Status på projekter, Jægernes Naturfond
Der er i øjeblikket ni igangværende projekter under Jægernes Naturfond. I denne artikel vil vi komme ind på en kort beskrivelse af hver af dem, så du kan se hvad fondsmidlerne bliver brugt på.
Danmarks Jægerforbund stiftede i 2000 en selvstændig fond – Jægernes Naturfond. Fonden administreres af jægerforbundet, men er helt sin egen med egen fundats, strategi og bestyrelse. Jægerforbundets medlemmer bidrager via deres kontingentindbetaling med 20 kr. til Jægernes Naturfond og dets virke.
- Læs mere om fondens formål og bestyrelse
Jægernes Naturfond har i øjeblikket ni igangværende projekter og en række projekter i udbud. I det følgende vil vi kort komme ind på hvert enkelt projekt, samt henvise til diverse relevante sider på både Jægernes Naturfonds og jægerforbundets hjemmeside.
Nyord
Jægernes Naturfond ejer en del af Nyord, som er en lille ø nord for Møn. Fonden samarbejder både med den lokale jagtforening (primært ift. at holde opsyn og holde prædatorer væk fra fugleyngleområdet), og med Fugleværnsfonden og et græsningslaug. Den 29. april 2022 blev der afholdt generalforsamling i Nyord græsningslaug, hvor fonden var repræsenteret, og senest har Fugleværnsfonden opsat et nyt fugletårn, som blev indviet den 30. maj, hvor Jægernes Naturfond ligeledes var repræsenteret ved vildt- og naturkonsulent Lene Midtgaard fra Danmarks Jægerforbund.
Økologisk rum II
I samarbejde med DCE og en række lodsejere på Djursland gennemføres der i disse år indsamlinger af insekter på forskellige arealtyper. Formålet med projektet er at samle information om hvordan variation i det økologiske rum påvirker mængden og størrelsesfordelingen af insekter. Derudover skal det undersøges om kortvarige attraktive levesteder i landbrugslandet udgør en økologisk fælde. Der indsamles blandt andet insekter på brakareal, pløjejord og afgræssede arealer.
Trækforhold og vinterkvarterer hos rødlistede havdykænder
Projektet løber i 2021 og 2022. Projektet ønsker at opnå et mere detaljeret kendskab til dykandearters trækmønstre og overvintringskvarterer. Projektet skal kortlægge de mest hensigtsmæssige ynglelokaliteter og igangsætte en undersøgelse. Der påsættes dataloggere på ynglende fugle i de nordiske og baltiske lande mhp. at afdække mulige årsager til arternes tilbagegang, samt at sikre bæredygtigheden af den fremtidige forvaltning af rødlistede dykænder. Lige nu er alle de mærkede fugle på deres vinterkvarterer, og de samler data for os. Vi får, som bekendt, ingen data før vi fanger de samme fugle igen. Det arbejde starter i foråret/sommeren.
Dødelighed for agerhønekyllinger
Bestyrelsen ønskede med denne konsulentopgave bl.a. at belyse omfanget af dødelighed hos agerhønekyllinger i perioden fra klækning til jagtsæson, især i de første uger af kyllingernes liv. Man ønskede også at få større indsigt i, hvad der kendetegner den gode kyllingebiotop, dens struktur og placering i landskabet, samt hvorledes dette resultere i en forbedret ernæring for kyllingerne. Derudover ønskede man at benytte den opnåede viden om reproduktion og dødelighed hos agerhøns til at modellere bestandsdynamik, og udlede forudsætninger for en bæredygtig forvaltning under forskellige landskabsmæssige forudsætninger.
Projektet blev sendt ud i licitation og opgaven blev vundet af Danmarks Jægerforbund. Projektet kører frem til 2023.
Ringmærkning og GPS-overvågning af pibeand i Nordeuropa
Med Projekt Penelope ønsker vi at indsamle ny viden, som kan anvendes direkte i den fremtidige forvaltning af pibeand. Projektet har særligt fokus på pibeandens trækmønstre og vil desuden opdatere vores viden om artens habitatudnyttelse, overlevelse og overvintringsstrategier. Observationer og genmeldinger af ringmærkede fugle, og ikke mindst GPS-overvågningen, vil give os mulighed for at vurdere, om pibeandens levesteder i tilstrækkelig grad er beskyttet. Via projektets inddragelse af og kommunikation med en bred borgergruppe, som inkluderer ornitologer, fotografer, jægere og andre naturbrugere, vil mange mennesker få mere viden om pibeanden og dens årlige træk mellem yngle- og overvintringsområder.
Projektet drives af Waterfowlers’ Network, og du kan læse mere om det her.
Redskaber til fælles europæisk jagtforvaltning af grågås
Formålet med projektet er at udvikle et beslutningsværktøj som kan understøtte en bæredygtig og fælles europæisk jagtforvaltning af den NV/SV europæiske bestand af grågås. Projektet skrider frem som forventet, og delresultaterne (bestandsmodellen) blev præsenteret og diskuteret til EGMP Modelling consortium mødet den 17. marts, EGMP Greylag Goose Task Force gruppen den 1. april og vil endelig også blive præsenteret til det årlige EGMP International Working Group møde, der finder sted fra d. 20-24. juni.
Edderfugleprojekt
Fonden støtter i år et fællesprojekt mellem Bråskovgaard efterskoles jagtforening, Center for Bioscience og Horsensegnens Strand- og Landjægere om udarbejdelse af edderfugleshelters. Edderfuglen er i voldsom tilbagegang og derfor har man i forbindelse med projektet ansøgt Naturstyrelsen Søhøjlandet om tilladelse til at sætte et antal shelters op på Svanegrunden (nord for Endelave, øst for Gyllingnæs, vest for Kolby Kås). Tilladelsen blev givet, og man indkaldte til klubaften i klubhuset på Horsens Havn. Her blev der fremstillet 15 shelters efter en prototype vi tidligere havde lavet til ansøgningen. Der er sat fire vildtkameraer op ved edderfugleshelterne.
Prædationsprojektet i Nationalpark Vadehavet
Fonden har siden 2020 støttet Prædationsprojektet i Nationalpark Vadehavet. Projektet har i den forgangne periode kørt rigtigt godt, og der udvikles fortsat løbende på det gode samarbejde mellem vores koordinator på projektet og de frivillige jægere. Samarbejdet med de relevante myndigheder og lodsejere er fortsat også godt og positivt. Det nye indsatsområde i Tøndermarsken er kommet rigtig godt fra start, ikke mindst på grund af et særdeles godt samarbejde med den lokale enhed af Naturstyrelsen i området. På udstyrssiden er der i perioden især blevet udvidet på antallet af kameraovervågede bait-pladser, lige som projektet er tilført yderligere tre rørfælder med kamerateknologi.
- Læs også: Effektiv regulering i nationalparken
Analyse af den genetiske diversitet hos havlit og fløjlsand
I løbet af de senere årtier er en alvorlig tilbagegang konstateret blandt flere af de dykænder, som forekommer i Danmark. Havlit og fløjlsand er begge rødlistet i kategorien ”sårbar” på globalt plan, men på trods af den langvarige tilbagegang mangler der fortsat viden om, hvad der ligger bag den negative bestandsudvikling.
Med dette projekt ønsker vi at skabe ny viden om den genetiske diversitet hos de arter af dykænder, som forekommer i Danmark. Ultimativt er formålet med projektet at sikre bæredygtigheden af den fremtidige forvaltning af de rødlistede dykænder, men undervejs er der adskillige delformål. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2022 og bestyrelsen ser frem til at se de spændende resultater af undersøgelsen. Disse vil blive publiceret senere hen på fondens hjemmeside.
