Opsamling på årets kredsmøder
De otte kredsmøder er nu afholdt, og der kan gøres status. Der kan gøres status i forhold til mange emner, men denne opsamling koncentrerer sig om hjortevildtdebatten, valgene og demokratiet i Jægerforbundet samt signaler om behov for nytænkning af strukturen i Jægerforbundet.
Mere end 1.100 medlemmer og tillidsfolk har deltaget i årets otte kredsmøder i Danmarks Jægerforbund, og der er blevet orienteret, debatteret og valgt tillidsfolk til den helt store guldmedalje.
Hjortevildt
Hjortevildtdebatten har fyldt meget i Jægerforbundet og på de sociale medier i lang tid. Hvordan er det så gået på kredsmøderne? Ikke overraskende har hjortevildt og den fremtidige forvaltning af kronvildtet været diskuteret på kredsmøderne i kreds 1 og 2. Mere overraskende er det nok, at kronvildtforvaltningen stort set ingen opmærksomhed fik i de øvrige kredse, på nær i forbindelse med HB’s indlæg ved formand Claus Lind Christensen.
Det triste og til tider meget lave debatniveau på de sociale medier blev bemærket flere steder, heriblandt i kreds 2, hvor kredsformand Knud Pedersen kom ind på dette emne.
- Der er bestemt ikke noget galt i at være uenig om en sag, men den herskende debattone på f.eks. Facebook har jeg meget svært ved at se hverken det konstruktive eller fornuftige i. Lige så snart en kommer med et konkret forslag, bliver vedkommende haglet ned. Det er en meget ærgerlig tendens, siger Knud Pedersen og fortsætter:
- Jeg vil derfor opfordre alle medlemmer til at deltage i relevante møder om også andre emner end hjortevildtforvaltning og komme med konstruktive indlæg i debatten. En positiv og konstruktiv tilgang fra medlemmerne side vil samtidig være en genvej til at styrke demokratiet i Jægerforbundet, ved at flere får indflydelse på og står bag beslutningerne.
Valg
I Danmark har vi valgt 179 medlemmer til at lede landet. I Danmarks Jægerforbund er der valgt en ottemandsbestyrelse og en formand til at lede forbundet. Hovedbestyrelsesmedlemmerne og kredsformændene vælges hvert fjerde år i deres respektive kredse, mens formanden for Jægerforbundet hvert fjerde år vælges af det 376 mand store repræsentantskab. Både i Folketinget og i Jægerforbundet er der således repræsentativt demokrati.
På årets kredsmøder skulle der være HB-valg i kreds 2, 4, 6 og 8. Kun i kreds 2 udløste det kampvalg mellem Lars Jensen og udfordreren Norbert Ravnsbæk, som blev valgt. I kreds 4 havde jægerråd peget på Poul Bundgaard, men han ønskede ikke at udfordre Jens Venø Kjellerup, der således fortsætter som HB-medlem de næste fire år. I kreds 6 og 8 blev henholdsvis Stig Egede Hansen og Henrik Frost Rasmussen uden modkandidater genvalgt for den næste firårsperiode.
På kredsniveau var der kampvalg i kreds 1 om formandsposten. Her vandt Grethe Jakobsen over Per Lindegaard. I kreds 3 blev Torben Schultz Jensen valgt, da Erik Lykke Sørensen havde valgt at trække sig. I kreds 5 og 7 blev Georg Guldberg Jensen og Marie-Louise Achton-Lyng genvalgt uden modkandidater.
Demokratiet i fuldt flor
For det enkelte medlem begynder den demokratiske proces på jagtforeningens generalforsamling og går videre over jægerråds- og kredsmøder og endelig til repræsentantskabsmødet, hvis man bliver valgt som delegeret på et kredsmøde. Det er på alle disse møder, man både kan gøre sin indflydelse gældende og stille sit kandidatur til rådighed.
De netop overståede kredsmøder vidner om et større deltagerantal end vanligt især i de kredse, hvor der var lagt op til kampvalg. Med andre ord var der mange, der lod fødderne tale og gjorde brug af deres demokratiske ret gennem deltagelse, stemmeafgivelse og debat.
- Som formand for Danmarks Jægerforbund er jeg stolt af at stå i spidsen for et forbund med medlemmer og tillidsfolk, der udviser stor debatlyst, korpsånd og som gør brug af deres demokratiske mulighed for at få indflydelse på både Jægerforbundets politik og personsammensætningen gennem aktiv deltagelse på kredsmøderne, siger Claus Lind Christensen.
Behov for nytænkning
Mens kredsmøderne traditionelt kan trække folk af huse, kniber det noget mere med årsmøderne i jægerrådene, og i det hele taget kniber det med interessen for jægerrådene. Når det er sagt, må det også siges, at nogle jægerråd er rigtig gode til at engagere medlemmer og jagtforeninger, herunder i det lokalpolitiske arbejde.
På Fyn har kredsformand Georg Guldberg Jensen deltaget i samtlige ni jægerrådsårsmøder med en samlet deltagelse på 175 medlemmer ud af godt 8.100 mulige.
- Det er ikke tilfredsstillende. Derfor imødeser jeg en snarlig proces, hvor den eksisterende struktur bliver revurderet, herunder kompetencerne i jægerrådene. Med indflydelse følger normalt en stigende interesse, og derfor kunne man følgelig overveje at give jægerrådene større politisk indflydelse, siger Georg G. Jensen og tilføjer:
- Jeg er tilhænger af en flad organisation, og så tror jeg, at der er behov for større fleksibilitet og forståelse for kredsenes forskellighed. Vi skal have en overordnet ramme at arbejde indenfor, og så skal vi selv udfylde rollen.
Marie-Louise Achton-Lyng, formand for kreds 7, er enig i, at organisationen trænger til et fitnesstjek og især jægerrådenes funktionsduelighed.
- I kreds 7 har vi 27 jægerråd, hvor af fem fungerer efter hensigten, mens det halter i de sidste 22. I de fem velfungerende jægerråd sidder der aktive kredsbestyrelsesmedlemmer, som er med til at trække læsset, siger Achton- Lyng og tilføjer:
- Det er desuden et problem, at mange jægerrådsårsmøder i de kommuner, hvor der kun er en jagtforening, bliver afholdt samtidig med jagtforeningens generalforsamling og ikke som et selvstændigt møde, hvor jægerrådet kan opnå status som den lokal jagtpolitiske base med stor indflydelse på den jagt- og naturpolitiske udvikling i kommunen.
Endelig peger hun på problemet med for mange kasketter pr. tillidsmand. Typisk er det jagtforeningsformænd, der sidder i jægerrådene, og det er jægerrådsmedlemmer, som sidder eller skal sidde i kredsbestyrelsen. I kreds 7, har det betydet, at det ikke er muligt at finde nok personer til kredsbestyrelsen.
Med de overståede kredsmøder synes der nok at tage fat på for både de genvalgte og nyvalgte tillidsfolk, men der er også stærke tegn på engagement og lyst til at arbejde for jagten i Danmark.
Se nyhederne fra de enkelte kredsmøder på kredsenes hjemmesider:
