Hvordan går det med projekt Kysthjælper?
Projekt Kysthjælper kæmper for dyre- og plantelivet i i de kystnære områder, som er hårdt presset af dårlige miljøforhold.
Danmarks Sportsfiskerforbund er tovholder på projekt ”Kysthjælper” som siden sommeren 2021 bl.a. har arbejdet med at etablere stenrev og plante ålegræs i indre danske farvande, hvor bundforholdene er dårlige. Men mange frivillige fra Danmarks Jægerforbund har også sluttet op i geleddet og investeret timer i projektet - alt sammen til fordel for vandfuglene. Så hvordan går det egentlig?
Jægerforbundets repræsentant i Kysthjælper NGO Støttegruppen, John Friborg, fortæller:
- Kysthjælper projektet er forankret i Danmarks Sportsfiskerforbund, og har mange private og offentlige støtter. Selvfølgelig også Danmarks Jægerforbund. Projekterne er i gang i Limfjorden ved Aalborg, Aarhus Bugt og Horsens Fjord, og i uge 48 blev der afholdt kick-off møde med stor tilslutning i Lillebælt ved Assens. De frivillige har allerede plantet i tusindvis af rodskud fra ålegræs i flere af de nævnte områder. I Horsens Fjord er der udlagt ca. 680 tons sten, og desuden plantet over 12.000 ålegræsskud i løbet af et par uger i 2022. Der er planer om at udlægge endnu flere sten, plante endnu mere ålegræs og måske forsøge med etablering/genetablering af muslingebanker.
Hvad nytter det jægerne at plante ålegræs på havbunden?
- For at svare på dette, skal man indstille sigtet langt – meget langt. Jægerne har selvfølgelig interesse i at få fuglelivet tilbage i fjordene, og fuglene kommer kun, hvis der er fourageringsmuligheder. Det kan ålegræs hjælpe på. Ved at støtte op om Kysthjælper er jægerne med til at hjælpe fuglevildtet, og Danmarks Jægerforbund fremstår som en ansvarlig grøn organisation.
Miljøet er presset i fjordene!
Vi har hørt det før, men miljøet i kystvandene er presset, især på grund af udledning af næringssalte fra land og fiskeri med bundslæbende redskaber. Det giver algeopblomstringer, uklart vand og mudder. Algerne gør vandet uklart, og når de nedbrydes og falder til bunds, forbruges ilten i vandet, så planter som ålegræs går til.
Ålegræs er en fantastisk plante af græsslægten. Det har været utrolig almindeligt i de indre danske farvande fra vanddybder på 0,5 meter og helt op over 10 meter. Ålegræs er afhængig af ilt om natten og lys om dagen. Når det trives, skyder planten rodstængler på op til 25 cm om året, og danner hurtigt banker. Rodnettet danner et fast netværk, der stabiliserer havbunden, ligesom ålegræsbankerne dæmper bølgeslaget, så kysterosionen nedsættes. Planten hedder ålegræs, fordi ål elsker at skjule sig og jage i græsset. Masser af dyreliv er afhængigt af at kunne skjule sig og søge føde i ålegræsset, og mange af vore vigtige ænder og gæs fouragerer der.
I forhold til samfundsdebatten er ålegræs en stor succes. Planten binder store mængder af CO2 i rødderne, og faktisk væsentlig mere end hvis der blev plantet skov på samme arealstørrelse. Ålegræs breder sig bedst via rodnettet, og planten har lidt svært ved at sprede sig via frøsætning. Her spiller bundforhold, strøm og vind en stor rolle. Ålegræs tåler ikke mudder, slam og uklart vand, ligesom planten ikke tåler påvirkning fra bundslæbende fiskeredskaber.
Der mangler også sten på havbunden, og det er et resultat af omfattende stenfiskeri i kystvandene. Stenene blev fjernet og anvendt til moler, byggeri og lignende på landjorden, men samtidig blev levesteder for torsk, hummer og andre dyr fjernet. Kun krabber og orme kan trives i barbundsområderne.
Kan man plante ålegræs med lidt rodnet på det rigtige sted, kommer der med stor sandsynlighed et bed, der hurtigt breder sig via rodnettet til en stor, bølgende ålegræsbanke med masser af liv. Kan man samtidig fortsætte udlægningen af sten på havbunden i kystvandene, kan det medvirke til at genskabe et varieret dyreliv – til gavn for alle.
Hvordan kan du hjælpe?
Hvis du – og måske hele familien – har lyst til at bruge lidt eller meget tid på projekt Kysthjælper i dit område, kan du gå ind på hjemmesiden www.kysthjælper.dk og tilmelde dig nyhedsbrevet. På hjemmesiden og i nyhedsbrevet kan du følge med i de aktuelle projekter og datoer. Her kan du også finde kontaktoplysninger og melde dig til den lokale gruppe. Nogle steder er der oprettet Facebook-grupper, og andre steder kommunikeres der via mail og sms. Kysthjælper sørger for det nødvendige udstyr til det praktiske arbejde og forplejning af deltagerne.
Du kan hjælpe Kysthjælper med frivilligt arbejde, marksten til stenrev, gode ideer og koordineringsarbejde. Et af de mange spørgsmål til Kysthjælper går ud på, om der kommer projekter i hele landet. Svaret er, at i perioden 2021 – 2025 udføres Kysthjælper-projekter i de fire nævnte områder. Det indebærer et stort og tidskrævende arbejde at søge tilladelser, finde og motivere frivillige, skaffe den nødvendige økonomi og lave politisk NGO-arbejde.
Derfor vil Kysthjælper bruge kræfterne på de 4 nævnte områder. Når der er indsamlet tilstrækkelig erfaring med den praktiske udplantning/udlægning af stenrev, indhentning af tilladelser, fondsansøgninger og politisk NGO-arbejde m.v. er det vores håb, at projekterne kan brede sig over hele Danmark.
