Offentliggjort den: 30. maj 2025

Lærerig reguleringsjagt

Rågeungeregulering er både lærerigt, sjovt og givtigt, hvis man altså rammer den rigtige dag og træfsikkerheden ellers er i top. Det var den for nogle nyjægere på Hjarnø, der også ved hjemkomsten kunne se frem til særdeles velsmagende vildtretter.

Tekst og Foto: Troels Romby Larsen

Allerede inde på havnen i Snaptur, mens de venter på den lille færge til Hjarnø, går samtalen lystigt mellem drengene, som sammen med deres jagtlærer, Jørn Nielsen, denne majdag har fået adgang til at regulere i øens eneste rågekoloni, der ligger næsten midt på øen. Kun to af de fire drenge på denne endagstur med elever fra jagtholdet på Bråskovgaard Efterskole har nået at erhverve jagttegn. De to andre må ”nøjes” med at hjælpe Jørns labrador med at være apportører. Det tager de i stiv arm.

Omhyggelig parole

Da færgen ankommer til Hjarnø, og bilerne smutter i land, går turen straks op til øens eneste egentlige skov, hvor de parkerer på sydøstsiden. Drengene hopper hurtigt ud af bilen og vender blikket mod skovens høje træer. De kan hverken se ungfugle eller reder, men skrigene fra de voksne råger, der cirkler over skoven, høres tydeligt. Jørn samler de ivrige drenge og giver dem en omhyggelig parole. De er gæster på øen, så ud over at opføre sig jægermæssigt forsvarligt i forhold til lovgivningen, så forventes de også at opføre sig eksemplarisk som den lokale jagtforenings indbudte gæster (en indbydelse som Jørn, der selv bor fast på øen, har sørget for.)

To og to følges de ad ind i skoven ivrigt spejdende efter rågerederne, som er ganske svære at få øje på, her i slutningen af maj måned, hvor løvtræernes grønne kroner næsten lukker for den blå himmel over skoven. Drengene er imidlertid særdeles entusiastiske, og det varer ikke længe, før der kommer et lille smæld inde fra skovens midte. Jacob Christensens ældre, fuldskæftede salonriffel har sendt en lille kugle lodret op mod en sort fugl i det meget lysende, grønne løvtag. Et lille blop høres tydeligt. For den unge reguleringsjæger er det en dejlig lyd, for den indikerer, at kuglen har truffet præcist, hvor den skal, og et par sekunder senere falder rågeungen stendød ned i skovbunden, hvor Malthe Skov Jørgensen samler den op og hænger den i sin medbragte metalgalge. Så er vi i gang.

Mistede fugle

August Have Hansen har i dagens anledning taget sit 5,5mm luftgevær med. De skud, han i løbet af dagen affyrer, høres ikke så tydeligt, men effekten af de små, hidsige hagl, når de rammer en rågeunge, er ikke til at tage fejl af. Er fuglen ramt i kroppen, falder den til jorden, hvis den da ikke falder ned i en grentvege, som det sker en enkelt gang for begge de våbenføre nyjægere. Den slags uheld kan ikke undgås, selvom både Jacob og August gerne ville have klatret op efter de to ”låste” fugle, hvis det havde været muligt.

Alle fire drenge har virkelig øjnene med sig, og gang på gang får de øje på rågeungerne 25-30 meter oppe i trækronerne, selvom der kun er et mikroskopisk vindue at se dem igennem, og selvom den friske vind både gør det svært at finde fuglene og få hold på dem.

Vinden driller

Jørn lister rundt sammen med sin ældre labrador, Tiki, og sikrer, at alt bliver samlet op. Flere gange finder Jørn en rågerede, som drengene har overset, men de driller ham og siger, at han sikkert har sat hemmelige mærker på træerne tidligere på året, hvor rederne var til at få øje på. August er listet ned i skovens nordvestlige ende. Han er lokket derned af en serie skud fra Jacobs salonriffel.

De forholdsvis mange skud korrelerer dog ikke med antal fugle, der ligger i skovbunden, og forklaringen får August, da han møder sin kammerat lettere ophidset over, at vinden netop i skovens nordvestlige hjørne virkelig får grenene øverst i træerne til at svaje en meter eller mere fra side til side. Det vanskeliggør i den grad skydningen, og træfsikkerheden er under det halve af inde i skovens midte. August lader sig dog ikke slå ud. Hans lommer er fyldte med dødbringende hagl, som, hvis de rammer, også slår ihjel. Det beviser han kort efter, da han lige efter hinanden i to skud sender to rågeunger ned i den mørke skovbund, hvor Nicklas Frederiksen samler dem op og hænger dem i galgen.

Hør også vores podcast om rågeregulering:

Arbejdet fortsætter hjemme i køkkenet

Jacob når også at få et lille bundt fugle i skovens drilske hjørne, inden Jørn kommer forbi og kalder til pause. Ude ved bilerne får de unge jægere sig en sodavand og op til flere stykker kage fra madmor hjemme på efterskolen. Det hele glider ned i rekordfart, for alle drengene vil gerne i gang igen, inden de skal nå færgen hjem. Det hele lykkes over al forventning. August og Jacob har på imponerende vis skudt sig varme og træfsikre, og deres to kammerater har ikke efterladt en eneste nedlagt fugl, og det uanset om de faldt i brændenælder, brombær eller i en grøft.

En lille halv time inden færgen bringer dem tilbage på fastlandet, laver de en lille parade med de nedlagte fugle. 40 rågeunger ligger pænt i fire rækker. De fugle skal de selv pille brystkødet af, når de kommer hjem, og så er det på forhånd aftalt, at efterskolens køkken får det dejlige, velsmagende kød. Ingen tvivl om at drengene vil stå forrest i køen, når de små, fine stykker kød veltillavet serveres ved et middagsbord en af de nærmeste dage.

Om regulering af rågeunger

I nogle områder kan kolonier af råger være til stor gene, og regulering kan komme på tale. Naturstyrelsen kan bl.a. give tilladelse til, at rågeunger må reguleres uden for reden i perioden fra 1. maj til 15. juni.

Rågeungerne skydes, når de i forbindelse med de første flyveøvelser hopper ud på grenene omkring reden. Reguleringen foregår ved, at man lister rundt mellem de redebærende træer, eller står stille ved en gruppe af reder og spejder efter rågeunger, der er fri til skud. Brug eventuelt en håndkikkert.

Af hensyn til sikkerheden (kugle/haglnedfald) bør skuddene afgives så nær lodret som muligt. Ikke under 60 grader. Under iagttagelse af vildtets tarv, skal der i lighed med enhver anden jagtform lægges vægt på sikker og etisk forsvarlig skydning. Man bør derfor anvende fast anlæg, hvor dette er muligt. Det opnås ved anlæg mod en træstamme eller evt. brug af skydestok.

Traditionelt har man ved regulering af rågeunger anvendt salonriffel, kaliber .22 lr. eller evt. .22 short. Desuden må 5,5 mm luftgevær anvendes (som det også sker i beretningen her), hvilket ofte kan være en fordel, idet de er støjsvage og sikkerhedsafstanden er betydeligt kortere end salonriflens. Især i eller ved bebyggede områder er dette en væsentlig faktor.

Brug af en apporterende hund bør være en selvfølge ved regulering af rågeunger idet eventuelle anskydninger og nedlagte fugle, kan være svære at finde i underskoven.