Effektiv regulering i nationalparken
I Tøndermarsken og de tilgrænsende naturområder i Tyskland intensiveres bekæmpelsen af prædatorer, herunder især mårhund og ræv. Nye midler og metoder tages i brug mod rovvildtet for at sikre, at områdets trængte engfugle får størst mulig ynglesucces.
En snu ræv troede sig sikker. Den havde nemlig søgt ly i nærmest utilgængeligt bælte af tagrør i nordenden af Rickelsbüller Koog, et beskyttet tysk fugleområde ved vadehavskysten, som støder op til saltvandssøen i Margrethekog i Tøndermarsken. Men ræven havde gjort regning uden vært. For både på den tyske og den danske side intensiveres jagten på prædatorer som ræv og mårhund i disse år i de værdifulde fugleområder i marsken.
På begge sider af grænsen kører en dispensationsordning, der gør det muligt for reguleringsjægerne at nedlægge ræve frem til 15. marts. Og netop denne dag var et hold af tyske og danske reguleringsjægere ude for at afprøve, om brugen af droner med varmefølsomt kamera kunne sættes ind i kampen. Med en næppe hørbar summen steg dronen til vejrs, og kort efter viste kamerabilledet det karakteristiske orange varme-silhuet af ræven midt ude i moradset.
Regulering med anvendelse af en drone kan naturligvis kun lade sig gøre med forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.
En intensiveret indsats
Reguleringen gribes lidt forskelligt an. På den tyske side har man netop ansat en professionel skytte, hvis eneste opgave er at stå for rovvildt-reguleringen i reservaterne Rickelsbüller Koog og den lidt sydligere liggende Beltringharder Koog.
På den danske side er det Nationalpark Vadehavet, der står for prædationsprojektet, der gennemføres i et tæt samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Her ydes der en stor indsats af frivillige jægere, der både regulerer rovvildt og laver optællinger af ræve og mårhunde om natten.
- Gennem optællingen om natten kan vi følge med i, hvordan bestandene af prædatorer udvikler sig i området og i den sammenhæng også se, hvilken effekt reguleringen har, forklarer Jørn Bøgen. Han er ansat som prædationskonsulent hos Nationalpark Vadehavet, og er dermed tovholder på initiativet.
Indsatsen har hidtil været koncentreret om vadehavsøerne og området omkring Sneum Digesø, men ved årsskiftet er Tøndermarsken også kommet ind under ordningen. Den forstærkede indsats i Tøndermarsken er blandt andet blevet mulig gennem en donation fra Jægernes Naturfond til indkøb af natoptik.
Engagerede frivillige
Overvågningen sker ved at jægerne kører gennem området om natten ad fastlagte ruter og noterer, hvad der ses gennem natkikkerterne, både på ruten og fra en række fastlagte observationspunkter.
- Jeg har gået rigtigt meget på jagt herude gennem årene. Men man oplever området på en helt andet måde, når man er her om natten. Det er vildt spændende, forklarer reguleringsjæger John Laursen.
Selve reguleringen foregår primært ved såkaldte baitpladser med udlagt foder, hvor vildtkameraer afslører prædatorernes vaner, som anstandsjagten så indrettes efter. Reguleringsjæger Boy Gøgsig nyder at kunne yde en vigtig indsats:
- Jeg gik på pension for nylig, og har derfor tiden til det, forklarer jægeren, som har investeret i en firehjulet motorcykel, så han nemt kan komme rundt at tilse de baitpladser, som de frivillige jægere administrerer i området.
Et fælles mål
Foruden anstandsjagten ved baitpladserne indgår fældefangst og gravjagt også i indsatsen mod prædatorerne, som Nationalpark Vadehavet prioriterer meget højt af hensyn til områdets sårbare ynglefugle. Mårhundens spredning har gjort indsatsen endnu mere påkrævet. Derfor bliver mulighederne for at effektivisere indsatsen hele tiden afsøgt. Det er i det lys, det aktuelle forsøg med droner skal ses.
- Vi har i Slesvig-Holsten haft gode erfaringer med brugen af droner med termiske kameraer til at afsøge marker for rålam før høslet. Det er sådan set samme teknik vi bruger her, forklarer tyske Marcel Holy, der var dronefører ved forsøget.
Han var spændt på, om det ville være muligt at afsøge de tætte rørskove med dronen, men blev positivt overrasket over, hvor tydeligt vildtet kunne ses: Harer, gæs og en åbenlyst overrasket rørdrum blev lokaliseret med dronen inden kameraet i luften endelig afslørede ræven, som de danske og tyske jægere derefter kunne gå målrettet ind og nedlægge.
Dermed kom Nationalpark Vadehavet og Stiftung Naturschutz, der administrerer de tyske naturområder, et skridt nærmere mod det fælles mål om at få så lav en bestand som muligt af ræve og mårhunde i området, inden fuglenes ynglesæson starter.
