OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

"Morten" sulter i sommerperioden

Hjælp harerne ved at sørge for at de ikke mangler føde i gennem hele sommerhalvåret.

Skrevet af: Anders Rishøj Jensen, 05. maj 2017

Siden starten af 1960’erne har bestanden af harer været stærkt faldende i Danmark. En tilsvarende tendens har man kunne observere i hele Vesteuropa. Årsagen til denne tilbagegang i bestanden giver forskning inden for området ikke et entydigt svar på. Faktorer som sygdom, vejr, trafik og prædation menes at have en indflydelse på bestandens størrelse. Udviklingen af landbrugets driftsformer og arealanvendelse i form af bl.a. større marker, brug af effektive pesticider og afgrødevalget, anses dog som den væsentligste årsag til harebestandens tilbagegang.

Mangler vårafgrøder

Landbrugets udvikling har betydet, at levevilkårene for haren er blevet ændret markant. I 1950’erne kunne haren finde rigeligt med føde i afgrøderne om foråret og sommeren, hvilket gjorde at flere harekillinger havde gode muligheder for at overleve. I dag har harekillingerne ringe muligheder for at finde føde om foråret og sommeren pga. den store andel af vinterafgrøder i agerlandet. Vinterafgrøderne giver rigeligt føde til haren hen over vinteren, men fra midten af maj er vinterafgrøderne ikke mere interessant for haren, da haren foretrækker friske, let omsættelige og unge plantedele med et stort næringsindhold. Vinterafgrøderne bliver for tætte, høje og næsten uden ukrudt, og derfor kan de ikke mere fungere som fødeemne for haren. I områder hvor der findes græsmarker eller naturarealer med kort fremspirende græs, kløver og mælkebøtte vil haren i sommerperioden kunne finde sin føde på disse arealer.

Skab mere føde til harerne

Har man ikke mulighed for at dyrke flere vårafgrøder på markerne, eller vil man gerne tilgodese vildtet i højere grad, kan man med fordel sørge for at der findes græsarealer med masser af kort frisk opvækst i området.

I Grynderup Sø markvildtlav og Sydvest Mors markvildtlav har flere landmænd på baggrund af relevante tilskudsordninger fået tilskud til etablering af nye kreaturhegn bl.a. i Natura 2000 områder. Udover at afgræsningen i disse områder plejer naturen bredt set, tilgodeses også haren, da der på de afgræssede områder findes føde til haren.

Er afgræsning i området, af den ene eller anden årsag, ikke en mulighed, kan man i stedet sørge for at der bliver etableret kortslåede spor, som gennem hele vækstsæsonen bliver slået ca. hver 3.-4. uge. Findes der ikke græsser og/eller kløver, der hvor man ønsker at etablere sporene er man nødt til at så det.    

Tilsvarende praktiserer flere markvildtlav at slå midterrabatterne på markveje. Det er her vigtigt at understrege, at det kun er midterrabatten som bør slås, da siderabatterne bør fungere som skjul for vildtet. Ved at etablerer kortslåede spor og slå midterrabatterne på markvejene vil der etableres føde til haren, men de slåede arealer tilgodeser også f.eks. råvildt, hønsefugle, mindre gnavere og småfugle, som lever i agerlandet.