OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Ekstra haglskydeprøve i kreds 7

Pga. stor efterspørgsel er der blevet oprettet en ekstra haglskydeprøve i kreds 7. Det betyder 81 ekstra pladser, hvoraf der i skrivende stund er 64 ledige.

Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund

I kreds 7, som dækker det nordlige Sjælland, har der været stor søgning til årets haglskydeprøver. Derfor er der blevet oprettet en ekstra prøve den 30/11 i Greve.

Som ved alle andre haglskydeprøver foregår tilmeldingen via "Mit jagttegn", som er en portal for jægere på Miljøstyrelsens hjemmeside. Du finder portalen her. Der er i skrivende stund 64 ledige pladser ud af 81.

Du kan se, hvordan du tilmelder dig herunder.

I videoen i toppen af denne artikel kan du se, hvordan en haglskydeprøve foregår.

Inden du møder op, kan du med fordel læse Danmarks Jægerforbund og Miljøstyrelsens huskeliste til haglskydeprøven, som du kan finde her.

For cirka ét år siden sendte vi vores daværende journalistpraktikant til haglskydeprøven. Du kan læse om hans oplevelser og forberedelse her.

Knæk og bræk!