifter hånd, så hunden aldrig ved, hvor godbidden kommer fra. Når jeg varierer belønningen, ved hunden aldrig, om det er "dygtiiig", en godbid eller andet, der er belønningen for rigtig adfærd. MEN vigtigst er, at jeg aldrig belønner hunden for selv at tage kontakt til lommen. Jeg belønner alene hunden, når den går rigtigt i forhold til det, jeg ønsker.

Langsomt, men sikkert, øger jeg tiden mellem belønningerne, så hunden skal gå længere og længere uden at blive bekræftet. Når jeg er 100 procent sikker på, at min hund har både kendskab til og forståelse for, at den skal gå ved siden af mig, og den gør det på motivation og drivkraft, tilfører jeg også ”nej” kommandoen i øvelsen - altså ”nej” ved uønsket adfærd. F.eks. af den vil løbe frit.

Jeg anbefaler at starte uden line, da jeg på den måde undgår at bruge linen som en begrænsning for hunden, og jeg tvinger mig selv til at være til stede og motivere hunden til at blive ved mig. Den skal følge mig, fordi det spændende, sjovt og kan betale sig.

Hunden trækker

Det er nemmere at forebygge end at helbrede. Dette gælder også uddannelsen af en jagthund. Når der så alligevel er mange, der får problemer med at hunden trækker i snoren, skyldes det ofte flere ting.

Tænk over følgende scenarie. Du kommer hjem fra arbejde efter en travl dag. Hunden skal luftes, og det skal gå lidt hurtigt, for du har jo også andre gøremål. Så for hunden bliver turen mod stedet, hvor den kan komme af med lidt af hvert, i rask gang og træk i en nu meget stram line. Belønningen for at trække sker i det øjeblik, hvor du slipper hunden fri, så den kan besørge.

Et andet eksempel kunne være dette: Du står på træningspladsen. I, kursisterne, har lige 5 minutters samvær inden næste øvelse. Mens I snakker sammen, så står hundene og trækker i linen. Hov, nu blev det din tur. Du går frem mod stedet, hvor øvelsen skal foregå. Din hund trækker voldsomt i snoren. ”Den vil arbejde”, tænker du sikkert. Du kommer frem til stedet og afkobler hunden. POW! Hunden får et ordentligt skud dopamin (glædesstof i hjernen), og belønning for forkert adfærd.

Problemløsning

Der er flere løsninger på problemet: Start forfra. Begynd med 5 minutters træning 3 - 4 gange om dagen, og lad være med at gå for hurtigt frem. Skab værdi for hunden, så der kun er et sted, der er godt at gå; netop der, hvor du ønsker, at hunden skal gå - med eller uden line.

I de situationer, hvor linen er nødvendig, og hunden trækker, som i ovennævnte eksempler, skal den fejlindlærte adfærd afbrydes. Det gøres bedst ved at ændre hastighed og retning. Hunden skal tilegne sig ny læring ved f.eks. aldrig at vide, hvor hurtigt du går eller i hvilken retning.

Specielt i forbindelse med problemløsning er det vigtigt, at retningsændring er skarpe vinkler og ikke bløde buer. Hunden skal lære at være opmærksom og følge dig på forventningen om, hvor vi skal hen. Bekræft hunden i rigtig adfærd altså "dygtiiig" eller godbid, når hunden går rigtigt uden at trække i linen.

God træning!

Dette er fjerde afsnit i Danmarks Jægerforbunds serie om hundetræning. Læs de tidligere afsnit her:

• 1. afsnit: Fundamentet i hundens uddannelse
• 2. afsnit: Grundfærdighederne Sit og Nej
• 3. afsnit: Grundfærdighederne Dæk og indkald