OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 28. juni 2017

Revision af EU-våbendirektivet: Fornuften sejrede til sidst

EU’s våbendirektiv er blevet revideret. Kommissionens forslag bar stort præg af symbolpolitik, men en massiv lobbyindsats og fornuftige EU-parlamentarikere fik afværget katastrofen. Vi ser tilbage på både processen og det endelige resultat, herunder hvordan Justitsministeriet ser på det ændrede direktiv og implementeringsprocessen.

Tekst: Morten Sinding-Jensen, Danmarks Jægerforbund

Tilbage i april 2015 opfordrede EU-Kommissionen til en revision af direktiv 91/477/EØF, i daglig tale EU-våbendirektivet, herunder fastlæggelse af en fælles tilgang til deaktivering af skydevåben for at forhindre reaktivering og kriminelles brug af disse. Baggrunden for dette ønske udsprang af terrorhandlinger. Den 8. oktober samme år bad Ministerrådet EU-Kommissionen komme med et ændringsudkast. Terrorhandlingerne i Paris i november 2015 satte for alvor skub i revisionen af direktivet, hvilket resulterede i et totalt uspiseligt forslag for jægere og sportsskytter.

Uacceptabelt forslag

- Symbolpolitikken sprang i øjnene; lovlydige våbenejere som jægere og sportsskytter skulle holde for med urimelige stramninger, mens tiltag, der kunne ramme de kriminelle, glimrede ved deres fravær. Det kunne vi ikke stå model til, hvorfor vi straks mobiliserede Dansk Våbenforum. Sammen med Dansk Skytte Union, DGI Skydning og Danmarks Våbenhandlerforening rettede vi henvendelse til Europaudvalget, Retsudvalget og daværende justitsminister Søren Pind samt relevante europaparlamentarikere for at gøre opmærksom på vores store utilfredshed med forslaget, siger Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, og tilføjer, at der i hele forløbet har været en tæt og konstruktiv dialog med Justitsministeriet.

På internationalt niveau har Danmarks Jægerforbund i tæt samarbejde med FACE og Nordisk Jægersamvirke arbejdet for at gøre europaparlamentarikerne opmærksomme på, at det ikke tjener kampen mod terror at indføre en hovsa-lovgivning, som primært ville ramme legale våben.

- Hele 2016 og langt ind i 2017 fulgte vi intenst forhandlingerne i EU om direktivet, og kunne heldigvis se, at flere og flere af tidslerne i forslaget blev luget ud i takt med, at først Ministerrådet og siden EU-Parlamentet afgav indstilling. Trilogforhandlingerne mellem Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet mundede ud i et forslag, der synes langt mere spiseligt for de danske jægere og våbenejere, vurderer Claus Lind Christensen.

Hvad siger Justitsministeriet?

Den 17. maj 2017 forelå det reviderede EU-våbendirektiv, der blev efterfulgt af en oversættelse til de enkelte EU-medlemslandes sprog, således også en dansk udgave.

På baggrund af den reviderede direktivtekst har Jægerforbundet rettet henvendelse til Justitsministeriets Forebyggelseskontor med en række spørgsmål af opklarende karakter, da det naturligvis er relevant at afdække, hvordan den danske regering og dermed også Justitsministeriet vil forholde sig til ændringerne i direktivet og dermed, hvad det i sidste ende vil betyde for de danske jægere.

LÆS MERE: Den danske oversættelse findes her.

Du finder svarene her:

Lyddæmpere

Lyddæmpere er ifølge EU-våbendirektivet nu defineret som en ikkeessentiel våbendel, hvilket åbner for spørgsmålet, om Justitsministeriet har overvejet at ophæve kravet om tilladelse til erhverve, bære, besidde og anvende lyddæmper i Danmark.

Hertil svarer Justitsministeriet, at det i sidste ende er en politisk afgørelse, der bl.a. vil bero på en politifaglig vurdering, men det forventes, at punktet vil blive overvejet i implementeringsfasen. På samme måde vil man overveje, om lyddæmpere kan optages i EU-våbenpas, hvis man fra dansk side fastholder, at der skal tilladelse til erhvervelse af lyddæmper.

Deaktiveringsstandard

På spørgsmålet om Justitsministeriet forventer, at man fastholder den nuværende strengere deaktiveringsstandard i Danmark end den, som er beskrevet i EU-våbendirektivet, lyder der et klart ja! Det vil man ud fra den betragtning, at en gennemskæring på langs er den mest effektive måde at deaktivere et våben på.

Vandelsgodkendelse

Jævnfør artikel 5 i EU-våbendirektivet stilles der nu krav om et moniteringssystem, der bl.a. skal kunne evaluere relevante medicinske og psykologiske oplysninger.

Det udløser spørgsmålet. om Justitsministeriet forventer ændringer i politiets eksisterende håndtering af vandelsgodkendelser baseret på det danske fornuftsbaserede vandelsgodkendelsessystem?

Hertil lyder svaret, at der ikke forventes ændringer i det danske vandelsgodkendelsessystem, hvor alle jægere en gang om året bliver vurderet i forhold til at kunne få fornyet jagttegnet, og hvor politiet allerede i dag foretager en løbende vandelsvurdering af bl.a. jægerne.

Halvautomatiske våben og magasiner

I revisionen af direktivet har der hele tiden været særligt fokus på halvautomatiske våben og magasinstørrelser.

I medfør af det reviderede direktiv er det ikke længere tilladt at erhverve og besidde et skydevåben, som er tilladelseskrævende (kategori A og B), hvis man samtidig besidder et magasin, der er egnet til at sætte på halvautomatiske rifler med centraltænding eller skydevåben med repetermekanisme, og som i tilfælde af lange skydevåben (rifler) kan indeholde over 10 patroner.   

Et centralt spørgsmål er naturligvis, hvad nuværende ejere af sådanne våben skal gøre. Til det svarer Justitsministeriet, at man enten kan afhænde våbnene eller beholde dem i henhold til det, der i daglig tale kaldes ”bedstefarklausulen”.

Den sikrer, at ejere af ovenstående våben kan beholde dem, hvis de ” … er meddelt en tilladelse i henhold til artikel 6, eller en tilladelse, som er bekræftet, fornyet eller forlænget efter artikel 7, stk. 4a.” Denne anfører: ” Medlemsstaterne kan beslutte at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser til halvautomatiske skydevåben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6, 7 eller 8, for så vidt angår et skydevåben, der var klassificeret i kategori B, og som på lovlig vis blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017 …”

Med andre ord skal den enkelte jæger ikke foretage sig noget, hvis ovenstående er opfyldt. I forhold til jagt i Danmark er der ingen ændringer, her må man fortsat kun anvende halvautomatiske våben, der kan indehold maksimalt to patroner.

Våbentilladelser og unge jægere

EU-våbendirektivet fastsætter nu en regelmæssig revision af våbentilladelsers gyldighedsperiode med højest fem års mellemrum. På spørgsmålet, om det vil medføre ændring i våbentilladelsernes gyldighedsperiode på 10 år for jagtrifler, er svaret, at det forventer Justitsministeriet ikke.

Samme svar giver Justitsministeriet heldigvis i forhold til, om der på nogen måde vil ske ændringer for unge jægeres (under 18 år) mulighed for at erhverve, bære, besidder og anvende jagtvåben. Dette punkt har Jægerforbundet over for Justitsministeriet understreget, at man var meget optaget af at sikre.

Det mener Jægerforbundet

- Den nøjere gennemgang af det revidere våbendirektiv vidner om, at der er blevet arbejdet hårdt både nationalt og internationalt for at få fjernet de mange symbolpolitiske ændringsforslag som Kommissionen fremlagde. Vi er i Danmarks Jægerforbund tilfreds med resultatet, og hvis Justitsministeriet foreløbige vurderinger holder vand, ser det bestemt fornuftigt ud. Men når det er sagt, er vi stadig oprørte over, at det var lovlydige våbenejer, jægere og sportsskytter, der skulle have strammet reglerne, mens vi stadig savner effektive EU-politiske initiativer til at stoppe de kriminelles våbenhandel på tværs af Europa, siger Claus Lind Christensen.

Den videre proces

Ifølge Justitsministeriet vil der nu blive igangsat et større analysearbejde i forhold til implementeringen af EU-våbendirektivet i dansk våbenlovgivning. Ministeriet lægger op til, at Dansk Våbenforums våbenpakke, som blev afleveret til daværende justitsminister Søren Pind inden jul, vil blive inddraget i dette arbejde, ligesom interessenterne vil blive involveret i arbejdet, bl.a. gennem det nyoprettede dialogforum i Justitsministeriet, hvor Danmarks Jægerforbund er medlem. Alt dette skal ske, inden ændringerne sendes i høring.

Implementeringsfasen er af EU fastsat til 15 måneder, men af hensyn til lovgivningsstrukturen i Danmark forventes de nye regler at træde i kraft 1. juli 2018. 

- Det er meget tilfredsstillende, at vi dels blive inddraget i processen, dels at vores våbenpakke vil blive indtænkt i det forestående analysearbejde. Vi ser frem til at bidrage konstruktivt med løsningsforslag til glæde for de danske våbenejere, understreger Jægerforbundets formand.

LÆS MERE: Find mere information om Våbenpakken her.

Det mener justitsministeren

- Det har været en vigtig prioritet for regeringen, at vi med ny våbenlovgivning fra EU bekæmper terroristers og organiserede kriminelles ulovlige omgang med våben og ikke f.eks. jægeres lovlige omgang med våben. Vi skal ramme de rigtige og friholde resten af befolkningen. Det synes jeg, at vi i meget vidt omfang er kommet i mål med. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi med direktivet har fundet fornuftige løsninger i forhold til bl.a. lægeundersøgelser, patronbegrænsning og halvautomatiske våben, ligesom vi også har fundet en fornuftig løsning, så unge mennesker også fremadrettet kan blive en del af jagtens og jægernes historie og betydning for Danmark, siger justitsminister Søren Pape Poulsen.

- Jeg ser frem til, at den konstruktive dialog mellem Justitsministeriet og Danmarks Jægerforbund fortsætter i forbindelse med arbejdet med implementeringen af våbendirektivet i dansk ret, slutter justitsministeren.