OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 16. juni 2020

Jagttidsevalueringerne 2020: Fokus på trækvildt

I forbindelse med jagttidsevalueringerne 2020 har Danmarks Jægerforbund inviteret alle medlemmer til at komme med inputs og ønsker til evalueringerne. Her følger en gennemgang af processen vedr. trækvildtet.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Jagttiderne bliver løbende evalueret, og i Danmarks Jægerforbund har vi en stærk tradition for, at medlemmer får mulighed for at komme til orde som en del af processen. Under normale omstændigheder sikres den lokale inddragelse i disse evalueringer via møder rundt om i landet. Dette har pga. corona-epidemien ikke været muligt i år. Derfor blev en ny plan sat i værk, hvor jægerne kunne tilkendegive deres ønsker via en online undersøgelse.

Mange arter under trækvildtsøjlen

I forhold til jagttidsevalueringerne 2020 er især trækvildtet stærkt repræsenteret med ønsker til en lang række arter. Under trækvildtudvalgets møde tirsdag den 5. maj diskuterede og besluttede udvalgets medlemmer en fælles indstilling for jagttidsarbejdet omhandlende arter under trækvildtsøjlen. Se referatet fra udvalgsmødet her.

- Trækvildtudvalgets medlemmer er ligeligt geografisk fordelt over hele Danmark. På den måde sikrer vi at alle egne af landet er repræsenteret under drøftelserne. På vores møde om jagttidsevalueringerne fik hvert enkelt medlem mulighed for at tilkendegive, hvad man mente om den kommende fælles indstilling, forklarer formand for trækvildtudvalget, Stige Egede Hansen.

Ikke alt kan lade sig gøre

Efter at have diskuteret arterne, gav udvalget sin indstilling videre til hovedbestyrelsen, som herefter skulle træffe den endelige beslutning, baseret på såvel indstillingen som på jægernes ønsker.

- Jeg har læst rapporten med den indkomne ønsker fra jægerne. Mange af forslagene er i god tråd med det, der indstilles, men vi ser stadig eksempler på ønsker, der ikke kan lade sig gøre. Et par eksempler er ønsker om jagttid på bramgås og råge. På disse arter kan der ikke fastsættes jagttid jf. EU´s fugledirektiv. En anden problematik kan være arter, der jagttidsmæssigt behandles som en gruppe, f.eks. svømmeænderne, hvor levestedsforringelser betyder tilbagegang for nogle arter og dermed vanskeliggør jagttidsønsker for gruppen, lyder det fra Stig Egede Hansen.

Derfor er det vigtigt at understrege, at ikke alle vil kunne genfinde deres ønsker i den endelige indstilling.

Ca. 1.000 jægere deltog i undersøgelsen

Alle medlemmer af jægerforbundet, der er registreret med en valid e-mail adresse, fik i april 2020 tilsendt et link til undersøgelsen, som er blevet gennemført via Rambøll analyseværktøj SurveyXact. Omtrent 1.000 medlemmer, jævnt fordelt over de 8 kredse, valgte at deltage og meldte ønsker og ideer ind til jægerforbundet. De modtagne inputs blev som sagt samlet i en rapport og gennemgået af diverse udvalg og hovedbestyrelsen, som på baggrund heraf traf beslutning om jægerforbundets indstilling til evalueringen af jagttiderne 2022. Herefter vil processen i vildtforvaltningsrådet blive igangsat.

Liste over arter af særlig interesse under trækvildtsøjlen:

  • Taffeland, havlit og fløjlsand: DJ ønsker jagttiden tilbage på de tre arter, men skal det lykkes, skal vi sikre os de rigtige data og få udarbejdet de nødvendige forvaltnigsplaner. Datagrundlaget ift. hele flywayen er mangelfuldt og der er store usikkerheder i relation til status for de tre dykænder. Det indstilles derfor, at der fremskaffes et opdateret datagrundlag på flywayniveau, så rødlistekategorien kan tilpasses de faktiske forhold, da der er stor usikkerhed om arternes status
  • Knortegås: Der ønskes jagttid på mørkbuget knortegås, hvor den kan jages uden store muligheder for forveksling m. lysbuget knortegås
  • Sædgås: Der ønskes jagttid på fiskeriterritoriet der grænser op til de tre sydøstdanske kommuner, hvor jagt på landjorden tillades
  • Kortnæbbet gås: Der ønskes jagttid i februar
  • Canadagås: Der ønskes jagttid i august på lige fod med grågås, samt jagttid i februar
  • Sildemåge og svartbag: Der ønskes jagttid på lige fod med sølvmåge
  • Hjejle og strandhjejle: Der ønskes jagttid (periode endnu ikke defineret)
  • Stor og toppet skallesluger: Disse fugle blev fredet for 8 år siden, og skulle ifgl. aftalen genbesøges efter to perioder. Disse er nu gået, og det er tid at se på dem igen
  • Edderfugl: Der ønskes bedre data
  • Ringdue: Der ønskes mere viden om duen i februar, i forhold til Key koncept
  • Skarv og bramgås: Der ønskes forenklede reguleringsmuligheder
  • Pibe,- spids- og skeand: Der ønskes forvaltningsplan i regi af AEWA
  • Regnspove: Den eksisterende forvaltningsplan skal tilføjes en adaptiv ramme, så der kan komme jagttid på sigt

 

Læs introen og artiklerne for hver af de øvrige to søjler her: