OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 17. marts 2017

Ny folder om natur- og vildtpleje på landbrugsarealer

Vi oplever at landmændene rigtig gerne vil gøre noget for naturen, men ofte fanges virkelysten i myter og usikkerhed om, hvad man må og ikke må. Derfor har Danmarks Jægerforbund taget initiativ til i samarbejde med SEGES, at udarbejde en folder om natur- og vildtpleje på landbrugsarealer.

Tekst: Niels Søndergaard og Thomas Iversen, Danmarks Jægerforbund

Folderen formidler konkrete forslag til hvordan man kan forbedre levestederne i landbrugslandet til gavn for vildtet, naturen, og biodiversiteten.

Den er sendt ud til medlemmer af Danmarks Jægerforbund med Jæger og så udkommer den i disse dage, som et indstik til Landsbrugsavisen. Folderen tilgår også landbrugsskolerne, så vi kan få sat natur- og vildtpleje i fokus på landbrugets uddannelser.

Du kan også læse den i bunden af artiklen.

Folderen er finansieret via midler fra Promilleafgiftsfonden til et natur- og vildtplejeprojekt på landbrugsarealer. Udover folderen skal vi som et led i projektet gennemføre markvandringer fordelt jævnt over hele landet i markvildtlav og andre relevante områder. Fokus er på natur- og vildtpleje på landbrugsarealer.

Endelig skal vi gennemføre en behovsanalyse af undervisning på landbrugsskoler i natur- og vildtpleje med henblik på at styrke undervisningen inden for dette felt - og gerne udvide det med varige samarbejder med landbrugsskoler omkring naturen og vildtet i landbruget. Vore markvildtrådgiver underviser allerede på flere landbrugsskoler, og det vil vi gerne have udbygget yderligere.

Behovet er er der

Mere end 60% af Danmarks landareal består af landbrugsarealer, mens skove, småbiotoper og naturarealer udgør under en tredjedel af arealanvendelsen. For mange jægere er markerne ofte forbundet med vildttomme ørkener og lange haretramp uden udbytte og der bliver derfor sjældent drevet decideret markjagt, som tidligere var en af de mest udbredte jagtformer i Danmark. Jagten i efterårsmånederne foregår efterhånden udelukkende i eller i forbindelse med skove og naturarealer, hvor der som regel er mere vildt at komme efter.

Det er dog vigtigt at huske, at meget af det vildt, vi skyder i efteråret, bliver produceret på markerne i sommermånederne. Med relativt simple tiltag kan der forbedres livsbetingelser for vildtet i yngleperioden - så kommer der mere vildt på dit terræn til den kommende jagtsæson.

Med andre ord, så er der et stort potentielle for mere jagt på landbrugsarealer med den rette natur- og vildtpleje. 

Hvad med landbrugsstøtten?

Der findes vide muligheder for natur- og vildtpleje på landbrugsarealer, der ikke påvirker landbrugsstøtten negativt. Det er for eksempel muligt, at etablere vildt- og bivenlige tiltag i form af vildtstriber, barjordsstriber, insektvolde og lærkepletter på op til 10% af den enkelte mark, uden at det skal indtegnes på markkortet.

Derudover er det en oplagt mulighed, at sammentænke landbrugsdrift og natur- og vildtpleje, så de krav, der stilles til landbrugerne om etablering af 5% miljøfokusområder, kan anvendes til at skabe bedre jagt. Det kan for eksempel ske ved at benytte slåningsbrak og blomsterbrak til at arrondere skæve hjørner og områder med ringe udbytte.

Markerne opdeles de fleste steder af levende hegn, jordvolde og stendiger, som er vigtige levesteder for en lang række arter tilknyttet landbrugslandet. Dette gælder ikke mindst insekter som er livsnødvendige fødeemner for mange fuglearter, herunder fasan- og agerhønekyllinger. Samtidigt giver de dækning og skaber variation i de monotone dyrkningsflader. Det er derfor vigtigt at bevare og pleje disse elementer på den rigtige måde så de skaber de bedst mulige livsbetingelser for markens vildt. 

Læs Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017