Offentliggjort den: 16. juni 2020

Jagttidsevalueringerne 2020: Fokus på hjortevildt

I forbindelse med jagttidsevalueringerne 2020 har Danmarks Jægerforbund inviteret alle medlemmer til at komme med inputs og ønsker til evalueringerne. Her følger en række bemærkninger til medlemmernes ønsker for jagttidsevaluering af hjortevildtet.

Tekst: Torben Schulz Jensen

Jagttiderne bliver løbende evalueret, og i Danmarks Jægerforbund har vi en stærk tradition for, at medlemmer får mulighed for at komme til orde som en del af processen. Under normale omstændigheder sikres den lokale inddragelse i disse evalueringer via møder rundt om i landet. Dette har pga. corona-epidemien ikke været muligt i år. Derfor blev en ny plan sat i værk, hvor jægerne kunne tilkendegive deres ønsker via en online undersøgelse. Cirka 1.000 jægere deltog i undersøgelsen.

Evt. justeringer af jagttider vedr. hjortevildtet sker i regi af de regionale og den nationale hjortevildtgruppe.

Vedtægter, natursyn og medlemmernes stemme

Danmarks Jægerforbunds holdning til jagtiderne er grundlæggende defineret i vedtægterne, natursynet og for de enkelte arter i artskataloget. Vedtægternes §2 udtrykker Danmarks Jægerforbunds arbejde:

”At arbejde for bevarelse og forbedring af det naturgivne miljø som grundlag for en sund og artsrig fauna, herunder hensigtsmæssig brug af de selvfornyende, naturgivne ressourcer.”

I Natursynet er bl.a. følgende beskrevet:

”Jagttider skal fastsættes på baggrund af juridiske, biologiske og etiske vurderinger om jagtens bæredygtighed. Arter, der kan bære en jagttid, skal have en sådan, hvorimod regulering skal ske, hvor der konkret sker omfattende skade på økosystemer, afgrøder, ejendom, mennesker m.v. Jagttiderne skal så vidt muligt og hvor det er relevant forankres lokalt og tilpasses lokale forhold.”

Så er der de konkrete holdninger til de enkelte arter, som er defineret over tid via dialog med medlemmerne. Men det er ikke let at gøre alle tilfreds. F.eks. er nogle ifølge undersøgelsen imod skumrings-, dæmringsjagten, der blev indført til at reducere bestanden af hind og kalv samt for at reducere markskader og reguleringsansøgninger. Andre ønsker udvidelse af jagttiden på hind og kalv. Nogle er for mere jagttid, mens andre ønsker en reduktion af jagttiden på hjorte.

Brunstjagt og arealkrav

Med ovenstående in mente er det en uhyre kompleks – men også interessant – opgave at skulle inddrage medlemmernes ønsker. Skulle jægerforbundets hjortevildtudvalg udelukkende arbejde ud fra de indkomne ønsker, ville der være visse udfordringer. Hvis man kan tale om noget signifikant, ville man skulle stoppe muligheden for brunstjagt, og i nogle kredse er der et flertal blandt medlemmerne, der ønsker et arealkrav.

Disse ønsker er af så principiel karakter, at de for nuværende ikke er er muligt at efterkomme. Vi ved, at der bliver talt om begge redskaber derude. Men med undtagelse af nord for Limfjorden er brunstjagt en del af dansk jagtkultur og jægerforbundets holdning til arealkravet behøver vist ikke uddybning: Det er et nej-tak.

Forskellige regionale jagttider og redskaber

Siden man etablerede de regionale hjortevildtgrupper med målsætningen om at få mere hjortevildt i nye egne, har strategien om at kunne nå den nationale målsætning for hjortevildtet bidraget til og nødvendiggjort forskellige jagttider og redskaber i de regionale grupper. Grundlæggende er målet, at alle grupper kan anvende den samme fulde nationale jagttidsramme. Men det ender næppe sådan.

Undersøgelsen peger på at sprossefredning syd for Limfjorden nu er et muligt redskab til at nå målsætningen om flere mellemaldrende hjorte, som sluttelig skal lede jægere og lodsejere mod målsætningen om, at 5 pct. af forårsbestanden skal bestå af hjorte over 8 år. Dette redskab kan over tid ikke stå alene.

Viden fra jægerne sikrer mest mulig jagt

Omkring 30 jægere peger på en model med forvaltningperspektiv. Med jægerforbundets kommende oplæg til frivillig forpligtende samforvaltning er der banet en principiel vej for at man i samforvaltende zoner kan fastsætte et afskydningsmål og dermed udnytte den fulde juridiske, biologiske og etiske jagttidsramme. Jægerforbundets beskrivelse til frivillig forpligtende samforvaltning ligger klar i august 2020.

De indkomne ønsker og ovenstående vil naturligvis blive behandlet i hjortevildtudvalget således, at de regionale hjortevildtformænd indstiller de mest optimale modeller for jagttidsevalueringen til gavn for vildtet, jagten og jægerne. Indstilling til jagttiderne beror på alle de informationer, der komme fra jægerne. Derfor er frivillig indrapportering til den årlige vildtudbyttestatistik, forårstællinger og tandsnitundersøgelse grundlaget for mest mulig jagt.

Hypoteser om råvildt

Fastlæggelsen af jagttid for råvildt er ligeledes blevet berørt i undersøgelsen. Hypoteserne om råvildtets nedgang i vildtudbyttestatistikken er mange. Bukkejagtens fastlæggelse og længde er iblandt emnerne. Men målet med mest mulig jagttid må være, at jægerne fastholder en jagttid, der bidrager til, at man forvaltningsmæssigt kan handle på lokale bestande, der ikke har en sund og stærk sammensætning.

Der er aldrig skydepligt og som for det store hjortevildt, er råvildtet også afhængigt af nabosamarbejder om en overordnet fælles afskydning. Jægerne skal holder øje med at råen får flest mulige lam og at vægten på lam og voksendyr er størst mulig. Trofæet må være sekundært, men dog også et delelement i en smuk, sund og stærk råvildtstamme. Hvis der i en periode skulle være et behov for at undersøge en specifik effekt i et område, kan der på opfordring fra jægerråd indstilles til lokale jagttider på kommunalt plan.

Læs introen og artiklerne for hver af de øvrige to søjler her: