Mårhunde i de jyske markvildtlav?

Får man alligevel mistanke om at der findes mårhund på terrænet er den sikreste metode til verificering at oprette en foderplads og overvåge denne med et vildtkamera. Mårhunden er generalist og ikke nogen kostforagter, så mange forskellige slags foder kan virke, eksempelvis: ost, hundepiller, slagteaffald, fiskeskind, makrel i tomat. Som tommelfingerregel er foder indeholdende meget protein godt i foråret, og kulhydratholdigt foder godt i efteråret og vinteren.

Når foderpladsen anlægges er det værd at have med i overvejelserne at det skal være muligt at skyde mårhunden, når den kommer stabilt på pladsen. Tænk over vind, dækning, lysforhold o.lign. Du skal regne med at sidde 50-80 meter fra pladsen, da mårhunden er ret opmærksom og forsigtig og ikke kommer frem hvis den fornemmer at noget er forkert.

Et vildtkamera gør det muligt at kortlægge tidspunktet mårhunden er på pladsen, og kan give nyttig information om hvorfra mårhunden kommer frem til pladsen.

Her i oktober høstes majsen og det kan give mulighed for at skyde mårhunde på stubmarken, enten samme aften som der er høstet eller sågar mens der stadig høstes.

Mårhunden er invasiv og er på EU’s såkaldt dødsliste over dyr som er uønskede i den europæiske natur. Den må reguleres hele året, men har samtidig en jagttid fra 1. september til 31. januar. At den har en jagttid skyldes at man ønsker at jægere under 18 år kan nedlægge mårhunde under eksempelvis en fællesjagt.

Mårhund må skydes på en foderplads i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Der må bruges kunstigt lys, enten monteret på foderpladsen eller i form af lygte monteret på riflen.

Er du heldig at nedlægge en mårhund vil vi gerne have oplysning om dette, du kan henvende dig til den nærmeste mårhundereguleringsjæger, som du finder her: http://www.jaegerforbundet.dk/vildt/projekter/marhundeprojektet/find-marhundereguleringsjaeger/