OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 05. december 2016

Er du interesseret i at danne et markvildtlav?

Danmarks Jægerforbunds Markvildtprojekt omfatter i skrivende stund 58 markvildtlav, men vi vil gerne have endnu flere. Så har du lyst til at starte et markvildtlav, så er der plads til flere.

Skrevet af: Lene Midtgaard

Markvildtlavene bidrager med vigtig information om de lokale vildtbestande, som i sidste ende bidrager til fastholdelse af jagttiderne på agerhøns og harer. Derudover arbejder markvildtlavene på at forbedre levevilkårene for harer og agerhøns, i form af vildtplejetiltag som skal medvirke til at forbedre eksisterende levesteder og skabe nye hvor de mangler.

Markvildtlavene arbejder efter 5 principper: Frivillighed,  Fokus på natur og levesteder – ingen udsætning, Vildtet skal tælles, Gratis rådgivning og Samarbejde og synergi

”Hvorfor al den fokus på harer og agerhøns, de har det da meget godt”? Status er, at vores markvildt skal lede længere og længere efter gode levesteder. Tilbagegangen kan også ses på vildtudbyttestatistikken! Hvor der i 1950’erne blev nedlagt over 400.000 agerhøns og harer nedlægges der blot ca. 30.000 agerhøns og ca. 50.000 harer. Naturstyrelsen har derfor skrevet forvaltningsplaner for begge arter, som Danmarks Jægerforbund arbejder på at realisere.

Strukturudviklingen i landbruget, har medført at landskabet har ændret sig meget gennem de sidste 50 - 60 år: markerne er blevet større, markveje og markskel færre og mange småbiotoper ligger som små øer, uden nogen sammenhæng.

Markvildtlavene arbejder ikke på at få gjort markerne mindre, eller at få bremset udviklingen i landbruget, men arbejdet tager udgangspunkt i, at identificere de terrænelementer som er i landbrugslandet, eksempelvis gamle markskel, stendiger og isolerede småbiotoper, og derefter placere tiltag, de steder de gør mest gavn. Det kunne eksempelvis være at placere en vildstribe med nektarproducerende planter langs med et markskel. På den måde vil man have opnået to ting. Punkt 1: der bliver lagt en buffer på markskellet, så risikoen for sprøjteskader og gødningspåvirkning formindskes. Punkt 2: En potentiel redebiotop for en agerhøne, forsynes med et sted hvor agerhønsene kan finde livsvigtig insektføde til deres kyllinger.

Hvis man skulle have fået lyst til at være med i et markvildtlav eller har behov for flere informationer, så findes der kontaktoplysninger på de lokale markvildtrådgivere på www.markvildt.dk