OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 20. maj 2018

Vibelavning - potentiel
kyllingebiotop?

For nogle er vildtpleje lig med indkøb af dyre frø og bøvl med at finde både tiden og de rette maskiner til at anlægge de nødvendige tiltag. I nogle tilfælde kommer vildtplejen dog snigende ind af bagdøren, når man mindst venter det…

Tekst: Jens Ljungmann Pedersen
Foto: Jens Ljungmann Pedersen

I de næste nyhedsbreve skal vi følge naturens udvikling i denne vibelavning, som er opstået, som følge af den våde vinter og problemer med dræningen. Landmanden er naturligvis ærgerlig over at afgrøden er slået fejl, men de næste måneder vil vise om det nu også var så ærgerligt endda, hvis landmanden altså tager sine jæger- og naturbriller på.

Mange landmænd ville som følge af god landbrugsmæssig uddannelse tilså de ca. 1500 m2 med vårbyg. Dette vil imidlertid næppe kunne betale sig, da omkostningerne til etablering og renholdelse vil overstige indtjeningen for et så lille areal.

Selvom arealet i sig selv for nuværende ser både goldt og indholdsløst ud, er mange almindelige 1-årige urter på vej frem af jorden. Hvidmelet gåsefod, hyrdetaske, lugtløs kamille, fersken pileurt mfl. Disse almindelige planter samt lysåbne forhold vil forhåbentlig give en masse insekter til gavn for blandt andet agerhønens kyllinger.

Fakta om landbrugsstøtte:
Selvom arealet er større end de tilladte 100m2 udyrket areal kan der opnås støtte på arealet. Arealet betragtes nemlig ikke som udyrket da arealet blev tilsået med succes i efteråret 2017.