Pas på rålammene!

I den første tid gemmer råerne deres lam, når de forlader dem. En strategi som er udviklet til at beskytte lammene mod prædatorer, men ikke imod landbrugets maskiner.

Skrevet af: Lene Midtgaard, 05. maj 2017

I maj måned har foråret endelig bidt sig fast, og med forårets komme, kommer også vildtets unger. Det er nemlig i løbet af maj måned, at agerhønen begynder at finde et velegnet sted at etablere en rede, og begynder æglægningen. Vibeunger klækkes og forlader reden og de tykmavede råer begynder at sætte deres lam. Det er normalt, at der sættes lam fra primo maj til ultimo juni, men de fleste sættes i starten af juni måned.

Når råerne udvælger sig det sted, hvor de ønsker at sætte deres lam, vælger de et uforstyrret sted med god dækning i form af høj vegetation. Desværre er dette gemmested til de nyfødte lam, nogle gange et areal hvor der tages slæt. Det vurderes at op til 20.000 rålam hvert år enten påkøres, lemlæstes eller dræbes i forbindelse med især slæt af græs, hø og grønkorn.

Risikoen for at rålammene kommer i kontakt med landbrugets maskiner, er størst i den periode hvor rålammene endnu er så små, at de ikke er begyndt at følges med råen. I den første tid gemmer råerne lammene i den høje vegetation, når de forlader dem for selv at søge føde. Lammene vil blive liggende og gemme sig til deres mor atter kommer tilbage. De små lam udsender næsten ingen fært og derfor er denne strategi en god beskyttelse imod prædatorer som eksempelvis ræv - men meget uheldig når det drejer sig om landbrugets store maskiner.

Hvad kan jeg gøre?

Råen er den eneste som kan få lammene til frivilligt at fjerne sig fra deres skjulesteder. Opsætning af 2 meter høje stokke med enten en flamingokasse, stykker af stof eller pose fastsurret, vil ofte gøre råerne usikre og de vil fjerne lammene for at finde et bedre gemmested. Stokkene må ikke opsættes så længe før slættet tages, at råerne vænner sig til dem, det mest optimale er at vente til 1 til 2 dage før, dog senest dagen før.

Det anbefales at der opsættes en stok pr. ha., og hvis arealet støder op til en skov, at der også opsættes stokke ca. 30 meter fra skovbrynet. Hvis de marker der skal tages slæt på er meget store, kan man opsætte stokkene i yderkanten af marken.

Du kan læse mere om dette emne, i en artikel af Carsten Riis Olesen i juni/juli udgaven af Jæger. Danmarks Jægerforbund udgiver snart en rapport om høstdrab, som vil kunne findes på hjemmesiden.