Kras kritik af politiets våbenregister
Ombudsmanden lægger ikke fingrene imellem. Kritikken af forløbet med politiets våbenregister er sønderlemmende. Systemet blev sat for sent i gang, det fungerede ikke og har skabt urimeligt lange sagsbehandlingstider for våbenbrugerne og -branchen.
Vi har ventet på Ombudsmandens udtalelse om forløbet med politiets våbenregister, men nu ligger den der sort på hvidt, og konklusionerne er ikke til at tage fejl af. Processen er et skrækeksempel på, hvordan det kan gå, når store it-projekter ikke er planlagt ned i detaljen. Med andre ord bakker udtalelsen fra Ombudsmanden op om den massive kritik, som våbenregistret fik og stadig får fra jægerside, og som førte til jægerforbundets henvendelse til Ombudsmanden sidste år i april.
Tre kritisable forhold
Af Ombudsmandens aktuelle udtalelse fremgår det, at der især er tre kritisable forhold:
- ”… det er kritisabelt, at fristen for implementering af våbendirektiv III blev overskredet med mere end to år.”
- ”… det er kritisabelt, at det nye våbenregister blev sat i drift, uden at myndighederne havde sikret, at systemet kunne understøtte sagsbehandlingen og fungerede korrekt.”
- ”Endelig er det efter min opfattelse meget beklageligt, at forholdene i forbindelse med idriftsættelsen af det nye våbenregister har ført til urimeligt lange sagsbehandlingstider for de berørte borgere og erhvervsdrivende.”
- Som repræsentant for jægerforbundets medlemmer hæfter jeg mig særligt ved de to sidste punkter, der underbygger vores hidtidige opfattelse af, at myndighederne - for at undgå repressalier fra EU i form af en traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen - kastede både jægere, sportsskytter, ja, hele våbenbranchen under bussen, vel vidende at våbenregistret ikke fungerede efter hensigten, konstaterer formanden for jægerforbundets våbenudvalg, Marie-Louise Achton-Lyng, og uddyber:
- Systemet blev sat over borgerne, og det har Ombudsmanden nu udtalt sin klare kritik af. Det håber jeg, at myndighederne tager til sig og agerer efter i fremtiden. Hvis ikke, kan vi hurtigt finde Ombudsmandens kritiske udtalelse frem.
Jægerforbundets aktindsigt i korrespondancen mellem leverandøren Netcompany og Rigspolitiet har bidraget til at afdække den rygende pistol, hvilket fremgår af Ombudsmandens udtalelse side 9, hvor det fastslås, at parterne vidste, at systemet ikke ville fungere ved idriftsættelse.
- Læs også: DJ søger aktindsigt i it-skandale
Sæt mål for sagsbehandlingstiderne
Med rapporten er der sat et solidt punktum for denne sag, selv om Ombudsmanden beder Rigspolitiet om senest den 1. september 2023 at give dels en status for sagsbehandlingen på området ved udgangen af 1. halvår 2023, dels en status på arbejdet med etablering af den relevante ledelsesinformation.
- Det er et punktum, som burde give myndighederne røde ører. Det, der dog optager os allermest, er, at der ikke som sidste år grundet lange sagsbehandlingstider er jægere, der står med våben, som de ikke kan bruge i den kommende jagtsæson, siger Marie-Louise Achton-Lyng og tilføjer:
- Med det udgangspunkt bruger vi pt. jægerforbundets administrative og våbenpolitiske kræfter på at gøre myndighederne og relevante retspolitikere klar over sagens alvor, så vores medlemmer ikke havner i samme situation igen.
Jægerforbundet har en stribe møder med såvel justitsministeren, Justitsministeriet som Rigspolitiet og PAC i den kommende tid, hvor dette budskab vil blive fremført.
- Vi har endnu til gode, at der over for de våbenbrugende organisationer bliver gennemsigtighed i sagsbehandlingstiderne, men med Ombudsmandens udtalelse om at ”Politiets Administrative Center har dog opsat interne mål for behandlingen af sager inden for de enkelte kategorier og kan systemteknisk følge sagernes alder inden for hver kategori, hvilket anvendes som sagsstyrings- og prioriteringsværktøj”, så kan jeg ikke se hindringen for at skabe mere transparens i sagsbehandlingstiderne, mener Marie-Louise Achton-Lyng og fortsætter:
- Især vil vi stille krav om, at der sættes mål for sagsbehandlingstiderne, så våbenbrugerne ved, hvad de kan forvente, når de ansøger om en våbentilladelse, et våbenpas eller andet.
Dispensationsmulighed
Den tidligere justitsminister Mattias Tesfaye (S) var ikke afvisende over for at indarbejde en dispensationsmulighed i våbenloven for de våbenejere, der ikke har kunnet få fornyet deres våbentilladelser trods rettidig indsendelse af ansøgning om fornyelse.
- Mon ikke vi endnu en gang skal foreslå den siddende justitsminister at åbne våbenloven og få indskrevet en dispensationsmulighed, så vi kan undgå disse problemer i fremtiden, slutter formanden for jægerforbundets våbenudvalg, Marie-Louise Achton-Lyng.
