OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. november 2018

”Jeg vil gerne se agerhønsene på markerne igen” Sådan starter mange samtalen når de går med i et markvildtlav

I seneste udgave af Jæger samt i Landbrugsavisen har jeg kritiseret Landbrugserhvervet for ikke at gøre nok for at vende tilbagegangen for de arter der knytter sig til landbrugslandet. Her taler vi ikke om råvildt, kronvildt eller gæs. Nej vi taler om arter som agerhøne, vibe, sanglærke og gulspurv som alle lever i det åbne landbrugsland og er dybt afhængige af et varieret landbrugsland med mange insekter og frøføde.

Tekst: Claus Lind Christensen
Foto: Jakob Bergmann Nielsen

Jeg er om nogen klar over at nogle landmænd på deres ejendomme gør rigtigt meget, og at flere udtrykker velvilje til at gøre en indsats men ofte holder frygt og usikkerhed for at miste landbrugsstøtte dem tilbage. Det er her jeg mener, at Landbrug & Fødevarer har svigtet. Man har svigtet de landmænd, som gerne vil udvise ansvarlighed og bevare de arter, der i en ikke så fjern fortid var særdeles talrige i landbrugslandet, landmænd som er usikre på de muligheder de rent faktisk har. Man har også svigtet ved ikke at gribe muligheden for, at vise at Dansk landbrug kan drives effektivt og rentabelt uden tab af biodiversitet. Hvilket vil være den stærkeste gode fortælling erhvervet kunne fortælle.

Derfor er det mit håb at den kritik jeg har udtalt overfor landbruget som erhverv, kan få erhvervets øjne op for, at der faktisk er gode muligheder for at vi sammen kan vende den kedelige udvikling for landbrugslandets arter, men også skabe et mere robust og fremtidssikret landbrugserhverv. Det skal vi gøre ved sammen at skabe nye og bedre muligheder for både produktion og naturindhold i bl.a. den nye CAP reform. Ligesom vi sammen skal understøtte vidensdeling, uddannelse og rådgivning således ingen landmand føler usikkerhed eller frygt når han vil fremme et rigere naturindhold på bedriften.

De mange landmænd der deltager i et markvildtlav har allerede stemplet ind i kampen for at bevare Landbrugslandets arter. Man har vist vilje til at engagere sig og samarbejde med sine naboer, og der er mange som har udført en stor del af de tiltag, der er foreslået på Vildt- og Naturkonsulenternes rådgivningsbesøg. Det er jo netop dem der omsætter den gode vilje til handling, som skaber en forandring. Andre er lidt mere tilbageholdne, og skal lige se det hele lidt an, men lidt efter lidt kommer de fleste også i gang.

Som deltagere i et markvildtlav er i vigtige foregangsmænd, der viser, at i er klar til at sætte handling bag jeres ønske om at se agerhønsene på markerne igen. Det er jeg meget stolt af.