Trafikdræbt dyr fra Karup var en guldsjakal

Et dyr, der blev trafikdræbt denne sommer i Karup-området, har vist sig at være en guldsjakal. Om den er tilløber, undsluppet fra et dyrehold eller bevidst udsat i den danske natur er bare nogle af mange spørgsmål, som rejser sig omkring Danmarks først registrerede individ af arten. Danmarks Jægerforbund afventer yderligere viden.

På de danske veje bliver der året igennem dræbt mange fugle og dyr.  De fleste bilister suser sikkert forbi uden at ænse kadaverne, som enten opædes af rovfugle eller rovdyr eller nedbrydes af biller og insekter med smag for den slags lettilgængelig føde.

Da Jan Falbe Hansen i sommeren 2015 opdagede et trafikdræbt dyr på vejen mellem Karup og Frederiks, vendte han bilen, for dyret var i forbifarten ikke til at identificere. Ej heller familiemedlemmer med naturforstand eller dyrlæge Peder Didriksen kunne fastslå arten. Sidstnævnte undersøgte dyret grundigt og kunne fastslå, at det drejede sig om et voksent handyr uden testikler, som ikke var chippet. Havde det sidste været tilfældet, kunne dyrets herkomst forholdsvis nemt være udredt.

Hele ovenstående historie stod at læse i daværende lokalredaktør Max Steinars september-nyheder i Jæger under kreds 2.

Vævsprøver

Det uidentificerede døde objekt blev efterfølgende puttet i en fryser hos Naturstyrelsen, Midtjylland.

Forinden havde populationsgenetiker Liselotte Wesley Andersen udtaget vævsprøver fra dyrets forben, som der nu foreligger et endegyldigt resultat på.

Og stor var overraskelsen.

Hvor de implicerede parter, der havde set dyret, var kommet med det tøvende gæt, at det drejede sig om en prærieulv, kunne Liselotte Wesley Andersen nu ud fra DNA-undersøgelsen fastslå, at det drejede sig om en guldsjakal; et dyr, der så vidt vides, aldrig tidligere har sat sine poter i den danske natur.

Langt til egentlige bestande

Liselotte Wesley Andersen fortæller:

– Det store spørgsmål er naturligvis, hvor rovdyret kommer fra. Ulig ulvene, som helt naturligt er indvandret fra Tyskland, hvor der er en stigende population og som især for handyrenes vedkommende vandrer over store afstande, findes der ikke guldsjakaler i vores nabolande - og dog…

Nærmer sig Danmark

- Sjakaler tilhører gruppen af mellemstore rovdyr i hundefamilien. Der findes i verden tre sjakalarter: stribet sjakal, som findes i det centrale Afrika, skaberaksjakalen (som er den art, mange danske jægere har mødt i det sydlige Afrika og måske endda har været på natjagt efter), og så guldsjakalen (Canis aureus), som er den største af sjakalerne, og hvis naturlige udbredelse udgøres af et enormt bælte løbende fra Myanmar i øst og helt over til det nordlige Italien, forklarer DNA-eksperten, og fortsætter:

Det er sidstnævnte art, der er fundet i Danmark.  I alle de baltiske lande har der været observationer af guldsjakal. Ligeledes i Østrig, Schweiz og selv i delstaten Brandenburg i det nordlige Tyskland er den registreret.

Slægtsskab med polsk guldsjakal

Seneste fund (13. april 2015) af en trafikdræbt guldsjakal er gjort i det vestlige Polen, tæt på grænsen til Tyskland.

Liselotte Wesley Andersen har undersøgt sagen, og det interessante i den forbindelse er, at den polske ulv genetisk er meget lig den guldsjakal som blev fundet i Danmark. Og hvad kan man så uddrage af den kendsgerning?

Kastreret eller ej?

– Det store spørgsmål er naturligvis, om vi kan få svar på om guldsjakalen er kommet hertil på egne ben, eller den kommer fra en dyrehave eller et privat (ukendt) dyrehold og er undsluppet, påkørt og dræbt.  Det forhold, at dyret var uden testikler, skal naturligvis undersøges nærmere. Vi skal med andre ord have undersøgt, om guldsjakalen er født uden testikler, eller den er blevet kastreret. Er det sidste tilfældet, drejer det sig næppe om en rejselysten guldsjakal, der har vandret hundredevis af kilometer op igennem Europa og er endt i Danmark, understreger populationsgenetikeren fra Bioscience, Aarhus Universitet.

Dyrepasser Janni Poulsen fra Jyllands Park Zoo oplyser, at ingen danske zoologiske haver eller dyreparker har sjakaler.

Yderligere undersøgelser skal foretages

For at komme sandheden om det eksotiske dyr nærmere har Liselotte Wesley Andersen, der selv straks efter fundet af guldsjakalen udtog vævsprøver fra det døde dyrs forben, anmodet Naturstyrelsen om at få udleveret det nedfrosne dyr for nærmere morfologiske undersøgelser, som skal gennemføres af kollegaen Morten Elmeros.

Vildtkonsulent Steen Fjederholt, Naturstyrelsen Midtjylland, oplyser, at der er truffet aftale med Aarhus Universitet og Veterinærinstituttet om videre morfologiske og parasitologiske undersøgelser.

Kan forveksles med ulv og ræv

Selvom danske jægere og andre naturbrugere næppe skal regne med, at der er de store chancer for at få guldsjakalen at se i den danske natur, så er der her et par feltkendetegn, man kan skrive sig bag øret.

Guldsjakalen kan måske forveksles med ulven, som den har mest farvelighed med, men guldsjakalen er betydeligt mindre, og de fleste vil nok nærmere forveksle den med en ræv. Ræven er imidlertid mere lavbenet og ”langstrakt”, hvilket skyldes, at dens hale er betydelig længere end guldsjakalens.

Sagen følges tæt

Sagen vil blive yderligere belyst, så snart forskernes resultater foreligger. Det gælder både europæiske forskeres generelle indsamlede viden om guldsjakalen mulige kolonisering af og påvirkning af den oprindelige fauna i vores nabolande, men selvfølgelig også det konkrete, danske fund.

Danmarks Jægerforbund afventer naturligvis også yderligere oplysninger om fundet.