Måske kan du hjælpe din lodsejer - og et rålam?
I disse uger tages der slæt på mange græsmarker, hvor rålammene ligger og trykker sig. Selvom det er lodsejers ansvar at opstille afværgemidler, kan det jo sagtens være, at han godt kunne bruge din og jagtkammeraternes hjælp til lidt af det praktiske, hvis I har mulighed for det.
Når du i denne tid alligevel har været på reviret, kan det måske være en idé at lægge vejen forbi din lodsejer til en sludder om, hvordan du og dine jagtkammerater evt. kan hjælpe med at afværge høstdrab de steder, hvor der lige nu slås græs. Ganske vist ligger ansvaret ubetinget hos lodsejer, da det er ham, der ved hvornår der arbejdes i marken. Men derfor kan han jo stadig have brug for hjælp til at få det gjort. Det er nemlig i denne tid, at rigtig mange rålam - anslåede 20.000 i år - desværre lider en grusom død under høstmaskinerne, når der tages slæt.
Og hånden på hjertet – det er et tal, som hverken jægere, landmænd eller nogen som helst andre er glade for.
I løbet af de første par uger af rålammets liv efterlader moren det i vegetationen, mens hun søger efter føde. Og fordi lammet stort set ikke udskiller en duft, som rovdyrene kan få færten af, vil det ofte være godt beskyttet, når blot det trykker sig og ligger helt stille. Men det, der virker på ræven, virker selvfølgelig ikke på landbrugets maskiner. Den potentielle tragedie bliver kun større af, at det slet ikke behøver at ske. Det kan undgås, hvis blot landmanden sørger for at træffe de nødvendige forholdsregler.
- Læs Landbrugsstyrelsens rapport: Undgå at skade vildt ved høst
Simple metoder virker
Mens lemlæstelse og drab af rålam under høstarbejde ikke er et problem for artens overlevelse, er der i høj grad tale om et dyreværnsmæssigt og etisk problem. Simple droner, der udlægger duft-afværgemidler over markerne forud for slæt, er sandsynligvis fremtiden, men indtil teknologien er udviklet og implementeret, er gode gamle metoder som f.eks. opsætning af papirsække og flamingokasser på høje stokke fortsat yderst effektive.
Fælles for disse metoder er, at de skal sættes op aftenen før – og tages ned igen, hvis maskinstationen alligevel ikke kommer den aftalte dag. Ellers virker de ikke, og så kan det jo være lige meget. En oplagt ide vil altid være at give maskinstationen besked om, at den skal høste inde fra midten af marken og udad. Det vil give vildtet en bedre chance for at komme væk, selvom det ikke hjælper lammene, der trykker.
At hjælpe hinanden
I dag, hvor mange bedrifter er blevet meget store, hvor alting går rigtig stærkt og hvor arbejdspresset på landmanden måske gør, at opmærksomhed omkring høstdrab mangler, kan det være en god idé at tilbyde sin hjælp. Måske har landmanden hårdt brug for den lokale jagtforenings hjælp til opsætning af afværgemidlerne, og det kan samtidig være et arbejde, der styrker relationen yderligere.
På den måde udbygges både forholdet til jagtudlejeren, og alle gør en god gerning i kampen for at reducere de ulykkelige høstdrab på rålam.
Se også filmen "Vildtafværgning før slæt - undgå høstdrab":
