Agerhønens år

Omkring Sankt Hans kommer de første agerhønsekyllinger til verden. I de første uger er kyllingerne afhængige af en insektrig føde, men det er ikke den eneste faktor som er afgørende for hvornår man har et velegnet levested til agerhøns.

Skrevet af: Jesper Kjær Illemann, 08. juni 2017

Hvorfor ser man nu ikke flere par på forårsterrænet, når der var en hel flok i efteråret?
Prøv at rulle baglæns i agerhønsenes år. Når der ikke optræder flere par/kuld/flokke fra år til år, hvad skyldes dette så?

Dette årshjul for agerhøns er ment som et redskab, der på en enkel og intuitiv facon, sætter den enkelte i stand til at gennemskue de strukturer og øvrige terrænmæssige tilbud, man skal have fokus på for at sammensætte en attraktivt habitat.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hjulet viser fokusområder og ikke nødvendigvis fuglenes samlede behov, da visse betingelser i forvejen kan være opfyldte på visse årstider. Eksempelvis er tilgængeligheden af frøføde i løbet af sommer og sensommer ofte tilstrækkelig, mens det ofte ikke er tilfældet hen over efterår og vinter.

Årshjulet er bl.a. blevet til efter et omfattende arbejde med mærkning og pejling af agerhøns. Således indgår erfaringerne fra mere end 1600 pejlede positioner, der sætter ”fingeren” på fuglenes valg af opholds- og levesteder, herunder redeplaceringer, ophold omkring reden og føring af kyllinger.

Når man beskæftiger sig med vildtpleje, skal man normalt holde sig for øje hvilket behov, der synes at være det første og den største udfordring for den enkelte art. Hvis denne ikke adresseres, kan alle andre tiltag eller hensyn meget let være spildt i forhold til fokusarten. Dette er naturligvis også gældende for agerhøns, men det er også en fugl hvis adfærd og behov i høj grad skifter afhængigt af tidspunkt på døgnet og året. Ønsker man derfor at sammensætte et terræn, som på alle måder leverer et velegnet levested, er det ikke nødvendigvis nok med fokus på et enkelt element, men man skal være opmærksom på samspillet mellem strukturer og fødemæssige behov relateret til årstid.

At skabe et terræn der egner sig for agerhøns, er lidt som at holde en flyvemaskine i luften. Det nytter ikke, at man kun har fokus på den værste fejl eller mangel, hvis man vil undgå en hurtig nødlanding.

Når parrene skal etablere sig i det tidlige forår (marts), hvor der ikke er nogen vækst i vegetationen, hvor vælger de så at tage udgangspunkt? Det gør de omkring de egnede krat eller lign. der kan tilbyde god dækning i døgnets lyse timer.
På det ideelle terræn, skal fuglene også have adgang til en egnet redebiotop, inden for det der nu kan gå hen og blive deres territorium. Og, når væksten på markerne og alle andre steder sætter i gang, skal fuglene kunne finde flere soleksponerede pletter hvor de kan sole sig, bale og få overblik. Når disse forhold er til stede, vil der være mulighed for at et par slå sig ned, og påbegynde ynglesæsonen.

Når kyllingerne kommer til verden, får den lysåbne vegetation, som forældrefuglene i øvrigt også gerne søger på alle årstider, pludselig helt afgørende betydning. Her kan den livsnødvendige insektføde findes i tilstrækkelige mængder og vegetationen er så åben, at de små fugle kan bjærge sig og følge hønen.
I kolde og våde somre, hvor kyllingerne må bruge meget tid under hønen, er det naturligvis afgørende, at de kan finde den nødvendige mængde føde på meget kort tid. Hvis føden er utilstrækkelig og spredt, skal kyllingerne bruge længere tid på fødesøgning end temperaturer og nedbør tillader dem – de er derfor dødsdømt.

Med i sine overvejelser skal man have, at mere end hver anden høne bliver præderet under rugeperioden eller den første tid der efter, og endnu nogle mister deres æg eller forlader reden pga. forstyrrelse. I bedste fald kan man derfor regne med, at måske kun to ud af fem tilgængelige ynglebiotoper, som de ser ud før en indsats, vil omsættes til en efterårsflok.

Beskrivelse af figurens elementer:

Krat: Kan bestå af jordnær tæt buskbevoksning eller lign. med en hvis udbredelse (min. 40-50 m²). Helt afgørende er det, at krattet yder den nødvendige dækning/beskyttelse mod angreb fra rovfugle. Samtidig skal det også skabe læ for vinden. Den bedste effekt opnås hvor buskbeplantning får lov til at udvikle sig naturligt og ikke sidebeskæres.

Flerårig græs- og urtevegetation: Det er i disse areelle eller linjeformede strukturer, som kan være en insektvold eller et markskel, at fuglene foretrækker at placere deres reder. Det nedvisnede (bemærk: ikke slåede) græs fra året før, danner et veldrænet underlag og en tueformet struktur, der leverer egnede gemmesteder for en rede. Vegetationen tiltrækker sig særlig interesse hvis den indeholder spredt bevoksning af halvbuske/dværgbuske.

Soleksponeret: Når vegetationen begynder at strække sig i april-maj, og når over en højde på 25-30 cm., søger fuglene til de soleksponerede pletter, hvor de kan lade sig varme af solen, bale og i nogen udstrækning få overblik. Dette findes ofte ved markveje eller i de få henstående pletter i markerne hvor afgrøden er slået fejl eller blevet kørt op. Soleksponerede arealer kan skabes ved opharvede småarealer eller striber, hvor det kan indgå i sammenhæng med andre vigtige elementer.

Lysåben vegetation:  Funktionen i den lysåbne, og gerne artsrige, vegetation er at skabe et miljø hvor man sikrer fuglene bevægelsesfrihed samtidig med en hvis dækning. Den åbne vegetation vil med sin variation i planter og sollune jordbund, tilbyde ideelle betingelser for en række insektarter og dermed et altafgørende fødegrundlag for agerhønsenes kyllinger. De lysåbne strukturer er næsten ikke eksisterende i landbrugslandet, men kan skabes med tyndt udsåede vildtblandinger eller landbrugsafgrøder eller blot fremspiring af jordens egen frøpulje. Den lysåbne vegetation skal naturligvis ikke sprøjtes.
Frem til kyllingerne er ca. 14 dage gamle, består deres føde udelukkende af insekter, men selvom de gradvist tager mere og mere frøføde til sig, spiller insekterne en helt afgørende betydning for tilvækst og overlevelse, også i de efterfølgende 4-6 uger.

Frøføde: Dette tilbud har især betydning fra det øjeblik, at kyllingerne begynder at søge denne føde. Dvs. fra midten af juli. På det tidspunkt vil det især være de planter der tilbyder små frø som søges. Senere vil markernes midlertidige udbud af kerner også fylde meget i kroen.
Eksempelvis vil vildtblandinger med fokus på frøføde eller senere en stribe efterladt markafgrøde høre til blandt løsningerne.

Rugeperiode
: bemærk den cirkelsektor der angiver rugeperiodens udbredelse. I hele denne periode vil slet af arealer der udgør redebiotoper føre til tab af eventuelle reder, og under danske forhold, uden mulighed for omlægning.