Regeringen prioriterer ikke naturen i landbrugslandet

Som en konsekvens af, at regeringen endnu ikke har prioriteret, hvordan jagttegnsmidlerne skal anvendes i de kommende år, er der i øjeblikket udsigt til, at der efter 31. december 2019 ikke er finansiering til at videreføre den igangværende markvildtindsats. Danmarks Jægerforbund finder den manglende stillingtagen fra regeringen dybt beklagelig, da den manglende prioritering får store negative konsekvenser for naturen i landbrugslandet, for vildtet, for de mange frivillige, der deltager med opgaveløsninger og i markvildtlav samt for jægerne.

EU-udbud på vej
Den hidtidige finansiering via jagttegnsmidlerne til markvildtindsatsen har været på fire millioner kroner årligt. Men nu har Miljøministeriet besluttet ikke umiddelbart at forlænge finansieringen og sende den fremtidige indsats EU-udbud. Normalt vil en sådan ændring betyde, at den igangværende indsats forlænges, indtil udbuddet er på plads, men det er desværre ikke tilfældet for nuværende.

Da et EU-udbud tager langt tid at gennemføre, vil den manglende finansiering få store konsekvenser for den markvildtindsats, der sikrer nye levesteder for hare og agerhøns i landbrugslandet, da der mistes afgørende momentum i den igangværende indsats, der i høj grad bygger på frivillighed hos landmænd. 

Vigtig rådgivning for naturen

Når Danmarks Jægerforbund med afsæt i brandmandslov yder rådgivning i markvildtsindsatsen, er nogle af målene at sikre og beskytte eksisterende §3-natur, at udbygge værdifuld natur i landbrugslandet og at skabe komplette levesteder for dyrelivet i marken, overdrevet, engen og mosen. 

Brandmandens lov

Brandmandens lov er en tilgang til naturplejen, som i bund og grund går ud på at standse ulykken, og redde, hvad reddes kan:

1. Bevar eksisterende levesteder. Bevar den oprindelige og mest værdifulde natur
2. Beskyt velbevarede levesteder mod påvirkning fra dyrkningsfladen. Reducér den skadelige påvirkning på naturen
3. Genopret naturmæssigt forringede levesteder. Genopret, hvor der er sket skader
4. Nyetablér nye naturområder i sammenhæng med eksisterende.

Rådgivning i markvildtsindsatsen resulterer i, at landmanden bliver opmærksom på den værdifulde og ofte fredede natur, der findes på ejendommen, og hvordan den kan beskyttes, samt hvordan der kan etableres tiltag, der øger biodiversitet.

Frivilligt samarbejde mellem naboer
Indsatsen har sit fundament i markvildtlav, der både sikrer eksisterende natur samt skaber ny natur. Via optælling af markvildt på lokalt niveau i samarbejde og på tværs af ejendomsskel indsamles der vigtig viden om tiltagenes effekt på sigt. Lavene består primært af lodsejere.

Derved har markvildtindsatsen bidraget med resultater og indsatser til en udmøntning af dele af Miljøministeriets forvaltningsplaner for harer og agerhøns og skabt mere økologisk rum i landbrugslandet. 

Bred opbakning til markvildtindsatsen
Markvildtindsatsen har bred opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet, og Danmarks Jægerforbund.

Dertil kommer, at siden markvildtindsatsen blev igangsat som projekt i 2013 og overgik til en egentlig indsats i 2017, har der været bred opbakning fra både tidligere regeringer uanset politisk ståsted, Miljøministeriet og en række ordfører fra oppositionspartierne.

Også derfor ser Danmarks Jægerforbund med stor ærgrelse på den manglende afklaring om videreførelsen af den igangværende indsats.

Hvad vil regeringen?
Uden fremtidig finansiering kan indsatsen ikke fortsætte. Det, mener vi, er ærgerligt af flere årsager:

1. Reetablering af natur tager tid. Derfor er det nødvendigt, at indsatsen fortsætter over længere tid, ellers får vi som samfund ikke det fulde udbytte af investeringen i projektet.  Det gælder både tilegnelsen af nye erfaringer og erkendelser i forbindelse med tiltagenes effekt samt den nødvendige dataindsamling fra vildttællingerne.
2. Markvildtprojektet er en kosteffektiv måde at skabe mere natur i landbrugslandet. Langt størstedelen af indsatsen leveres af frivillige timer, og hovedparten af tiltagene koster ikke landmanden noget. Det kan sågar være en god forretning.
3. Rådgivningen til landmændene skaber en bevidsthed og forståelse for allerede eksisterende natur. Det giver landmændene lyst til at passe på de allerede eksisterende naturværdier på ejendommen.  
4. Ud af et samlet dækningsbidrag for markdrift på ca. 4.000 kr./ha koster det kun ca. 20 kr. at sikre en målrettet rådgivningsindsats for bevarelse af eksisterende natur og etablering af ny natur. Vel at bemærke en rådgivning som jægernes jagttegnsmidler betaler. Samtidig kan landmandens driftsøkonomi optimeres, så det bliver en god forretning at investere i natur.
5. Der er opmærksomhed på, at naturen og biodiversiteten i Danmark har behov for mere plads og tid, men vi må ikke glemme landbrugsnaturen og de almindelige arter, som lever der.
6. Der er pt. ikke alternative finansieringsmuligheder udover midler fra jagttegnsmidlerne. 

Vi opfordrer derfor regeringen til at afsætte de midler, der skal til for at fortsætte markvildtindsatsen. 

Den samlede økonomi bag indsatsen er på ca. 5.000.000 kr. årligt, hvor de 4.000.000 kr. hidtil har kommet fra jagttegnsmidlerne og de resterende fra Danmarks Jægerforbund.

Opsigelser

I Danmarks Jægerforbund har vi igennem længere tid arbejdet hårdt på at få klarhed omkring finansieringen, uden det er lykkes, og da et EU-udbud tager lang tid at gennemføre, vil den manglende finansiering få store konsekvenser flere steder. I Danmarks Jægerforbund betyder det desværre, at vi er i den meget triste situation, at vi er nødsaget til at opsige nøglemedarbejdere i indsatsen.

Vi fortsætter kampen

På trods af regeringens manglende opbakning til den fortsatte indsats skal der lyde en kraftig opfordring til de mange frivillige kræfter om at fortsætte det gode, værdiskabende arbejde for at sikre mere natur i landbrugslandet. Fra Danmarks Jægerforbunds side giver vi ikke op. Vi fortsætter kampen for sikre markvildtet og markvildtlavene den nødvendige støtte fremover – til gavn for naturen, vildtet og de danske jægere.

Fakta om markvildtindsatsen:

• 67 aktive markvildtlav fordelt over hele landet og otte nye på vej.
• 1000 personer deltager i indsatsen
• Lavene dækker et interesseområde på ca. 230.000 ha.
• Et lav har i gennemsnit et interesseområde (moniteringsområde) på 3.400 ha og et deltagerområde (hvor der sker aktive forbedringer) på ca. 1.000 ha.
• Det anslås, at hvert lav på årsbasis lægger 1.000 frivillige timer i projektet
• I 2019 bliver der udført:
  • 900 km linjeformede tiltag og 1.825 ha. fladetiltag
  • Pleje af 1.275 km linjeformede tiltag og 1.850 ha fladetiltag
  • Derudover er der aftalt bevaring af 3.823 km eksisterende linjetiltag og 6.627 ha fladetiltag.