Nyt år- nye muligheder
For landmanden er det højsæson for udarbejdelse af mark og gødningsplaner. Ligesom det for vildtplejeren er tid for at planlægge den kommende sæsons vildtplejetiltag. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de nye muligheder, der er i 2018 for at lave vildtpleje med grundbetaling
Fra 2018 er et areal udsået med en omdriftsafgrøde, som man lader stå til vildtet støtteberettiget til grundbetaling. Dog skal arealet være tilsået i støtteåret, således aktivitetskravet opfyldes. Ønsker man at udså en blanding, er det muligt at vælge afgrødekode 4 ”Blanding af vårsåede arter”. Du skal være opmærksom på at vildtafgrøder ikke har nogen kvælstofnorm, hvilket betyder at arealet skal trækkes ud af gødningsregnskabet.
Du kan finde de grundbetalingsberettigede omdriftsafgrøder her: Koder til fællesskemaet - Landbrugsstyrelsen
Vejledning om grundbetaling 2018 kan du finde her: Landbrugsstyrelsen_Vejledning_om_grundbetaling_2018.pdf
Forårsslåning af slåningsbrak
Mange har været frustrerede over at skulle slå brakmarkerne i perioden 1. august til 15. september. Og dermed forringe markvildtets muligheder for at finde dækning og føde i efteråret og vinterperioden. Danmarks Jægerforbund har i gentagne høringssvar og ved løbende dialog med Landbrugsstyrelsen foreslået en ændring af aktivitetsperioden for slåningsbrak. Hvilket har betydet, at det som noget nyt fra 2018 er muligt at vælge i hvilken periode, man ønsker at slå sine brakmarker. Det er nu muligt at vælge enten forårsslåning, hvor plantedækket slås mindst en gang i perioden 1. april til 30. april. Eller sommerslåning hvor plantedækket som hidtil skal slås mindst en gang i perioden 1. august til 15. september. Det er fortsat ikke tilladt at slå brakmarkerne fra 1 maj til 31. juli af hensyn til markvildtets yngel.
Variation er nøglen til succes!
Som vildtplejer er det vigtigt at skabe variation på terrænet, og det giver den nye aktivitetsperiode en kærkommen mulighed for.
Opdel dine brakmarker i et lige antal felter på mindst 0,5 hektar hver. Pas på med at lave lange og smalle felter, da de er nemmere at afsøge for rovpattedyrene. Hvilket udgør en langt højere risiko for at markvildtet udsættes for prædation. Felterne anmelder du som hver sin mark, hvor du skiftevis vælger forårsslåning og sommerslåning. Året efter vælger du den modsatte aktivitetsperiode, end du havde anmeldt i det første år, og sådan skifter du år efter år. Dermed kan der være 17 måneder og to vækstsæsoner mellem slåningen af et areal, hvor efter det slås igen i starten af april. 7 mdr. og en vinter efter sidste slåning i september. Dine brakmarker vil nu være langt mere attraktive for markvildtet, fordi de byder på variation i plantedækket, og dermed opfylder flere af markvildtets krav til levestedet.
Bestøverbrak kan som noget nyt bruges til MFO.
Som sidste skud på stammen kan bestøverbrak allerede fra 2018 vælges til at opfylde MFO forpligtigelsen. Bestøverbrak skal som blomsterbrak etableres senest den 30. april. For bestøverbrak skal blandingen pr. m2 bestå af minimum 3 af de plantearter, som er nævnt i bilag 1 til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.vi. Og disse skal udgøre den overvejende del af den pågældende mark. Bestøverbrak vægter med faktor 1,5 hvorimod de andre braktyper kun vægter faktor 1,0.
Da flere af arterne på listen er to eller flerårige, som fx cikorie der først blomstrer år to, kan du med fordel dele brak marken op i to eller flere marker, som du kører i toårig rotation mellem bestøverbrak og sommer-slåningsbrak. Så har du både dækning og redeskjul, men også en god kyllingebiotop på dit brakareal en praksis som bla. er brugt i det tyske agerhønseprojekt ved universitetet i Göttingen. Du får naturligvis kun en gennemsnitlig vægtningsfaktor på omkring 1,25, men til gengæld halveres dine omkostninger til etablering.
Vildtstriber må laves både på dyrkede og braklagte arealer, så du har mulighed for at skabe endnu mere variation- også på de braklagte arealer. Reglerne for vildt- og bivenlige tiltag er beskrevet i dette faktaark som også er gældende i 2018: Landbrugsstyrelsen_Faktaark_-_Vildt_og_bivenlige_tiltag_2017.pdf
MFO markbræmmer
Som noget nyt indføres der fra den kommende dyrkningssæson en mulighed, som med fordel kan bruges, hvis man har krav om fem procent miljø fokus områder også kaldet MFO. Det bliver nemlig muligt at udlægge MFO markbræmmer. Disse bræmmer må lægges hvor som helst, så længe de støder op til dine omdriftsarealer, det vil sige langs vandløb og søer, i markkanten og midt på marken. De skal dog skal altid ligge op ad et omdriftsareal på sin længste side. Bræmmerne skal være mellem 1 og 20 meter bredde, og tæller med som MFO areal med en faktor 1.5. Det vil altså sige at 1 hektar MFO markbræmme, gør det ud for 5 hektar MFO efterafgrøder, som kun tæller faktor 0.3. Reglerne om MFO markbræmmer er beskrevet i afsnit 4.4 i Vejledning om grøn støtte 2018.
Tænk dig om!
Som landmand er det nok en overvejelse værd at udnytte markbræmmer og braklægning til at opfylde sine forpligtigelser med efterafgrøder og grønne krav. Markbræmmer kan eksempelvis placeres ved en skovkant eller et levende hegn, hvor der er rodpåvirkning og skygge, som påvirker markafgrøden negativt. Ligeledes kan man med markbræmmer og braklægning arrondere sine marker for ukurante kiler samt tage urentable områder af marken ud af dyrkning.
Men selv om jorden er braklagt eller MFO markbræmme, tjener den jo faktisk et formål. Udover at man opretholder sin direkte arealstøtte, sparer man også omkostninger til at udlægge mellem 3,33 og 5 ha. efterafgrøder pr. hektar afhængigt af hvilken type brak man vælger.
Vil du vide mere?
