Globalt møde om handel med vildt – CITES COP19
Lige nu afholdes globalt møde over flere dage om internationale regler for handel med vilde dyr. Det drejer sig om Washingtonkonventionen, der er en international handelsaftale om udryddelsestruede vilde dyr og planter. Konventionen er mest kendt som CITES efter den engelske forkortelse af Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora.
CITES trådte i kraft 1. juli 1975. Og i jagtlig sammenhæng har den stor betydning for trofæjagt og mulighed for at hjemtage trofæer fra arter der er omfattet af aftalen.
Deltagerne er repræsentanter for regeringer og interesseorganisationer. Danske jægeres interesser er repræsenteret og varetaget, fordi DJ er en del af FACE, CIC og Nordisk Jægersamvirke, der alle deltager i mødet. Interessevaretagelsen er uhyre vigtig for sikring af bæredygtig jagt på truede arter. Der er nemlig sund fornuft i at truede dyr jages, så længe jagten er bæredygtig. Når truede dyr jages bæredygtigt, repræsenterer de en værdi i lokalsamfundet, og dermed skabes grundlag for at bevare dem. Det skaber arbejdspladser lokalt, bekæmper fattigdom, udflytning fra udkantsområder og betaler for at truede natur og tilhørende vildt bevares igennem fornuftigt udnyttelse.
- Læs også: Derfor trofæjagt
Møder om CITES finder sted hvert andet til tredje år, hvor parterne mødes for at gennemgå implementeringen af konventionen og træffe forskellige beslutninger om en række spørgsmål fra regulering eller forbud mod international handel med truede arter til bedre inddragelse af oprindelige folk og lokale fællesskaber.
Mange organisationer, som grundlæggende er imod handel med vilde dyr (og jagt), er også til stede for at fremskynde ideologiske forbud, herunder forbud mod flytning af visse jagttrofæer. Disse organisationer erkender ikke, at bæredygtig handel med vilde dyr og planter kan være en kraftfuld naturbaseret løsning til at imødegå de to udfordringer med at forbedre levevikler i landdistrikterne og bevare biodiversiteten. I denne sammenhæng kan jagt være et vigtigt redskab, der bidrager til bevarelsen af mange arter, også dem, der er truet. Med hensyn til CITES er flytning af høstede vildtprodukter (herunder jagttrofæer) et vigtigt aspekt af bæredygtig brug.
Europa-Kommissionen og medlemsstaterne:
EU's holdning til handel med vildt træffes i fællesskab af medlemsstaterne og Europa-Kommissionen. Dette er typisk videnskabeligt baseret og påvirker sjældent bevægelsen af jagttrofæer af CITES-listede arter. Denne holdning er meget vigtig, da EU har alle medlemsstaternes stemmer (27) og derfor betragtes som en magtfuld aktør i CITES.
Europa-Parlamentet:
Forud for enhver CITES COP fremsætter miljøudvalget i Europa-Parlamentet (ENVI) en ideologisk holdning til flytning af jagttrofæer i modstrid med bevarelsesdokumenter. Heldigvis har dette ringe indflydelse på EU's eller CITES-beslutningstagningen, og det undlader konstant at henvise til CITES-resolutionen, der anerkender trofæjagtens vigtige rolle for bevaring, hvorved CITES-parterne i 2016 enstemmigt vedtog en vigtig resolution om handel med jagttrofæer.
DJ har forud for flere afstemninger henvendt sig til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet og forsøgt at forklare det uhensigtsmæssige i et forbud mod import af jagttrofæer.
Anerkendelse af jagt som værdiskabende i naturforvaltning
Dette forhold anerkender, at velforvaltet og bæredygtig trofæjagt er i overensstemmelse med og bidrager til artsbevarelse, da det giver både livsgrundlag for landdistrikter og incitamenter til bevarelse af levesteder og genererer fordele, som kan investeres til bevarelsesformål.
Vi har tidligere set negative tilgange CITES SOP-resolutioner fra Europa Parlamentet, hvilket ikke påvirkede EU´s holdning, der som nævnt er defineret af rådet for Den Europæiske Union (medlemsstaterne) og kommissionen. Det er ærgerligt, at Europa Parlamentet ikke anerkender Peer reviewed videnskab og den generelle forskning på området, der tydeligt viser værdien ved trofæjagt for bevarelse af truede arter og deres levesteder, og ikke mindst medvirker til at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene.
I udviklingslandene er naturen ofte under pres og overudnyttes i mange tilfælde. Det betyder, at sårbar og sjælden natur og tilhørende dyreliv risikerer at forsvinde. På den ene side er der ønske om bevarelse af natur. Det kræver ressourcer og overskud. På den anden side er der en befolkning, som er fattig og ofte udsat for sult. Vildtet kan i nogle tilfælde være en kortsigtet måde at skaffe føde på, men ofte overudnyttes det. Vildtets tilstedeværelse kan true især mindre landbrugsbedrifter og dermed grundlaget for fødevareproduktion. Dette skisma kræver langsigtede løsninger og uddannelse, og trofæjagt bidrager til bevarelse af truede dyr og natur.
Konsekvensen ved et forbud mod import af CITES jagttrofæer kan ses i Finland, hvor regeringen har besluttet at forbyde import af trofæer, som er underlagt CITES. I praksis betyder det, at en bæver nedlagt i Sverige af en finsk jæger ikke kan bringe trofæet hjem til Finland. Samme gælder for ulv, bjørn, los fra Norge og Sverige, samt en række arter fra f.eks. Afrika, der er omfattet af CITES.
