OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 12. februar 2021

DJ afgiver høringssvar vedr. lov om naturnationalparker

Bekymringer om et principielt jagtforbud, hegning af områderne og en forhastet proces er iblandt de kritikpunkter, som jægerforbundet fremlægger i sit høringssvar. Men når det er sagt, så må der ikke herske tvivl om, at DJ støtter ideen om naturnationalparker med plads til mere vild natur.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Danmarks Jægerforbund har i dag afgivet sit høringssvar vedr. udkastet til lovforslaget om etablering af naturnationalparker - også mere præcist kaldet "lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven." Der er afsat 888 millioner kr. i perioden 2021-2024 til bl.a. etablering af 13 naturnationalparker, foruden de to ved Gribskov og Fussingø, der allerede er i støbeskeen.

Jægerforbundet er fortaler for naturnationalparker med fokus på en styrket biodiversitet. Dog har en del omtale af de kommende parker i jægerkredse drejet sig om, at jagten tilsyneladende er dømt ude på forhånd. I lovforslaget hedder det f.eks. således:

"Der lægges op til, at naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt, der ikke sker som led i forvaltningen af områderne. Det vil sige, at den statslige lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) som udgangspunkt forventes ikke at gennemføre jagtudleje, betalingsjagter, nyjægerjagter og invitationsjagter i naturnationalparkerne. Der vil dog fortsat være mulighed for bestandsregulerende jagt på vildtet i området, jagt på invasive arter, eller hvis det på anden måde er konkret begrundet."

Korrekt jagt er en naturlig påvirkning

Men det, at man som udgangspunkt vælger et signal, hvor jagten på forhånd forbydes i alle naturnationalparker, er hverken rimelig eller et udtryk for en gennemtænkt forvaltningsstrategi, mener Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

- Det er vigtigt at understrege, at jagt ikke nødvendigvis er i modsætning til det oprindelige formål med naturnationalparkerne. Jagt er, når den udøves velovervejet, en naturlig påvirkning af bestandene af store pattedyr, som træder i stedet for andre rovpattedyr. Jagt er en kulturarv, som historisk har været en stor drivkraft i bevarelse og oprettelse af naturområder, som i dag har den største biodiversitet i Danmark. Her har vi virkelig mange jægere overalt i landet, som hver især yder en kæmpe indsats, siger Claus Lind Christensen.

Jagten i den konkrete naturnationalpark bør defineres og reguleres i forvaltningsplanen for en konkret naturnationalpark – altså individuelt med hensyn til det enkelte område. Ikke mindst i samråd med lokale interessenter og brugergrupper, og gerne så tidligt i processen som overhovedet muligt.

Så få og så lave hegn som muligt

Tanken bag naturnationalparkerne er at sætte naturen fri ved at følge en forvaltningstilgang, hvor de naturlige dynamikker skal tilbage på sporet, og økosystemet skal tilbage i balance. De store græssere skal reintroduceres og hegn skal sørge for et højere græsningstryk. Men også hegning af områderne er et emne, der ligger jægerforbundet meget på sinde, idet DJ grundlæggende er af den opfattelse, at vildtet skal have størst mulig bevægelsesfrihed.

- Derfor ønsker vi så lidt hegn som muligt, og i det tilfælde, at der skal etableres hegn for at sikre formålet med naturnationalparken, bør hegnet være så lavt som muligt og dog stadig kunne holde de ønskede dyr inde. Generelt mener vi, at en meget stor del at den ønskede hegnseffekt kan opnås alene ved at sikre, at den enkelte naturnationalpark er stor nok til at kunne huse størstedelen af bestandens årlige homerange, samt at sikre videre jagtlige rammer på de tilstødende arealer, siger Claus Lind Christensen.

Politisk hastværk frem for faglig analyse

Endnu en problematik med loven, som skal vedtages i Folketinget allerede den 1. juli 2021, er netop hastværket. Processen er først lige gået i gang og mangler et væld af analyser og drøftelser, lokalt som nationalt, før man kan være klar med en lovgivning og en udpegning af de 13 naturnationalparker.

Der bliver med andre ord travlt fra nu af og frem til sommer. Alt for travlt, mener jægerforbundet, som frygter at hastværket vil medføre uigennemtænkte løsninger og en manglende lokal inddragelse.

- Man har afsat 888 millioner kroner til dette her projekt. Det er et vigtigt projekt, og det fortjener at komme godt fra start. Derfor kan det undre os, at man agter at lave natur for naturens skyld og på naturens præmisser – men undlader at give processen den tid, der er behov for. Udpegningen af naturnationalparkerne skal ske på baggrund af en politisk proces. Altså ikke en faglig baseret analyse af de arealer, der er til rådighed for udpegningen. Det studser vi over og mener, at der bør være klare faglige udvælgelseskriterier for hvad der skal udpeges i prioriteret rækkefølge. Herefter kan og skal følge en politisk proces hvor arealerne endeligt udvælges og hvor andre hensyn kan inddrages. Men det tager tid, og den tid bør man tage sig, siger Claus Lind Christensen.

DJ-formanden slår fast, at Danmarks Jægerforbund støtter en klar strategi, der styrker biodiversiteten i Danmark, Europa og hele verden som helhed, men at vi opponerer mod fremtidig risiko for deciderede jagtforbud i store, strengt beskyttede land- og havområder. Jagten er nemlig i sig selv ikke en modsætning til biodiversitet – snarere tvært imod.