OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. oktober 2020

Jægerforbund skeptisk overfor ny landbrugsreform

Får den trængte natur i landbrugslandet det reelt bedre, hvis EU’s landbrugsministres nye forslag til en reform af EU’s landbrugspolitik stemmes igennem i EU Parlamentet? Danmarks Jægerforbund er i tvivl. Det er i sig selv skuffende.

Tekst: Jakob Bergmann Nielsen og Torsten Lind Søndergaard

Danmarks Jægerforbunds forventninger til den kommende reform af EU’s landbrugspolitik har været høje. Naturen i landbrugslandet er forarmet som aldrig før, og EU’s landbrugsstøtteordninger har spillet sin negative rolle i netop den udvikling.

Derfor var forventningerne også, at den længe ventede reform af EU’s landbrugspolitik skulle skrues sådan sammen, at den ville sikre mærkbare forbedringer for den trængte natur i landbrugslandet.

Det skulle med andre ord være en betingelse, at landmanden skaber mere natur på sine jorde for at få den fulde støtte. Men med den netop offentliggjorte aftale indgået blandt EU’s landbrugsminister, så er det reelt et åbent spørgsmål, om landbrugsnaturen i Danmark får det løft, som er så tiltræng:

- Det er rigtigt fint, at fødevareminister Mogens Jensen har fået bruttoarealmodellen med i aftalen. Men vil det reelt betyde bedre natur i landbrugslandet? spørger Niels Søndergaard, jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund.

Han peger på følgende punkter ved aftalen, som ikke peger i den rigtige retning:

  • Den første forudsætning for at en bruttoareal model kan få en positiv effekt er, at den bliver u-bureaukratisk. Det skal være ukompliceret for landmanden at undlade dyrkning, ellers fravælger han ordningen, og dyrker jorden som han plejer
  • Bruttoarealmodellen forhindrer ikke, at der fremadrettet fjernes småbiotoper og andre landskabselementer, som ligger i vejen for rationel markdrift
  • Det eneste, der reelt kan sikre levestederne i landbrugslandet, er støttebetingelser, der sikrer en minimumsandel af landbrugsarealet reserveres til ikke produktive arealer.
  • Den grønne støtte i den nuværende CAP udgør 30 pct. at den samlede direkte støtte. I det nye forslag er det faldet til 20 pct. Der er altså tale om en forringelse af den økonomiske ramme til at hjælpe biodiversiteten i landbrugslandet med en tredjedel
  • Eco-schemes kan godt skabe et økonomisk incitament til at gøre en indsats, men de foreslåede 1-årige støtteordninger er et meget kortsigtet værktøj, hvilket er en problematisk løsning, på en problemstilling, der bedst løses ved langsigtet planlægning og tid til, at biodiversiteten kan udvikle sig. 

Danmarks Jægerforbund opfordrer derfor de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at skrue op for de grønne ambitioner, når de skal behandle EU-ministrenes forslag:

- Det er nu, der skal ske noget. Det er en historisk chance for reelt at ændre på den måde, som EU’s landbrugsstøtteordninger er skruet sammen på. Vi må insistere på, at incitamentskrukturen i støtteordningerne er skruet sammen på den måde, så den skaber mere natur, siger Niels Søndergaard.

Læs fødevareminister Mogens Jensens udmelding om CAP-reformen her