Droner redder rålam
Landmanden Per Jørgensen fra Vilsbæk i Sønderjylland er ikke i tvivl om, at droner med varmefølsomt udstyr er vejen frem, når det gælder om at redde rålam fra knivene, når der høstes græs til ensilage.
De sidste to år har kvægavler Per Jørgensen fået afsøgt sine græsmarker for rålam ved hjælp af en drone med varmefølsomt kamera. Og igen i år har han allieret sig med dronespecialisten Jack Bo Birch Nielsen fra firmaet Dronevic samt en gruppe naboer og lokale jægere, da det første slæt græsensilage skal tages. Indsatsen virker helt efter hensigten, viser dagens forløb.
En effektiv løsning
Når dronen afsøger marken, kan Jack Bo Birch Nielsen se et rålam som en lille, lys prik på skærmen på dronens fjernbetjening. I sommervarmen arbejder dronen i 60 meters højde. I køligere vejr, hvor temperaturforskellen mellem lammet og omgivelserne er større, kan Jack øge arbejdshøjden til det dobbelte. Per Jørgensen er imponeret over, hvor effektivt, det er.
- Dronen virker bare. Den finder alle lam, fortæller landmanden, der selv styrer hjælperne ude i det lange, frodige kløvergræs.
Jack er i radiokontakt med Per. Når et lam er lokaliseret, leder han gruppen frem til dyret ved at lade dronen svæve lavt over stedet. Enkelte af dagens lam er så gamle, at de springer op, når gruppen nærmer sig. Så drives de ud af marken, og en vagt sættes på, så de ikke søger tilbage igen, mens skårlæggeren arbejder med at snitte græsset. Men de fleste lam er stadig så små, at de instinktivt trykker hårdt. Så markeres området i en omkreds på omkring ti meter omkring lammet, der vogtes, indtil skårlæggeren har været forbi og efterladt stykket med det trykkende rålam som en lille, grøn ø i alt det høstede.
Et arbejde for specialister
- Her får lammet lov til at blive liggende. Når området er snittet og vi er væk, henter råen lammet. Det har jeg set flere gange. Dagen efter kan vi så køre herud og høste de små, efterladte græsøer med vores egen brakpudser. Vi kigger altid lige stykkerne igennem inden, men lammene er altid bragt i sikkerhed, fortæller Per Jørgensen.
Han er tilfreds med metoden. Det samme er Jack fra Dronevic:
- Man kan også bære dem ud af stykket, men det stresser både lammene og råen, at man håndterer dem. Den her måde er mere skånsom, forklarer droneføreren, der normalt opererer på Sjælland, hvor hans firma holder til.
- Men det passede med at jeg skulle herover. Ellers bliver det for dyrt i transport at rejse så langt, uddyber han. Der findes andre drone-operatører i Danmark, der har samme udstyr, og som også kan finde rålam, men det er desværre ikke mange.
- Der er bestemt plads til flere. Men det kræver lidt rutine at kunne se lammene. Skræppeblade eller små barjordspletter, der er varmet op af solen, kan f.eks. ligne det termiske billede af et rålam. Derfor skal man som dronefører være grundig, beretter han, mens han omhyggeligt holder øje med skærmbilledet. Når en varm plet skal undersøges nærmere, lader han dronen gå længere ned og slår dronekameraet over på almindelig farvegengivelse. Så er det let at se, om det er et rålam, en fasan, eller bare en solvarm marksten.
Det er pengene værd
Dagens resultat viser, at Jack har den fornødne grundighed. I alt 16 rålam bliver fundet og sikret på 30 hektar græsmarker. Ingen lam på det vildtrige terræn havner i knivene på den effektive snitter. Per er tilfreds og glæder sig over dronens indsats og over de lokale jægere og øvrige frivillige hjælpere, der har afsat tid til opgaven, der i alt tager omkring fem timer. Naturligvis koster det at få en drone ud at finde rålam. Men landmanden betaler gerne.
- Jeg har regnet ud at det koster mig 50 kr. pr. ko, jeg har, eller 0,65 øre pr. liter mælk, der leveres her fra gården. Den udgift synes jeg er godt givet ud. Det koster så lidt, at alle burde gøre det, konkluderer Per Jørgensen.
- Læs også: Bidrag til at reducere høstdrab
