Translokationsprojektet har fået agerhønsekyllinger

I starten af året flyttede 40 vilde agerhøns fra Sjælland til Møn som et led i Danmarks Jægerforbunds Translokationsprojekt. De indfangne agerhøns blev flyttet til Sømarke Markvildtlav på den østlige Møn, som er en del af Markvildtprojektet. Agerhøns er fraværende i markvildtlavets område, men det var et brændende ønske fra lavets side, atter at kunne høre agerhønsene ”knirke” i skumringen, da de efter deres opfattelse bør være en fast bestanddel af landbrugslandets fauna.

De mange forberedelser, som tog godt og vel halvandet år, kulminerede i efteråret 2015 i en tilladelse fra det daværende Naturstyrelsen, til at indfange, flytte og påmontere sendere på vilde agerhøns. I mellemtiden havde man fundet to donorterræner, som har en stabil og bæredygtig bestand af agerhøns, og som ikke ville lide overlast, ved et udtag af vinterbestanden.

Agerhønsene blev fanget inden udparring, og det var derfor muligt at fange hele flokke ad gangen. Straks efter indfangning blev agerhønsene kørt til Møn, hvor alle høner og enkelte haner fik påmonteret en lille sender, som har gjort det muligt at følge deres færden.

Lave forventninger

Fra Danmarks Jægerforbunds Prædationsprojekt vidste man på forhånd, at dødeligheden blandt agerhøns i yngletiden kan en væsentlige forhindring, og derfor havde man heller ikke nogen forventning om, at samtlige af de 13 mærkede høner ville overleve.

I løbet af marts og april måned, begyndte agerhønsene at flytte sig mere rundt i terrænet, og nogle flyttede uden for markvildtlavets område – et enkelt par blev observeret otte kilometer fra markvildtlavet.

I løbet af den tidlige sommer var der især to høner, som både de frivillige, som stod for størstedelen af pejlingen, og den tilknyttede markvildtrådgiver var meget sikre på, var tæt på at gennemføre hele rugeperioden med succes inden for markvildlavets område. Man var derfor meget forventningsfulde omkring Sankt Hans, hvor man kan forvente de første agerhøns begynder at klække deres kyllinger. Desværre var det også omkring Sankt Hans, sommeren blev sat på pause, og vejret blev både regnfuldt og koldere.

Våde somre er ikke gode for små agerhønsekyllinger, som er nødt til at følge med forældrefuglene ud i den evige jagt på de insekter, som er så vigtige for kyllingerne i den første tid. Overlevelsen af kyllingerne kan dog fremmes med gode kyllingebiotoper - gerne nær redebiotopen - og dækning, så agerhønsene ikke behøver føre kyllingerne længere rundt end højst nødvendigt.

Det var derfor en glædens dag, da en af markvildtlavets deltagere kunne informere om, at han havde set begge høner med hvert sit kuld kyllinger – ikke bare en, men flere gange!

Desværre er det endnu lykkedes at tage et billede af agerhønsene, men der arbejdes på sagen. De sjællandske agerhøns må dermed siges at være blevet godt integreret på Østmøn.

Hvis du kunne tænke dig, at læse mere om Translokationsprojektet, så bringer Jæger en artikel om projektet i novemberudgaven.