Vibelavning - potentiel kyllingebiotop ? del 2

For nogle er vildtpleje lig med indkøb af dyre frø og bøvl med at finde både tiden og de rette maskiner til at anlægge de nødvendige tiltag. I nogle tilfælde kommer vildtplejen dog snigende ind af bagdøren, når man mindst venter det…

Skrevet af: Jens Ljungmann Pedersen, 20. juni 2018
Foto af: Jens Ljungmann Pedersen og Thomas Iversen

Nu må vi forvente at agerhønen ligger fast på æggene og ruger. Når æggene omkring Sankt hans klækker skal hun finde et område hvor der er masser af insekter. Her kommer vibelavningen måske i spil. På nuværende tidspunkt begrænser de blomstrende urter sig til hyrdetaske og gul sennep, samt enkelte andre, men flere er på vej og med held kan de tiltrække insekter fra Sankt hans og frem. Tørken betyder imidlertid at det der var en våd plet i marken nu er præcis ligeså tør som resten af landskabet. Hvorvidt det vil få betydning for insektudbuddet vil tiden vise.

I lavningen observeres for tiden fasan, lærke, vipstjert, gravand og rådyr. Der opsættes inden længe et vildtkamera som forhåbentlig kan afsløre mere om livet i lavningen. Måske kan du i næste nyhedsbrev læse om agerhønsekyllinger på rov?

Den åbne struktur skulle gerne tillade at agerhønsekyllingerne kan navigere rundt i mellem planterne i jagten efter insekter. Som det ses har landmanden ukrudtsbehandlet den del der er nærmest marken – lidt ærgerligt – men pyt, der er stadig planter på den centrale del. Nu må rådgivningen lyde at evt. bekæmpelse at skadedyr kun sker på den høstbare afgrøde.