Offentliggjort den: 22. juni 2019

Plads til dialog og sammenhold

Så er Danmarks Jægerforbunds ordinære repræsentantskabsmøde i Vingstedcenteret slut. Der var fokus på de politiske resultater i 2018, fremtidens vildtforvaltning, klagesagen, strukturændring og uddannelse.

Tekst: Morten Sinding-Jensen
Foto: Max Steinar og Jacob Munkholm Jensen

Knap var tonerne fra Broby Blæsernes jagthorn forstummet, før Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, indledte sin beretning.

Formanden indledte med at henvise til to artikler bragt i Jæger, hvor miljøordførerne i Folketinget og spidskandidaterne til EU-Parlamentsvalget havde svaret på spørgsmål om jagten i henholdsvis DK og i EU.

- Begge grupper af politikere bakker op om jagten, hvilket er helt i tråd med vores befolkningsundersøgelse fra 2018, der også viste opbakning til jagten i Danmark. Det er positive tendenser, som naturligvis er med til at styrke jagtens og jægernes platform.

- 2018 blev et godt år for jægerne. Det gav mere jagt til jægerne; de unge jægere, buejægerne, falkejægerne, gåsejægerne, ja, jægerne i almindelighed. Men det er ikke resultater, der er kommet af sig selv. De udspringer af en målrettet indsats fra hele organisationen. Den store indsats vil jeg gerne sige alle tak for!

Formand Claus Lind Christensen på talerstolen.

Formand Claus Lind Christensen på talerstolen.

Jagttider, udsætning og vildtskadebekendtgørelse

- På tre væsentlige områder så vi resultaterne af arbejdet i 2017 blive realiseret i 2018. Jagttidsrevisionen gav flere muligheder til jægerne. Evalueringen af udsætningsaftalen blev implementeret tilfredsstillende og endelig blev vildtskadebekendtgørelsen revideret. De gode resultater blev skabt på baggrund af en faglig tilgang, som jægerforbundet også i fremtiden vil forfølge.

- Trods den primære faglige tilgang i Vildtforvaltningsrådet kan politisk prægede indstillinger ikke udelukkes, men målet er at skabe langtidsholdbare fagligt baserede løsninger for vildtet og jagten.

Mårhundebekæmpelse

- Har man fulgt med i medierne, er man ikke i tvivl om, at mårhunden skal bekæmpes, og heller ingen kan være i tvivl om, at jægerne landet over gør en fantastisk indsats for den danske natur.

- Desværre savner vi generel opbakning fra myndighederne i forhold til at fremlægge en forvaltningsplan og tilføre tilstrækkelige ressourcer i form af både penge og værktøjer til indsatsen, så jægerne kan bidrage effektivt til bekæmpelsen af ikke alene mårhund, men også mink og vaskebjørn.

- Hovedbestyrelsen har på den baggrund besluttet ikke at indgå en langsigtet aftale, men kun en aftale for 2019, da en langsigtet aftale SKAL bygge på en politisk godkendt forvaltningsplan.

- Pt. arbejder markvildtudvalget sammen med en gruppe mårhundejægere på at beskrive vores tilgang til indsatsen, og så presser vi politisk på for at få skabt en forvaltningsplan, der giver de nødvendige rammer for at bekæmpe mårhunden på den mest effektive måde.

Hjortevildtforvaltning 

- De jægere, der er kritiske over for DJ’s rolle i kronvildtforvaltningen, vil jeg minde om, at vi er imod yderligere arealkrav for både dåvildt og kronvildt, og det har vi sagt siden 2014, da det første forslag lå på bordet. Vi ønsker frivillig forvaltning af vores kronvildt!

- Et arealkrav vil primært have en adfærdsregulerende effekt på jægerne på de specifikke revirer, hvor afskydningen af ældre handyr ikke står mål med revirets bæreevne. Jægerforbundets hjortevildtudvalg anerkender, at sådanne revirer eksisterer, og at disse fylder uforholdsvis meget i debatten om hjortevildtforvaltning, men finder dog ikke, at disse revirer skal være styrende for den samlede hjortevildtforvaltning i Danmark.

- Vores tilgang er, at vi klart ønsker at forvalte det store hjortevildt. Det kan ikke ske på ejendomsniveau, men derimod på bestandsniveau. 

Danmarks Jægerforbund har i Den Nationale Hjortevildtgruppe fremført et oplæg til en ramme om samforvaltning. Den følger en klar fempunktsplan, der giver rammerne for regional/lokal forvaltning, som vi forventer vil give det nødvendige indhold til en langsigtet løsning.

- Fronterne er trukket skarpt op i Vildtforvaltningsrådet, og derfor sætter jeg pris på, at Vildtforvaltningsrådet, med formanden i spidsen, giver plads til endnu en drøftelse om dette emne. For både lodsejere og jægere står sig bedst ved, at der skabes langsigtede løsninger for vildtet og jagten, og disse skal vi søge at finde i fællesskab i Vildtforvaltningsrådet.

Danmarks Jægerforbund samlede 376 delegerede til det årlige repræsentantskabsmøde i Vingsted Centret.

Danmarks Jægerforbund samlede 376 delegerede til det årlige repræsentantskabsmøde i Vingsted Centret.

Styrket trækvildtsamarbejde

- Trækvildtudvalget er de seneste år lykkedes med at få skabt mere fokus på den internationale scene med indflydelse via FACE, AEWA og CIC. Især i AEWA, der udarbejder forvaltningsplaner for fugle på deres trækruter i Europa og Afrika, søger vi maksimal indflydelse. Særligt forsøger vi at rette fokus på arternes levesteder og meget specifikt på deres ynglesteder.

- Men for at styrke samarbejdet yderligere blandt jagtorganisationerne i Nordvesteuropa, tager vi nu arbejdet med trækvildtet op i et nyt gear. Et arbejde som jeg er både stolt over og meget glad for at være en del af at få sat i gang.

- I oktober var Danmarks Jægerforbund vært for et nordeuropæisk møde i Jagtens Hus for at drøfte mulighederne for sikring af fremtidens jagt på en lang række trækvildtarter. Vi blev enige om en fælles vision. Vi skal sikre mest mulig jagt på trækvildtarterne gennem en fokuseret forvaltning af arter, trækruter og levesteder - i dag, i morgen og i fremtiden.

- I begyndelsen af maj i år inviterede jægerforbundet som opfølgning på det første møde til en international trækvildtworkshop. Her kom der faglige inputs om trækvildt fra AEWA, DCE og Wetlands International.

- Budskabet fra forskerne var klart: Trækvildtet skal forvaltes på tværs af landegrænser, hvis vi vil sikre bæredygtige bestande. Men først er der behov for et fælles datagrundlag landene imellem. Workshoppen sluttede med en aftale om, at der skal laves en handlingsplan, som fokuserer på tre spor: Indsamling af data, regulering af bestande og forbedring af levesteder.

Fødekæderne tilbage i landbrugslandet

På sidste repræsentantskabsmøde satte jeg fokus på naturen i landbrugslandet med ønsket om at få genskabt komplette fødekæder. Og i efteråret 2018 skubbede vi til landbruget som erhverv, da det var vores opfattelse, at erhvervet som helhed ikke for alvor tog ansvar.

- Siden da har vi hen over foråret haft en tæt dialog med netop Landbrug & Fødevarer om, hvordan vi kan øge naturindholdet i landbrugslandet. Det er mundet ud i et princippapir med en fælles vision for landbrugslandet, der skal sikre, at fødekæderne kommer tilbage til gavn for både flora og fauna og for såvel det jagtbare som ikkejagtbare vildt. Det er en aftale, som vi glæder os til at se resultaterne af, og som vi naturligvis skal holde hinanden op på i de kommende år.

Afrikansk svinepest

- Lad mig gøre det helt klart endnu en gang. Jægerforbundet ønsker en vildtlevende bestand af vildsvin i Danmark, men vi har desværre en helt særlig situation i Europa med afrikansk svinepest, hvilket er årsagen til, at vi støtter den danske regering i, at der for nuværende ikke skal være en bestand af vildsvin i Danmark.

- Derfor er det også glædeligt, at Landbrug & Fødevarer nu ved to lejligheder – både i efteråret og senest på Naturmødet – har udtrykt samme holdning, nemlig at der skal være plads til vildsvin i den danske natur, når den afrikanske svinepest er under kontrol.

Savner fremdrift på våbenområdet

- De senere år har det våbenpolitiske arbejde fyldt mere og mere, og målet om at få øget dialogen med Justitsministeriet er nået. Desværre oplever vi en træghed i systemet, så der ikke bliver leveret resultater trods mange uløste sager, som vi og andre har givet kvalificerede input til. Den situation giver anledning til at vurdere, hvordan vi i fremtiden kan sikre den fornødne fremdrift.

- Vores indsats styres primært af et fælles våbenkatalog udarbejdet i samarbejde med DGI Skydning, Dansk Skytte Union og Danmarks Våbenhandlerforening. Herfra skal lyde en stor tak for samarbejdet.

Udfasning af ikkenedbrydelige haglskåle

- Et emne, der står højt på den politiske dagsorden, er plastikaffald. Jægerne efterlader plast i naturen, og derfor traf jægerforbundet og Danmarks Våbenhandlerforening i begyndelsen af 2018 en principbeslutning om, at haglskåle i plast fra haglpatroner skal udfases. Jagt skal ikke efterlade sig plast i naturen.

- Denne beslutning blev opfanget af regeringen i 2018 i forbindelse med lanceringen af dennes vision for fremtidens håndtering af plast. Med den vision mener regeringen bl.a., at plastikprodukter skal designes til genbrug og genanvendelse, og at det skal være slut med plastik i naturen. Sammen med visionen følger en række initiativer, der på sigt skal sikre et forbud mod brug af haglskåle af plast.

- Det er en strategi, Danmarks Jægerforbund støtter op om, men der skal naturligvis udvikles fuldgode patroner inden et forbud, så vi ikke erstatter det eksisterende problem med et nyt miljøproblem.

Skydebaner

- På skydebaneområdet kan vi også præsentere en succeshistorie. Via en målrettet indsats og flere ressourcer har vi fået nedbragt antallet af igangværende sager kraftigt. Det er derfor vores forventning, at vi nu kan komme til at arbejde proaktivt i forhold til skydebanerne rundt om i landet.

Politisk prioritering og demokratiet

- Jægerforbundets politiske indsatsområder bliver styret via en klar prioriteret politisk plan. Her har vi for at skabe mere transparens og større involvering i den politiske indsats og de politiske prioriteringer synliggjort målene og gennemført en øget inddragelse i prioriteringen af målene via jagtforeninger, jægerråd, kredsbestyrelser og udvalg.

- Der er hele tiden behov for at sætte fokus på at styrke vores demokrati og styrke engagementet, via vores officielle beslutningskanaler. Derfor er jeg også rigtig glad for, at der i år er rejst forslag ude i kredsene til beslutning her i dag. Det vidner om, at demokratiet lever, og at det er muligt at få indflydelse.

DJ-lederuddannelse

- Når vi skal udvikle vores organisation, så skal vi også udvikle os som mennesker, og derfor skal jeg ikke undlade at nævne vores lederuddannelse: Ledelse af frivillige. Uddannelsen giver ikke alene deltagerne ny viden og værktøjer til det daglige arbejde i den position, de sidder i, den er også med til at styrke sammenholdet på tværs af organisationen.

- Vi oplever, at kursisterne får en stærk holdånd og et solidt netværk at trække på. Entusiasmen blomstrer, og der er en vilje til at gøre en forskel. Foreløbig er 30 blevet færdige med uddannelsen, og jeg kan kun opfordre jer til at deltage eller gå hjem i jagtforeningen og fortælle om dette tilbud, for alle medlemmer med interesse for organisationsarbejdet og ledelse af frivillige kan deltage – og så er det gratis!

Stærk økonomi

- Først og fremmest skal der lyde en stor ros til kredskassererne og til administrationen for at have balanceret indtægter og udgifter så godt, at vi sammen med en arv kommer ud med det bedste resultat i jægerforbundets historie.

- Vi har dog stadig en fælles udfordring i forhold til medlemstallet, der stadig er svagt vigende. Det positive er dog, at udviklingen for de ordinære medlemmer, ungdomsmedlemmer og ekstraordinære medlemmer er vendt. Det vidner om, at opbakningen til Danmarks Jægerforbund og de aktiviteter, der foregår i hele organisationen, er intakt.

- Jeg nævnte i min beretning sidste år, at vi naturligvis ikke skal være en sparekasse, og at vi ville sikre, at flest mulige penge kommer ud at arbejde for jagtens sag og medlemmerne. Derfor er der taget initiativ til, at vi skal foretage henlæggelser af dele af årets overskud, som kan anvendes til særlige og definerede formål. 

- Men i forhold til de økonomiske muligheder, er jeg stolt af, at vi nu er kommet så langt, at vi kan foretage denne satsning med at skabe flere aktiviteter. Det er resultatet af, at et langt sejt træk med at gøre forbundets økonomi mere robust er lykkedes. Nu skal vi høste frugterne af denne strategi.

Træls sag

- Desværre har det seneste år også budt på en – på jysk – træls sag, som vi ikke kommer uden om. Sagen handler blandt andet om ordentlighed, og hvordan vi omgås hinanden som jægere.

- Klagesagen startede i februar efter et kursus, hvor en kvindelig kursist rejste en klage over et HB-medlem. Klageren havde oplevet, at HB-medlemmet havde talt nedsættende om kvindekønnet. 

- Jeg vil sige det med det samme. Det har været en svær sag at håndtere. I bagklogskabens lys vil nogle sikkert mene, at hovedbestyrelsen har fejlet undervejs, og at vi skulle have været mere åbne og fortælle mere. Men her vil jeg slå fast, at alle de valg, vi har truffet, har været velbegrundede - ud fra den situation vi stod i – og af respekt for de involverede. Og lad mig en gang til lige slå hovedbestyrelsens – og min – holdning fast: Vi må og skal behandle hinanden ordentligt og med respekt. Alt andet er helt uacceptabelt!

- Sagen er nu lukket ud fra hovedbestyrelsens synspunkt, og det er på tide at se fremad, men vi må og skal lære af sagen. På miniformandsmødet i maj kom deltagerne med input til, hvordan vi kommer videre sammen. Blandt idéerne kan jeg nævne et fælles værdigrundlag, en whistleblowerordning (implementeres hen over sommeren) og yderligere fokus på at skabe trygge rammer for DJ’s frivillige.

- På gårsdagens formandsmøde tog vi første skridt på vejen mod et fælles værdigrundlag. Værdigrundlaget er vigtigt, fordi det giver os mulighed for at sætte ord på, hvordan vi vil omgås hinanden på en positiv måde.

Strukturarbejdet

- Da jeg stod her for et år siden, var det med en indstilling fra hovedbestyrelsen om, at der skulle nedsættes et bredt sammensat strukturudvalg, der havde til mål at arbejde med et oplæg til en ny struktur for DJ. Det blev også sagt helt klart, at processen skulle have den nødvendige tid. Derfor har hovedbestyrelsen besluttet, at et oplæg til en ny struktur ikke skulle sættes til afstemning på dette repræsentantskabsmøde, men at der skulle mere tid til processen og demokratiet.

- Siden sidste repræsentantskabsmøde har strukturudvalget arbejdet hårdt og godt – så jeg vil gerne her benytte muligheden for at sige tak til strukturudvalget for deres store indsats frem til nu.

Herefter fik formanden for strukturudvalget, Niels Crone Madsen, ordet og gav en gennemgang af processen i udvalget.

Claus Lind Christensen fik igen ordet og opfordrede alle til at tage et trykt eksemplar af strukturudvalgets forslag med sig eller downloade det på hjemmesiden.

- Min opfordring til jer skal være at tage drøftelsen ude i jagtforeningerne, i jægerrådene og i kredsene – men også at deltage i de møder, der kommer i september/oktober måned ude i kredsene.

- Det bliver jer, der i de kommende måneder skal deltage aktivt i den demokratiske proces om Danmarks Jægerforbunds fremtidige opbygning. Igen så giver vi processen den nødvendige tid, men søger naturligvis frem mod at kunne tage beslutning i 2020. I denne proces vil jeg bede jer om at være modige og se langt, da det er med til at bringe os ind i fremtiden.

Formanden rundede beretningen af med at konstatere, at vi gør, det vi siger – og siger det, vi gør! Kort og godt, vi vil fortsat kæmpe for vores fælles passion og vores fælles vision om mest mulig jagt og natur!

Kommentarer til beretningen

Finn Krogh fra kreds 2 spurgte bl.a. om, hvorfor DJ’s forhold til Landbruget og skovbruget er så dårligt i forhold til kronvildtforvaltningen. Han efterspurgte også fagligheden i DJ’s tilgang til arbejdet. Han mente også, at det i virkelighedens verden vil være svært at forvalte over skel. Han forudså også problemer med samforvaltning mellem statsskoven og private jægere uden om, lige som han mente, at godserne heller ikke er tilbøjelige til at ville samforvalte med naboerne.

Hertil svarede Claus Lind Christensen, at dialogen med land- og skovbruget i Vildtforvaltningsrådet er god, og at den foregår på faglig basis, men at der er uenighed i rådet om, hvordan fremtidens forvaltning skal tilrettelægges. Formanden var enig i, at hverken godser eller Naturstyrelsen ikke skal lukke sig om sig selv i hjortevildtforvaltningen.

Flemming Torp fra Friluftsrådets bestyrelse takkede for invitationen og for en god beretning. Han slog fast, at Friluftsrådet ikke har deponeret sit mandat på jagt- og vildtforvaltningsområdet til DN.

Han slog også fast, at arealkravet i kronvildtforvaltningen ikke er et ultimativt krav. Dog skal der tænkes langsigtet, så målene med kronvildtforvaltningen bliver nået.

Lars Jensen, kreds 2, opfordrede hovedbestyrelsen til ved hjælpe af faglige argumenter at sætte retningen for kronvildtforvaltningen, således at jagten fortsat kan være bredt accepteret i befolkningen.

Jacob Boni, hjortevildtgruppeformand, mente ikke, at det kunne være så svært. Hvis man ønsker ældre hjorte i bestanden, så lad være med at skyde dem. Ønsker man, at der skal skydes flere hundyr og kalve, så forlæng jagttiden. Han spurgte også til råvildtet, da han havde hørt tale om, at der skulle laves forvaltningsplan for denne art i 2021. Dette afkræftede Claus Lind Christensen øjeblikkeligt.

Hans Skovgaard, hjortevildtgruppeformand, påpegede, at i Midtjylland er man meget tæt på at nå de opstillede mål med hjortevildtforvaltningen. Det er bl.a. sket via store trykjagter med fokus på produktionsapparatet. Han så gerne, at man fortsætter ad frivillighedens vej.

Formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, kommenterede også på kronvildtforvaltningen. - Frivilligheden har spillet fallit, men det betyder ikke, at Vildtforvaltningsrådet skal træffe en hovsaløsning. Vi fortsætter dialogen i rådet. Omvendt skal jægerne tage ansvar for forvaltningen ud fra en faglig funderet løsning, så de fastsatte mål kan opfyldes inden for en overskuelig tid, sagde han.

Kim Madsen, Varde, spurgte til jægerforbundets indsats for at bevare gravjagten til mårhundebekæmpelsen. Hertil svarede Claus Lind Christensen, at jagthundeudvalget arbejder med en model, der netop skal sikre gravjagten i fremtiden.

Peter Vilstrup, Køge, var utilfreds med, at der ingen information kommer ud om den igangværende strukturproces. Hertil sagde Claus Lind Christensen, at man netop er på vej ind i en demokratisk proces i efteråret, hvor dette skal drøftes grundigt, inden der kan fremlægges et konkret bud på en strukturændring. 

Prisuddeling

Den interne jægerpris blev tildelt Kronjyllands Jagtforening, fordi de har taget initiativ til at rydde op på deres skydebane ved hjælp af en slamsuger.

Den eksterne jægerpris blev tildelt jagtskribent og -debattør Jens Ulrik Høgh for hans utrættelige og prisværdige indsats for at bevare jagten både nationalt og internationalt.

Sekretær i Kronjyllands Jagtforening Anders Christensen (tv) modtager den interne Jægerpris. Formand Claus Lind Christensen overrækker.

Sekretær i Kronjyllands Jagtforening Anders Christensen (tv) modtager den interne Jægerpris. Formand Claus Lind Christensen overrækker.

Jens Ulrik Høgh (tv) kvitterer for den eksterne Jægerpris, overrakt af formand Claus Lind Christensen.

Jens Ulrik Høgh (tv) kvitterer for den eksterne Jægerpris, overrakt af formand Claus Lind Christensen.

Gæstetaler 

Som gæstetaler havde jægerforbundet inviteret den internationale jagtskribent og -debattør Jens Ulrik Høgh, der gav forsamlingen en peptalk i, hvordan jægerne ud fra simple principper seriøst kan bidrage til at bevare jagten både nationalt og internationalt. Du kan læse meget mere om Jens Ulrik Høghs indlæg i næste uge på jægerforbundets hjemmeside.

Hædersbevisning

Danmarks Jægerforbund tildelte tidligere HB-medlem Jens Hangaard guldnålen for hans mangeårige virke i Danmarks Jægerforbund. Læs mere om dette på jægerforbundets hjemmeside.

For en god ordens skyld skal det også nævnes, at Årsrapporten 2018 blev godkendt.

Klokken 16.00 var mødet slut, efter at midsommervisen ”Vi elsker vort land" var afsunget.

Jens Hangaard Nielsen (tv) modtager guldnålen, her overrakt af formand Claus Lind Christensen.

Jens Hangaard Nielsen (tv) modtager guldnålen, her overrakt af formand Claus Lind Christensen.