Insekter og markdrift

April er såtid. Lærkesang og vibefløjt fylder luften og er man lidt heldig kan man også opleve agerhønsene i hidsige kampe om territorier.

Skrevet af: Jens Ljungmann Pedersen, 03. april 2017

April er såtid. Lærkesang og vibefløjt fylder luften og er man lidt heldig kan man også opleve agerhønsene i hidsige kampe om territorier.

Og hvad slås de så om? I den første tid er det vigtigste for dem at finde et sted hvor reden er godt skjult – det kan være i markskel med langt gammelt græs eller i en mark med vintersæd. Når æggene klækker omkring Sankt Hans, fører de voksne agerhøns kyllingerne rundt i landskabet for at finde insekter, som er kyllingernes primære fødekilde.

I et effektivt landbrug står kornet ofte tæt og der er sjældent en stor rigdom af insekter. Det kan der dog med få og enkle midler ændres på. Både ved direkte terrænpleje i form af vildtagre med selvsåede eller udsåede blomstrende arter. Men også indirekte terrænpleje igennem en landbrugsdrift som tillader plads til både kyllingernes færden og insekternes trivsel.

Hvordan skal jeg så tilså mine marker?
I det følgende vil du blive præsenteret for en række tiltag som kan forbedre agerhønsenes mulighed for at finde insekter:

En lærkeplet er en plet i marken hvor der ikke er etableret plantedække. Rent praktisk etableres pletten ved blot at hæve såmaskinen nogle meter. For at opnå en effekt skal felterne mindst være 16 kvadratmeter, og det anbefales, at der laves to lærkepletter pr. hektar. I henhold til regler om grundbetaling må de enkelte lærkepletter maksimalt være 100 m2. I en lærkeplet vil der være plads til ukrudt og insekter. Absolut størst effekt opnås hvis landbrugsdriften kan udføres så præcist at man i disse pletter undlader at bruge kemi.

Foto af: Lene Midtgaard

En anden måde at skabe bedre plads og flere insekter i den dyrkede flade er at reducere udsædsmængden og undgå kemi. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre på hele marken, men langs markens kanter er høstudbyttet ikke lige så stort som ude midt på marken – derfor kan det ofte være en god ide at spare på inputtet (såsæd, kemi og gødning) her.

Foto af: Thomas Iversen

I Fjenneslevmagle markvildtlav har flere landmænd ændret dyrkningsform. De er nemlig stoppet med at pløje. I mange hundrede år har vi anvendt ploven i landbruget, men i en tid hvor brændstof og tid er kostbare ressourcer arbejdes der i landbruget med dyrkning uden plov. Undersøgelser viser at dyrkning uden plov giver et rigere insektliv i det dyrkede landskab. Når der er agerhønetælling I Fjenneslevmagle markvildtlav ses det da også ofte at agerhønsene findes netop på disse marker.