Offentliggjort den: 16. juni 2020

Jagttidsevalueringerne 2020: Fokus på markvildt

I forbindelse med jagttidsevalueringerne 2020 har Danmarks Jægerforbund inviteret alle medlemmer til at komme med inputs og ønsker til evalueringerne. Her følger en gennemgang af processen vedr. markvildtet.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Thomas Iversen

Jagttiderne bliver løbende evalueret, og i Danmarks Jægerforbund har vi en stærk tradition for, at medlemmer får mulighed for at komme til orde som en del af processen. Under normale omstændigheder sikres den lokale inddragelse i disse evalueringer via møder rundt om i landet. Dette har pga. corona-epidemien ikke været muligt i år, hvorfor en ny plan blev sat i værk.

Alle medlemmer af jægerforbundet, der er registreret med en valid email adresse, har i april 2020 fået tilsendt et link til analysen, som er blevet gennemført via Rambøll analyseværktøj SurveyXact. Omtrent 1.000 medlemmer, jævnt fordelt over de 8 kredse, valgte at deltage i analysen og meldte ønsker og ideer ind til jægerforbundet. De modtagne inputs blev samlet i en rapport og gennemgået af diverse udvalg og hovedbestyrelsen, som på baggrund heraf traf beslutning om jægerforbundets indstilling til evalueringen af jagttiderne 2022.

Krager, husskader og råger

Hvis vi kigger på en række særligt interessante eksempler på markvildt-området, er det bl.a. værd at nævne krage og husskade, som pt. har jagttid fra 1. september til 31. januar, uagtet at yngletiden først begynder den 1. marts. Derfor ønsker jægerforbundet at øge jagttiden frem til den 29. februar, samt at opbløde mulighederne for regulering.

- Det handler ikke mindst om at forenkle bureaukratiet i forbindelse med regulering af ikke blot de to arter, men regulering generelt. I forbindelse med revidering af vildtskadebekendtgørelsen, ønsker vi derfor en mere enkelt tilgang til regulering, forklarer formand for Danmarks Jægerforbunds markvildtudvalg, Jens Venø Kjellerup.

Et andet eksempel på en fugl, der ofte reguleres, er rågen. Denne har mange ifølge analysen ønsket jagttid på, hvilket desværre ikke er muligt pga. EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Til gengæld vil jægerforbundet også her arbejde for en forenklet tilgang til regulering.

Hare, ræv og grævling

Af øvrige arter på markvildt-området, som er særligt interessante i forbindelse med jagttidsevalueringen, er f.eks. grævlingen. Derfor ønsker Danmarks Jægerforbund jagttid på grævling.

- Vi oplever, at der eksisterer et generelt ønske om jagt på arten. Det er en spændende jagt, og det er vores opfattelse, at udbredelsen af grævlingen er af en sådan karakter, at jagten sagtens kan være bæredygtig. Dertil kommer at grævlingen er et rovdyr og en opportunist i fødevalget. Dermed har den indvirkning på de jordrugende fugle, hvilket underbygger vores ønske om jagttid, siger Jens Venø Kjellerup.

På baggrund af bl.a. undersøgelser af harebestandens respons på fredning i Himmerland er Danmarks Jægerforbund af den opfattelse, at bestanden af hare ikke er begrænset af jagten. Jægerforbundet kan desuden konstatere, at der på ejendomsniveau sker en restriktiv afskydning af hare hvor den enkelte jæger tager et ansvar for afskydningen. Derfor ønskes jagttiden fastsat fra 1/11 til 31/1 i hele landet.

Også ræven er genstand for et generelt ønske om øget jagttid. Også her er der tale om en spændende jagt, som ikke er i konflikt med vildtforvaltningsrådet målsætning for arten. Derudover har ræven en negativ indflydelse på de jordrugende fugle i kulturlandskabet, og der ønskes derfor enkle og effektive tilgange til at forvalte tætheden af ræve via jagt.

Danmarks Jægerforbund ønsker på det grundlag at jagttiden fastsættes fra 1/9 – 29/2, og at ræven på jagt kan nedlægges 1½ time før solopgang og 1½ efter solnedgang i januar og februar måned.

Liste over arter af særlig interesse under markvildtsøjlen:

  • Hare: Der ønskes øget jagttid fra 1/11 til 31/1 i hele landet
  • Grævling: Der ønskes jagttid
  • Ræv: der ønskes jagttid i februar samt i skumring/dæmring i januar og februar
  • Krage og husskade: Der ønskes jagttid i februar frem for regulering
  • Agerhøne: Der ønskes mere viden om den levende bestand
  • Råge: Der ønskes forenklede reguleringsmuligheder


Læs introen og artiklerne for hver af de øvrige to søjler her: