Rålam findes med drone

- Kan du hjælpe mig med at afsøge min mark med drone? Jeg skal have lavet slæt, og jeg er så ked af risikoen for igen at dræbe rålam.

Cirka sådan lød forespørgslen fra mælkeproducent Søren Christensen, da han ringede til indehaveren af Birkedalfoto, Dennis Birkedal Larsen, som er professionel dronepilot.

- Ja, det var da en ny opgave og derfor en udfordring, som jeg gerne tog imod, fortæller Dennis Birkedal, der anvender en drone med et termisk kamera.

Han har arbejdet dagligt med droner siden 2013, og også har undervist kommende dronepiloter. Han samarbejder med Drone Systems, for hvem han kortlægger fjernvarmenet, laver termografiske undersøgelser af solpaneler, kvaliteten af isolering i ejendomme, mv. Han tog sit avancerede udstyr til en pris af cirka 45.000 kroner med til Søren Christensens ejendom ved Fensmark på Sydsjælland, som stod for at skulle have lavet slæt i en 30 hektar stor mark. Dronen blev sendt i luften, og afsøgningen af marken afslørede et rålam, som – typisk for arten – var ”lagt af” af råen 40-50 meter fra skovkanten.

Som det fremgår af billedet i toppen af artiklen, kan det termiske kamera tage fotos i forskellige farver, og at der er en ”varm” plet, er tydeligt, uanset farvevalg.

En lille plet græs

Da den store traktor med klippeudstyret kom til, blev traktorføreren behændigt guidet uden om lammets placering. Tilbage stod altså en lille plet græs med et levende og intakt rålam, som senere blev ”hentet” af sin mor og ført væk fra den kortklippede mark, mens Jack Johnsen – som er medhjælper på gården og som havde fået ideen til droneeftersøgningen – så til.

Både han og gårdejer Søren Christensen er meget imponerede over dronens effektivitet, og de har allerede aftalt med Dennis Birkedal, at han vil få mere arbejde fremover, skriver Landbrugsavisen.dk.

Stor interesse

Omtalen, også på Facebook, har forårsaget mange henvendelse til Dennis Birkedal, fortæller han:

- Ja, jeg har fået mellem 10 og 20 opringninger fra landmænd, der er meget interesserede i at få min assistance. De fleste er fra Jylland, men jeg har da også allerede fået et par kunder mere på Sjælland.

Nogle af de jyske landmænd er dog blevet negativt overraskede over hvad det vil koste dem at få Dennis Birkedal på besøg, fortæller han:

- Jeg vil naturligvis have dækket mine udgifter til Storebæltsbroen og kørsel ifølge statens takster, og når dronen er oppe at flyve, er min timepris 799 kr.

20.000 rålam

At græsslæt og rålam er uforenelige størrelser, har været velkendt i mange år. Danmarks Jægerforbund er meget opmærksomme på problemet, da et tidligere skøn siger, at der dræbes op imod 20.000 rålam ved slæt, og vi har hvert år fokus på emnet.

At forsøge at undgå drab på rålam er naturligvis magtpåliggende, og virkemidlerne spænder vidt. Fra dronen som i nærværende eksempel til et simpelt ”bukkekald” som i dette eksempel:

• Læs artiklen: Ekstremt effektivt bukkekald skåner rålam

Hvis det på sigt bliver mere udviklet og udbredt med drone inspektion, vil det kunne medvirke til, at mange lam vil blive reddet i fremtiden. Om det er er muligt – som foreslået af Jack Johnsen i Landbrugsavisens artikel – at lave et samlet register over dronepiloter i besiddelse af rette udstyr, som interesserede landmænd og maskinstationer kan henvende sig til, vil tiden vise.

Seniorforsker Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund, mener, at den bedste anvendelse af droner er at overflyve den mark, der skal laves slæt på dagen efter, og punktvis sprøjte et ”afværgemiddel” i form af eksempelvis hjortetaksolie:

- Råen er nemlig nøglen til at løse problemet. Hun vil blive urolig over den fremmede duft, og vil derfor i løbet af natten før græsslæt føre lammet eller lammene ud af marken, siger Carsten Riis Olesen.

Uanset metodevalg, så vil vi holde fokus på emnet også fremover.