Markvildtsprojektet promoveret på Plantekongres 2016
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Videncentret for landbrug, SEGES har traditionen tro gennemført den årlige plantekongres for landmænd, konsulenter og forskere.
Et af temaerne på plantekongressen var natur og her fik Jægerforbundets markvildtprojekt mulighed for at vise en ny måde at skabe natur i landbrugslandet. Nemlig ved at skabe frivillige markvildtslav på tværs af naboskel. Markvildtsprojektet skaber mere natur i landbrugslandet og udvider det økologiske rum, så der kan skabes grundlag for biodiversitet.
Behov for markvildtlav
Det åbne land med dets dyrkede marker udgør hele 62 % af Danmarks samlede landareal og er foruden at være et produktionsområde for fødevarer også levested for en række dyre- og plantearter. Det åbne land er således en vigtig del af den danske natur og har stor betydning for naturen og biodiversiteten i Danmark.
Den stadig mere intensive udnyttelse af jorden skærper opmærksomheden på forvaltning af vildtet i det åbne land. Det står klart, at der er behov for beskyttelse og pleje af en række vildtarter, såsom agerhøne og hare.
Interessen er motiveret af jægerne
Der findes mange gode argumenter for at gennemføre natur- og vildtpleje. Et af de vigtigste er, at velovervejet og aktiv indgriben i forhold til natur og vildt vil øge naturindholdet og det økologisk rum, så der skabes grundlag for øget biodiversitet. En stor del af den naturpleje, som private jordejere foretager, er motiveret af jagtinteresser.
Indsatsen kan kvalificeres, så aktiviteterne bliver endnu mere bæredygtige i forhold til især den miljømæssige del, for biodiversiteten og for landmandens økonomi. Det medvirker markvildtsprojektet til.
Den nuværende forvaltning af markens vildt bekymrer Danmarks Jægerforbund, som ønsker det vildtrige åbne land tilbage med sunde bestande af f.eks. harer, viber, lærker og agerhøns. Og startes der med at sikre gode livsbetingelser for agerhønen, vil de andre arter som nævnt også trives, og den biologiske mangfoldighed øges til gavn for samfundet, landmanden og jægerne.
Målet er naturlig fødekæde
Målet med markvildtsprojektet er overordnet at genskabe muligheden for naturlige fødekæder. Vi skal gerne udbygge det "økologiske rum" med mulighed for biodiversitet. Vores fokus er på at sikre at den natur- og vildtpleje, der udføres for at forbedre livsbetingelser for vildtet, sker på et velfunderet fagligt grundlag, hvor naturindholdet i landskabet bredt set forbedres.
De frivillige er afgørende
Grundstenen i markvildtsprojektet er de frivillige, og indsatsen for naturen og markvildtet i landbrugslandet er dybt afhængig af de mange frivillige i lavene. Uden deres indsats ville det ikke være muligt at gennemføre markvildtsprojektet. Derfor skal lyde en stor tak til alle lavdeltagere i projektet.
Udmøntning af Naturstyrelsens forvaltningsplaner
Markvildtprojektet er et led i udmøntningen af Naturstyrelsens forvaltningsplaner for hare og agerhøns, og det giver samtidig et tiltrængt løft til naturindholdet i det åbne land.
De nuværende erfaringer viser, at det koster ca. 4% af den samlede grundbetalingsstøtte pr. ha til landbruget at gennemføre den nødvendige rådgivning pr. ha. i et markvildtslav. Det vil sige, at det koster ca. kr. 75 pr. ha. at danne og efterfølgende sikre driften af et markvildtslav. Rådgivning koster ikke noget for deltagerne i markvildtslavet, da projektet finansieres af Naturstyrelsen (jagttegnsmidlerne), 15. Juni Fonden og Danmarks Jægerforbund
Yderligere informationer om markvildtprojektet kan findes på www.markvildt.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig projektets nyhedsbrev, der udsendes 11 gange årligt.
