Jagtordfører stiller uddybende spørgsmål vedr. "nice to have" våben

I forbindelse med de øgede gebyrer på våbentilladelser, som stiger fra 840 kr. og 420 kr. til én samlet afgiftssats på 1.085 kr. pr. tilladelse, formulerede Rigspolitiet den 22. december sidste år en pressemeddelelse. I pressemeddelelsen hedder det, at formålet med afgiften er både at dække en del af politiets omkostninger til behandlingen af ansøgninger om våbentilladelse OG at begrænse antallet af våben i samfundet. I pressemeddelelsen omtales ønsket om at nedbringe antallet af våben i omløb som et politisk mål.

- Vi tror, der er en del "nice-to-have" våben, som ikke bliver brugt. Så man skal have de våben, man har brug for, men heller ikke mere end det, udtalte afdelingsleder ved våbenkontoret i Politiets Administrative Center (PAC), Jesper Byskov, i den forbindelse til Ritzau.

Det var bl.a. denne udtalelse om "nice to have" våben og erklæringen om at begrænse - vel at mærke ganske lovlige - våben i samfundet, der fik Venstres jagtordfører, mf’er Thomas Danielsen, til at reagere med seks spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup.

• Læs også: PAC varsler bedre service efter prisstigninger

Klar tale fra justitsministeren

I Danielsens spørgsmål nr. 2 hedder det således:

”Vil ministeren redegøre for, om det er politiet, der fremover skal afgøre antal af jagt- og salonrifler, en jagttegnsløser har brug for til de forskellige jagtformer?"

Nick Hækkerups svar lyder, at hensigten med lovforslaget ikke er at fastsætte regler om, at det er politiet, der fremover skal afgøre antal af jagtrifter og salonrifler, som en jagttegnsløser har brug for.

I spørgsmål nr. 3 hedder det endvidere:

”Vil ministeren redegøre for, hvor ofte en jagttegnsløser skal bruge et våben, for at det efter ministerens vurdering ikke er et ”nice to have” våben?”

Hertil svarer justitsministeren i dag, at lovforslaget har haft til hensigt at ensarte og forenkle afgifterne under hensyntagen til pris- og lønudviklingen.

"Hensigten med lovforslaget er således ikke at regulere hvor ofte en jagttegnsløser skal eller bør bruge et våben," hedder det i ministerens svar.

Hvor kommer formuleringen fra?

Så tilbage står spørgsmålet: Er det politiet eller politikerne, der vil have færre lovlige jagtvåben i samfundet? På justitsministerens svar kan vi forstå, at det tilsyneladende ikke er noget, politikerne har fundet på. Omvendt skriver Rigspolitiet i sin pressemeddelelse, at der er tale om et politisk mål.

- Ifølge Rigspolitiet er én af to årsager til afgiftstigningen jo netop at begrænse antallet af våben i samfundet. Det skriver de selv. Men det er bare ikke det, justitsministeren siger. Derfor kommer jeg nu til at stille et supplerende spørgsmål til ministeren, som helt konkret skal afklare hvad der er op og ned i denne her sag, siger Thomas Danielsen i dag.

• Læs også: Lovforslag: Eksplosiv stigning i våben-gebyrer
• Læs også: Urimelig prisstigning på våbentilladelser

Thomas Danielsens spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup:

1. Hvor mange jagttegnsløsere er dømt for brug af jagtrifler og salonrifler til kriminelle formål de sidste 5 år?
2. Er det politiet der fremover skal afgøre antal af jagtrifler og salonrifler, en jagttegnsløser har brug for til de forskellige jagtformer?
3. Hvor ofte skal en jagttegnsløser bruge et våben, for at det efter ministerens vurdering ikke er et “nice to have” våben?
4. Hvor mange våben vurderer ministeren at danske jægere vil skille sig af med, som følge af den massive afgiftsstigning på våbentilladelser?
5. Hvor mange våben håber ministeren at danske jægere vil skille sig af med, som følge af den massive afgiftsstigning på våbentilladelser?
6. Har ministeren en intention om, at revurdere afgiftsstigningen på våbentilladelser, såfremt tiltaget ikke har nogen nævneværdig effekt på antallet af jagtrifler?

Se svarene på alle spørgsmålene her.