Højsæson for høstdrab ved græsslæt – jægerne kan være med til at gøre en forskel
Vi er nu igen ved den tid på året, hvor alt for mange rålam kommer ulykkeligt af dage ved mødet med høstmaskinen. Men mange drab kunne være undgået - og her kan jægerne spille en vigtig og langt mere aktiv rolle, end hvad mange gør i dag. Vi tog en snak med manden i førerhuset.
På både hjemmeside og i Jæger har vi allerede skrevet mangt og meget om problemet med de såkaldte høstdrab, hvor små rålam på denne tid af året kommer af dage på grusom vis, når det ligger og trykker sig i græsmarken mens den slås. Den slags omtaler efterlader altid en trist og ærgerlig fornemmelse i kroppen - dels på grund af den åbenlyse meningsløshed ved lammets alt for tidlige død, dels fordi det vitterlig er et faktum, at det i mange tilfælde faktisk kunne være undgået.
- Læs også: Rålam findes med drone og Effektivt bukkekald skåner rålam
Mens lemlæstelse eller drab af rålam under høstarbejde ikke er et problem for artens overlevelse, er der i hvert fald tale om et dyreværnsmæssigt og etisk problem. I løbet af de første par uger af rålammets liv, efterlader moderen det i vegetationen mens hun søger efter føde. Og fordi lammet stort set ikke udskiller en duft, som rovdyrene kan få færten af, vil det ofte være godt beskyttet, når blot det trykker sig og ligger helt stille. Men hvad der virker på ræven, virker selvfølgelig ikke på landbrugets maskiner.
Hvad kan vi jægere selv gøre
Bruno Jensen er én af dem, der har prøvet det hele mange, mange gange før. Og han græmmer sig hver eneste gang. I over 40 år har han arbejdet som maskinfører, og har igennem årene klippet utallige rålam på marker, hvor ingen har ulejliget sig med at foretage afværgeforanstaltninger.
Den slags er ikke lovpligtigt i Danmark - men sådan er det ikke alle steder. Læs f.eks. artiklen Høstdrab - nu må det tages alvorligt - også i Danmark fra maj-nummeret af Jæger, hvor vi ser nærmere på konsekvenserne for tyske landmænd, der ikke har foretaget afværgeforanstaltninger. Her kan bødetaksten rende op i 50.000 kroner eller give op til et års betinget fængsel.
Men ifølge Bruno Jensen skulle man hellere tage og starte et andet sted. Man skulle begynde hos jægerne selv. Hvad kan vi selv gøre? Bruno Jensen ser nemlig ikke bare problemet fra maskinførerens perspektiv. Han går selv på jagt, og når han kommer ud til en landmand og ser, at der intet er gjort forud for et slæt, bliver han let forarget og vred. Men ikke på landmanden:
- Jeg synes man fokuserer på de forkerte. Det er min holdning. Man forsøger at lægge ansvaret over på landmændene og maskinstationerne, og det synes jeg er forkert. Jeg synes at vi jægere skal tage det på os og sige: Det er vores opgave, det her. Det skal vi gøre noget ved, som jægere. Og det har ikke noget at gøre med at jeg er maskinfører, jeg er også meget ivrig jæger. Jeg har SÅ mange gode argumenter for hvordan man gør det her bedre.
Det behøver ikke være besværligt
Så sent som i lørdags gik det galt igen: Bruno Jensens maskine klippede et rålam, som lå tilbage på jorden, maltrakteret. Det var en ulykke, der bare ventede på at ske:
- Jeg blev så forarget, da jeg kørte derude. Det er to ivrige jægere, der har jagten derude, og jeg skulle slå 80 hektar græs. De vidste at jeg kom, men ingen havde gjort noget som helst for at afværge høstdrab.
Mens vi taler sammen i telefonen, holder Bruno Jensen i nærheden af en landmand, som har 180 hektar græsmark, og hvor der heller intet bliver gjort for at afværge høstdrab. Selvom markerne er omgivet af skov, remiser og læhegn, så ved han, at råen med hundred procents sikkerhed vil søge ud i marken med sit lam.
- De vil simpelthen derud, og derfor vil det simpelthen gå galt, den dag marken skal slås, siger han.
Hjemme hos sig selv laver Bruno Jensen altid afværgeforanstaltninger, og har forbedret sin teknik gennem årene. Det skader ikke at de jægere, der har jagtretten, gør en indsats for rålammene. De ved måske ikke altid hvordan man skal gøre og tror at det er meget besværligt. Men det behøver bare ikke tage ret lang tid, siger Bruno Jensen, som velvilligt deler sin opskrift til succes:
Du tager et mindst to meter langt jernspyd og fæstner en storsæk i enden. Så stikker du spyddet ned i jorden dagen før marken skal slås, og tricket er, at sækken skal kunne ses af råvildtet, uanset hvor det befinder sig på marken. Kommer der en bakkekam eller en stump skov i vejen, så rammer man et nyt spyd i jorden. Bliver spyddene stående i flere dage, har de ingen effekt, men er man omhyggelig med at gøre det netop dagen før, så virker det for 80-90 procent af lammene - og det tager ikke mere end en halv times tid at sætte op på Bruno Jensens cirka 50 hektar store mark. Men det kræver altså at man ved præcis hvornår maskinføreren kommer, at han melder afbud i tilfælde af f.eks. regnvejr og at man i så fald er parat til at pille det hele ned og sætte det op igen senere.
Mange jægere vil jo indvende, at de betaler en formue for at have jagtretten. Så kan de vel også forlange af landmanden, at han passer bedre på rålammene.
- Det kan du have ret i, men det er stadig den suverænt dårligste undskyldning. For hvad hjælper den holdning, hvis der alligevel ikke bliver gjort noget? Hvis der ikke sættes afværgeforanstaltninger op? Vil man opsige jagten? Okay, der står sikkert andre i kø, der gerne vel leje den, konstaterer Bruno Jensen.
DJ: Landmanden bør have ansvaret
Ifølge seniorforsker og projektleder ved Danmarks Jægerforbund, Carsten Riis Olesen, er tanken om at få jægerne mere på bane ikke fremmed, og jægerforbundet har da også altid appelleret til jægerne om at tage ansvar.
- Men selvom jægerne er klar til at gøre en indsats, må det nødvendigvis altid være den driftsansvarlige, altså landmanden med overblik over hvor og hvornår, som står med det endelige ansvar for at skaffe en aftale med de jægere, der driver jagten på arealet, siger Carsten Riis Olesen.
I artiklen Pas på vildtet i dette års apriludgave af Jæger kan du læse mere om den teknologiske udvikling i kampen om at passe på vildtet forud for slåning.
