Offentliggjort den: 27. januar 2021

Status på EU og jagten, og hvad mener partierne?

Efteråret og vinteren har været præget af debatten om EU-Kommissionens uacceptable formuleringer om jagt, fiskeri og minedrift. Men hvordan var det nu, det hele startede, og hvordan reagerede de danske politikere i Bruxelles? Få overblikket her.

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

Under sloganet "Naturen skal bringes tilbage i vores liv" lancerede EU i foråret 2020 unionens biodiversitetsstrategi for 2030. Her udstak landene en kurs for den fælles indsats i bestræbelserne på at løfte den kriseramte europæiske biodiversitet. Strategien indledes med disse ord:

”Biodiversitet afspejler jordens ekstraordinære mangfoldighed af liv — fra de største regnskove til små parker og haver, fra blåhvalen til mikroskopiske svampe. Vi mennesker er en del af og afhængige af dette levende netværk — det giver os den mad, vi spiser, filtrerer det vand, vi drikker, og sørger for den luft, vi indånder. Naturen er lige så vigtig for vores mentale og fysiske helbred, som den er for vores samfunds evne til at håndtere globale forandringer, trusler mod sundheden og katastrofer.”

I afsnittet ”Beskyttelse og genopretning af naturen i Den Europæiske Union” hedder det endvidere, at ”… Vi skal beskytte mere natur — for naturens og økonomiens skyld og for at støtte EU's genopretning efter COVID-19-krisen. I denne ånd bør mindst 30 pct. af landområderne og 30 pct. af havområderne i EU beskyttes. Dette er et minimum på yderligere 4 pct. for landområder og 19 pct. for havområder sammenlignet med i dag.”

Beskyttede og strengt beskyttede områder

Det, der her omtales, er de indledende formuleringer i de såkaldte 30-30 mål. Lidt længere nede i afsnittet konkretiseres ambitionerne yderligere med ordene:

”For øjeblikket er kun 3 pct. af landområderne og mindre end 1 pct. af havområderne i EU strengt beskyttet. Vi må gøre en større indsats for at beskytte disse områder. I den ånd bør mindst en tredjedel af de beskyttede områder, hvilket vil sige 10 pct. af EU's landområder og 10 pct. af EU's havområder, strengt beskyttes. Dette er også i tråd med den foreslåede globale ambition.”

I strategien står der, at vigtige områder med kulstofrige økosystemer såsom tørvemoser, græsarealer, vådområder, mangroveskove og havgræsenge bl.a. bør være strengt beskyttet. Der står også, at medlemsstaterne skal være ansvarlige for at udpege yderligere beskyttede og strengt beskyttede områder. Bemærk her: Medlemsstaterne og altså ikke EU. Disse udpegede områder kan ENTEN supplere Natura 2000-områderne ELLER henhøre under nationale beskyttelsesordninger.

Jagt, fiskeri og minedrift

Af strategien fremgår det således, at EU-Kommissionen – i samarbejde med medlemslandene – skal udarbejde en definition af streng beskyttelse og for passende forvaltningsplanlægning. Det er med andre ord ikke noget, som Kommissionen kan definere på egen hånd. Ikke desto mindre kunne vi i oktober konstatere, at EU-Kommissionen i sin vejledning alligevel havde fortolket strategien sådan, at jagt og fiskeri i de strengt beskyttede områder skulle friholdes for jagt og fiskeri, og at det i øvrigt blev sidestillet med minedrift.

Formuleringen skabte selvsagt en del debat, og både jægerforbundet, Friluftsrådet og Danmarks Sportsfiskerforbund meldte sig hurtigt på banen med en skarp kritik af den uheldige formulering. Senere er også Landbrug & Fødevarer og Skovforeningen kommet på banen med kritik af forslaget.

De danske EU-parlamentarikere tager ordet

I løbet af december begyndte medierne at melde sig på banen om emnet, og nu stemplede også en del danske EU-parlamentarikere (MEP) ind i debatten. I det følgende har vi oplistet de MEP’ere, som har været helt klare i mælet i deres forsvar for jagten i beskyttede områder:

Socialdemokratiet:

  • Niels Fuglsang har i læserbreve i danske aviser og DR P4 taget afstand fra forbud mod jagt i beskyttede områder generelt set
  • Christel Schaldemose har gjort det klart – i bl.a. denne artikel – at hendes holdning er, at jagt i beskyttede områder er et nationalt anliggende

Venstre:

  • Søren Gade og Asger Christensen har i læserbreve i danske aviser talt imod, at EU skal blande sig i jagten i Danmark
  • Linea Søgaard-Lidell har over for EU-Kommissionen fremsat ændringsforslag til vejledningen samt udtrykt støtte til jagten på sociale medier

Dansk Folkeparti:

  • Peter Kofod har på sociale medier givet opbakning til jagten og udtalt, at det ikke er et EU-anliggende

Konservative Folkeparti:

  • Pernille Weiss har over for EU-Kommissionen fremsat ændringsforslag til vejledningen, samt udtrykt støtte til jagten i læserbreve i danske medier og på sociale medier

Den nødvendige biodiversitetsstrategi er ikke fjenden

Noget tyder på, at de uheldige formuleringer i vejledningen vil blive skrevet om, så det kommer til at fremgå klart og tydeligt, hvad der er et EU-anliggende, og hvad der er op til de enkelte medlemslande at bestemme. Den danske regering har endnu ikke meldt noget ud, og Danmarks Jægerforbund har fået oplyst, at NADEG-udvalget – som er den arbejdsgruppe, der arbejder med naturdirektiverne under EU-Kommissionen – holder møde om emnet i løbet af februar.

Danmarks Jægerforbund støtter en klar strategi, der styrker biodiversiteten i Danmark, Europa og hele verden som helhed.

- Det er nødvendigt med en biodiversitetsstrategi, for naturen har hårdt brug for den. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men det betyder ikke, at vi er enige i, at jagten pr. automatik skal skrives ud af ligningen. Jagten er jo ikke årsagen til de problemer og udfordringer, der er i naturen. Lad det være op til nationalstaterne at fastsætte lovgivningen for jagt. I Danmark har vi en stærk jagt- og vildtforvaltningslov, der sikrer præmisserne for en bæredygtig jagt, som ikke er i opposition til en stærk og sund natur. Tværtimod. Processen med EU’s biodiversitetsstrategi forventes at løbe igennem hele 2021, og vi garanterer, at Danmarks Jægerforbund holder på hele vejen igennem, siger Claus Lind Christensen, formand i Danmarks Jægerforbund.

Måske er det på tide at vi genlæser ordene fra valgkampens dage i foråret 2019. Dengang bragte Jæger en artikel, som samlede op på en række folketingspolitikeres holdninger til jagten i Danmark – samt en artikel om EU-parlamentarikernes forhold til jagt.