Vibelavninger er små oaser

På en mark, et sted i det sydøstdanske, er der en lavning hvor der af og til står vand. I år så meget, at den udsåede afgrøde er mislykkedes. Irriterende, vil nogle mene, andre vil mene at det ser sjusket ud, mens andre måske vil opdage at selv om landmanden ikke får det store udbytte af arealet, så er der andre der gør.

I den omtalte lavning, indvandrede ukrudtet i takt med at vandet trak sig tilbage fra lavningen og siden har den myldret af liv. I lavningen har tre par viber opfostret hver deres kuld kyllinger, ligesom både lærker og harer ofte har benyttet sig af området. Hvis man havde haft agerhøns på ejendommen, ville disse, her kunne have haft et godt udgangspunkt for kunne opfostre et kuld kyllinger.

Et areal som det der beskrives her kaldes også for en vibelavning, og er kendetegnet ved at være et fugtigt areal, hvor der ofte står vand om foråret. På grund af tilstedeværelsen af vand, vil vegetationen som indvandrer være spredt og åben. Efterhånden som vandt forsvinder vil jorden udtørre, hvilket også vil medvirke til en spredt og løs vegetation.

Vibelavningerne er værdifulde ude i landbrugslandet, da arealer som tidvis oversvømmes for flere dyrearter er en mangelvare, og både insekter, padder, lærker, agerhøns og viber nyder godt af dem.

Hvis man ønsker målrettet at anlægge en vibelavning, skal man være opmærksom på, at den ikke må have et areal over 100 m², og at man skal fratrække arealets gødningskvote i det samlede gødningsregnskab. Hvis der er mulighed for det, vil det være oplagt, at kombinere vibelavningen med andre tiltag som eksempelvis en vildtstribe.

Vær opmærksom på lovgivningen

Det er en generel støttebetingelse, at landbrugsarealer, der søges støtte for, kan dyrkes mellem 15. maj og 15. september under normale vejrforhold. Hvis en mark er så våd, at den reelt ikke kan dyrkes er den ikke støtteberettiget.